TurboDiesel skrev:
Jeg oplever i hvert fald meskalin som ret stimulerende. Det er især udtalt ved mikrodoser og lave doser. I de doser synes jeg faktisk det har nuancer af både MDMA og amfetamin. Det har en del af hjerteligheden og empatien fra MDMA, og en god portion af get-shit-done faktoren fra amfetamin, med øget initiativ, handlekraft og virkelyst. Stimulationen i sig selv kan vel egentlig også sammenlignes lidt med den man får fra MDMA - man er stimuleret, sådan objektivt set, men man kan føle sig ret afslappet alligevel. Når man kommer højere op, i de doser hvor man tripper rigtigt, så synes jeg stadig det er ret stimulerende, men ikke ligeså stimulerende som LSD.
Der er ikke helt så meget efter-stimulation med meskalin som med LSD, synes jeg selv, men der er stadig en hel del. Jeg vil klart anbefale at du starter trippet enten om formiddagen eller tidligt om eftermiddagen, så du har god tid til at komme ned igen i løbet af natten. Enten det, eller vær forberedt mentalt på at det bliver en all-nighter.
Ved doser på 300mg skal jeg have afsat minimum 12 timer før jeg kan sove. Nogen gange kan det snige sig op på 14. Jeg har ladet mig fortælle at varigheden af trippet hænger sammen med dosen, og at højere doser sagtens kan give trips på 16+ timer.
Glæd dig! Meskalin er nok min favorit blandt de psykedeliske stoffer jeg har prøvet indtil videre. Det er simpelthen så venligt, ukaotisk, indsigtsfuldt, lækkert, lærerigt og ubeskriveligt smukt.
Fedt nok, glæder mig til at prøve:D Jeg har 900mg hcl, som jeg nok deler op i to trip, et med 300mg, og et med 600mg.
Angående komboen med Kokain og Meskalin, har jeg en lille historie.
Sidste weekend var jeg i byen, sammen med to venner. Jeg tog 40mg Meskalin, da jeg ville prøve en mikrodosering, før jeg skal prøve en ordentlig dose.
Senene på aftenen køber mine venner 1g kokain, fra deres pusher. Jeg fik cirka 200mg, imens de deler resten. Jeg har på daværende tidspunkt også drukket en 6-8 genstande.
Men lige efter jeg har indtaget coke´en, fik jeg det dårligt, jeg fik kvalme, blev lidt svimmel og begyndte at kaste op. Sådan havde jeg det i måske en 20min, hvor jeg så fik det bedre.
Om det har været komboen med coke og meskalin, ved jeg ikke. Det kan ligeså godt bare have været noget lortecoke, de har købt. Det kan jeg ikke sige så meget om, da jeg ingen erfaring har med kokain, det var næste gang jeg har prøvet det.