Mr. Gone skrev:
IllegalStateOfMind skrev:
Fso skrev:
Følelsen var langt mere ren og dyb end opturen jeg fik når jeg havde fyldt næsen med meth
Hvis dette er ment bogstaveligt, ikke en overdrivelse, så er jeg virkelig fucking misundelig. Har aldrig nogensinde oplevet noget i ædru tilstand som kommer i nærheden af den lykke jeg har følt på stoffer. Ikke i
nærheden. Den fedeste følelse jeg har haft uden at være høj, er vel at sammenligne med en moderat dosis kodein...
Kunne godt tænke mig at spørge andre herinde der har erfaring med stærke euforiserende stoffer: Er det bare mig der har en fucked up hjerne?
Det er ikke bare dig.
Jeg har da været glad og lykkelig uden at tage noget, men hvis jeg så har blandet lidt kemi ind i udregningen, så er følelsen af lykke blevet forstærket. Når du siger stærke euforiserende stoffer hvad tænker du så på?
Har ikke stor erfaring med opiater men jeg vil da påstå at cannabis og alkohol er nogle stærke euforiserende stoffer. Har et par super oplevelser med morfin men ellers er det ikke lige mig, med mindre jeg er i fysisk smerte.
Hvis jeg skulle sammenligne, som du har gjort så har min mest intense lykkefølelse uden stoffer nok svaret til at tage 100 mg MDMA eller at drikke 3-4 øl uden tolerance (dvs. beruset for mig)
Jeg tænker hovedsaligt på stoffer som heroin, kokain, og metamfetamin(eller bare store mængder go kvalitets standard amfetamin). Den vildeste eufori jeg nogensinde har mærket var da jeg røg heroin for at dulme et speed crash. Nægter virkelig at tro på at noget man kan foretage sig ædru kan føles så godt. Det var som at kysse en engel, som at dø og komme i himmelen, som at... Yeah. Stærke stimulanser og opiater er hvad jeg mener.
Eller sådan set bare de stoffer som du personligt oplever størst lykkefølelse på. Det er jo forskelligt. For mig slår intet stims og opiater.
Til det i OP stillede spg:
Ved det ærlig talt ikke. Jeg har ikke et decideret "problem" - jeg er ikke fysisk afhængig af noget... Lige nu. Har taget nogle lidt for lange ture på opiater og oplevet abstinenser, men jeg har aldrig trukket den længere end jeg kunne håndtere konsekvenserne. Altså, mit stofbrug har ikke haft nogle negative indvirkninger på mit liv. Jeg bruger ikke penge jeg ikke har, jeg passer skolen osv. Hvis jeg rent faktisk
ønskede at holde op med at tage stoffer for evigt, så kan jeg ikke se hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre. Jeg har brugt rusmidler (inklusiv de "hårde) i 5-6 år, og de eneste lidt problematiske situationer (tidligere omtalt mindre fysisk afhængighed) opstod i starten af den periode, da jeg ikke rigtige fattede alvoren af hvad jeg havde gang i... Jeg fortryder intet, men det kan selvfølgelig sagtens nå at ændre sig. Jeg har jo--forhåbentlig--rigtig mange år tilbage af mit liv.
Det skal dog siges at jeg har nogle meget... Ukonventionelle prioriteter. Jeg anbefaler på absolut ingen måde--faktisk fraråder jeg--at folk begynder at lege med speed/coke og heroin... Det
har og
vil få konsekvenser hvis du finder ud af at du virkelig godt kan lide nogle af disse. Muligvis meget små konsekvenser, såsom at du tager dig selv i at dagdrømme om en bane alt for ofte, muligvis meget store konsekvenser; ruineret liv, økonomi, og helbred... Hvis man ikke kan acceptere denne risici, så tag aldrig hårde stoffer.
Alle tror at de har disciplinen i orden, at de kan håndtere trangen, lysten, men sandheden er at man umuligt at kan vide det FØR man rent faktisk prøver det. Jeg har på mange områder Jedi-agtig disciplin; mad, træning, skole, alkohol, cigaretter, hash -- faktisk absolut alle stoffer på nær opiater; intet har været i nærheden af at være et problem. Kan have amf, hash, alkohol, hvad som helst, liggende i flere måneder uden så meget som at tænke på det. Alligevel lykkedes det mig et par gange at tage opiater i flere måneder i træk...