Jeg er glad for den drejning denne tråd har taget. I starten foreslog trådstarter at tage kontakt til en psykolog, og antydede at der var problemer i familien, men det blev overhørt, og i stedet blev han overdynget med råd om at få sig en psykiater der kunne give ham medicin! Medicin er og bliver kun symptombehandling. Det kan aldrig "kurere" angst.
Jeg har efterhånden set rigtig mange mennesker som desværre røg ud i et årelangt misbrug af nervemedicin, fordi den velmenende psykiater udskrev så villigt, istedet for at opfordre personen til at gå i terapi. Det er spild af gode år, og det virker så overflødigt, at den person som døjer med personlige problemer, nu også skal have et misbrugsproblem!
bolle: Angst er død ubehageligt, det ved jeg alt om, men angsten er der fordi der er en grund til det. Det er din krops alarmklokker der ringer, og de holder ikke op bare fordi du stopper vat i ørene (medicin). Jeg synes du skal tage det som en opfordring til at tage dig selv seriøst, og finde ud af hvorfor klokkerne ringer. Måske ringer de pga. ting der er sket i din fortid- barndom, som du aldrig fik erkendt og taget dig af mens det skete? Den erkendelsesrejse det er at forstå og mærke gamle traumer, er aldrig for sen at tage. Medicin kan sløve din angst, men at forstå smerten bag angsten, kan få den til at holde op (sådan næsten

), eller i det mindste ændre din måde at reagerer på den på.
Hilsen Fanny