Psychedelia.dk

Så skriver vi august 2013 – tænk at jeg virkelig sidder her igen. Efter turen i 2005 og specielt efter turen i 2009 skulle man tro jeg havde lært noget og alligevel har jeg formået at falde i igen. Denne gang er det dog ikke sovepiller eller kraftige opiater men derimod noget så ”harmløst” som Tramadol. Det sniger sig ind på en og det er først når der kommer en kraftig reaktion der virkelig skubber til en at man indser man er ude på dybt vand og et seriøst skråplan.

Det startede i 2011 da jeg en morgen falder og slår ribbenet – det gør naturligvis ondt når jeg trækker vejret og jeg bliver faktisk nervøs for om jeg har brækket noget eller punkteret en lunge. På skadestuen får jeg at vide at det er et stødt ribben – det er vigtigt at trække vejret så jeg får udskrevet 50 dolol. Dette gav mig indgangsvinklen til hvordan jeg i fremtiden kunne få udleveret igen – og igen – og igen... Efter de 50 stk er ophørt og min læge har udskrevet 50 til stopper jeg med at tage dem og oplever uro som jeg ikke har prøvet siden jeg stoppede med oxynorm-misbrug eller da jeg oplevede panikangst. Beslutter mig for ikke at tage den slags igen. Desværre er kedsomhed en skidt ting så i løbet af året besøger jeg skadestuen et par gange og min egen læge der overraskende nok udskriver ketogan til mig til trods for jeg står i systemet som stofsøgende. Januar 2012 begynder jeg systematisk at opsøge skadestuer i København med henholdsvis ”hekseskud” samt brækket ribben. De første tre måneder går med at besøge hver enkelt en gang og i marts tænker jeg at jeg da umuligt kan gentage nummeret – men surprise surprise... det kan jeg. Så jeg gentager denne adfærd igennem hele 2012 samt 2013. Jeg har været på skadestuen 30-35 gange de sidste 20 måneder og kun enkelte steder har jeg oplevet at jeg blev afvist et ønske om dolol. Et par gange i løbet af denne periode har jeg haft pauser på mere end en uge men har aldrig oplevet det jeg gennemgår netop nu og som skræmmer mig så meget. Mit indtag har primært fungeret sådan at jeg har indtaget 10-12 stk fredag og efterfølgende 8-10 lørdag og søndag et par stykker – den efterfølgende uge har så bestået af mandag neutralt stemningsleje, tirsdag onsdag intet synes at kunne frembringe glæde torsdag og fredag gik med at se frem til fredag aften... For to uger siden, søndag d. 28/8, tog jeg så mine sidste 8 piller og regnede med at nu skulle det egentlig være slut for jeg ville gerne fokusere på en dejlig pige jeg mødte i starten af året og inderst inde vidste jeg godt at mit skadestuemønster ikke kunne blive ved med at gå – tænk hvilke forklaringsproblemer jeg ville få hvis jeg blev indlagt akut og min kæreste eller min kusine som er min nærmeste familie fik disse ting at vide på den måde efter det var slut...
Jeg er i 2000 diagnosticeret med kronisk depression som udmønter sig i angst/panikangst og har siden 2005 været i behandling med Efexor depot – og det har virket rigtig godt for mig. Efexor sørger for at når jeg ryger ned i et hul så ryger jeg ikke helt derned hvor angsten manifesterer sig men derimod fungerer jeg normalt og jeg oplever ikke bivirkninger af dem. Uvidende som jeg er beslutter jeg mig for at hele den weekend for to uger siden at doble min dosis fra 150 til 300 mg for at forsøge at sikre mig jeg ikke rammer for hårdt og jeg går så ned på 150 mg igen tirsdagen efter jeg er stoppet med dolol... tirsdag onsdag torsdag oplever jeg fysiske standard reaktioner – sveder meget om natten, søvnbesvær, influenza lignende symptomer... Fredag virker det som om jeg kan se en ende på det men så knækker filmen – min kæreste og kusine har et voldsomt skænderi og resultatet er at kæresten ikke vil være sammen med mig mere og kusinen har et voldsomt anfald af raseri. Herfra begynder det at blive slemt... lørdag kommer jeg nogenlunde igennem uden egentlig at opleve den store angst eller indre uro – det er ikke sjovt men jeg er ude og snakke med min kæreste for at hjælpe med at få afklaring på det hele. Søndag knækker filmen – om morgen er jeg super rastløs og har voldsom indre uro... kan mærke at jeg irrationelt giver min kusine skylden for det gik galt med forholdet så jeg føler ikke jeg kan bruge hende som livline og alligevel bliver det hele for meget og jeg bryder grædende sammen og tager ud til hende. Får en god snak med hende mest om kæresten og efterfølgende skriver kæresten faktisk at hun er fuldstændig i vildrede over alt så jeg sætter mig op og hjælper hende med at forstå det hele – igennem det meste af denne uge vi er i nu har jeg svunget utrolig meget og når jeg er angst eller i den irrationelle tilstand så virker kæresten som den eneste livsline og den eneste pige der nogensinde kan holde af mig og fremtiden er mørk og dyster – de perioder hvor jeg kan mærke at jeg har kontrollen over mine tanker kan jeg godt se at det ikke er sådan verden hænger sammen. Undgik min kusine det meste af denne uge indtil igår hvor jeg indså at det jo er hende der altid har været der for mig og omvendt og det naturligvis er hende jeg skal støtte mig til... Angsten har været slem på arbejdet – der har været små klare øjeblikke hvor jeg er ”normal” igen og dem nyder man og når så frygten eller rettere det irrationelle humør kommer tiblage bebrejder jeg mig selv at jeg tillod mig at blive glad. Igår var slem om morgenen og formiddagen med angst og uro men det meste af eftermiddagen og aftenen gik det ok. Igår virkede det ikke som om der var nogen fremgang i dag virker det som om jeg kan mærke at det går fremad – det er også derfor jeg tænkte at jeg skulle få alt det her ned på skrift. De ting jeg skrev efter jeg stoppede med oxynorm/ketogan hjalp mig både dengang og også nu. Cold turkey er den eneste måde jeg kan stoppe denne slags misbrug så det er derfor jeg ikke er trappet langsomt ud og jeg troede reelt ikke jeg ville opleve alt det her. Det fik mig jo så til at undersøge alt jeg kunne om Efexor Depot og Tramadol/dolol.

Hold da helt op hvor findes der bare ikke et dårligere valg af misbrug end tramadol/Dolol når man er i behandling med Efexor (Venlafaxin). Tramadol virker næsten fuldstændig på samme måde som Efexor... påvirker serotonin og noradrenalin samt 7 andre ganske fornuftige centre i hjernen. Så igenem det sidste halvandet år har jeg i princippet ændret op og ned på min hjernekemi som ellers var ganske velreguleret – dumt. Min logik fortæller mig at jeg absolut ikke gjorde det meget bedre da jeg igennem 4 dage med dolol indtag for 14 dage siden valgte at fordoble dosis af Efexor. Har læst mig til at niveauet af Efexor ved ændret dosis stabiliserer sig i blodbanen efter 3 dage cirka så det giver god mening at filmen knækker efter 5 dages tid da det er her hjernen pludselig skal indordne sig under lavere niveau af serotonin.

Det tager tid – det kommer til at tage mere tid – men det går fremad kan jeg godt se. Skal aldrig mere røre dolol/tramadol og jeg kan kun på det stærkeste anbefale at man aldrig kombinerer SSRI/SNRI antidepressiver med Tramadol. Har gennemgået sovepillemisburg cold turkey – har gennemgået ketogan/oxynorm/sovepille misbrug cold turkey og nu tramadol og det er i mit hoved godt nok noget af det mest forfærdelige...

Glemte lige at skrive at jeg ikke har været herinde før - det er derfor turen ud af mit tidligere misbrug ikke er beskrevet herinde

Hvis andre skulle opleve at falde i Tramadol/dolol helvedet så kan jeg stærkt anbefale en amerikansk hjemmeside hvor der er store grupper af andre i nøjagtig samme situation, andre der er i overvejlsesstadiet og sidst men ikke mindst mange der er kommet ud på den anden side til trods for hvor mørkt livet kan se ud..

Google: Tramadol & Ultram Recovery Room

Det blev startet af en der hedder Emily for 5 år siden da hun selv kæmpede med tramadol's usandsynlig kedelige verden af afhængighed.

Prøv og læs den her viewtopic.php?f=18&t=38261 mener også hun brugte en amerikansk hjemmeside.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Har skrevet en PM til hende og så ser vi når hun er tilbage om det er den samme gruppe/side jeg har fundet frem til

Haha det var helt den samme gruppe, men jeg havde ikke set dette indlæg før jeg svarede på din mail. Emily er rigtig sej. Og jeg har fået nogle rigtig gode venner på det forum. Skal to uger til New York og besøge en af dem.

Hej Molytex,

Kan kun give dig ret i det er slemt at komme ud af, men hold ud!!
Jeg havde et noget heftigere misbrug af tramadol og i mange år - tog mig ca. 14 dage med en kold tyrker og komme over abstinenserne. De værste dage var helt klart ca. fra dag 4 og en uge frem - voldsomme smerter i benene og den værste gang influenza ever
Men det er jo en overskuelig tidshorisont
Jeg går pt på et behandlingscenter for at sikre jeg ikke falder tilbage og det kan varmt anbefales
Efter de 14 dage har jeg kun tænkt på piller 1 eller 2 gange - lad dem ikke styre dit liv!

Sådan er det bare.. Møllen kører igen..Finder man først noget man er glad for, holder man sgu sjældent aldrig helt op med det.. Og så selvom man er ude af det, tænker man at man bare liiige vil tage en aften.. og så køre man en hel uge.. Men på den anden side.. Når det så virker.. Så er det fandme også en fucking skøn følese... Tager man benzoer ved siden af undgår du kramperne hvis du tager flere..