Jeg har ikke gjort mig forsøget med at tørre svampe med et tørremiddel. Jeg har dog i almen nysgerrighed lavet forskellige vandige krystalisationer, og i disse oplevet, af hydrede ioner (vandige salte), har en evne til at vandre meget langt, hvis opløsningen er supermættet. Også uden nogen egentligt synlig vandbro. Jeg er ikke umiddelbart klar over nogen entydig underliggende fysisk mekanisme, men det kunne lyde som om, det der sker for dig er lidt i samme retning.
Du ville måske opleve en mindre dårlig smag, hvis du næste gang valgte en stor bedroller, satte en skål calciumchlorid i det ene hjørne og dine svampe i det andet. Så ikke de står lige oven i hinanden.
Mht giftigheden af CaCl2, er alle salte i en hvis udstrækning giftige. Det er et spørgsmål om koncentration. Jeg kan ikke forestille mig, at der skulle være nogen fysiologisk risiko tilstede ved at indtage et par g svampe der har opsuget lidt CaCl2. I følge dette
datablad, er ld50 på 1000 mg / kg.
Både calcium og chlorid er helt normale elementer i cellulære processer, hvis man skulle få det ubehageligt, af den smule der kan være på dine svampe, skulle det være den hygroskopiske effekt CaCl2'en ville have i fordøjelseskanalen. Dette burde kunne løses ved at drikke et glas vand med svampene. (Jeg antager, at der ikke er synligt salt på dine svampe)
Hvorfor det smager så dårligt, undrer mig lidt, da CaCl2 blot burde smage salt og ikke kemisk. Men måske den salte smag kunne fremhæve nogle andre smage i svampen? Jeg fristes til at tage en smule bordsalt med svampene, næste gang jeg skal trippe.

Edit:
Mht dit spørgsmål om hvorvidt svampene evt kan vaskes, er de interessante stoffer i svampene desværre opløselige i vand, ligesom CaCl2. Du vil derfor ikke umiddelbart kunne separere de to ting, uden at skulle ud i den lidt længere proces det er, at ekstrahere og kystallisere psilocinen i dine svampe. (Hvilket jeg vil frafråde den uerfarne)