Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 21 jun 2025 15:11

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 30 jul 2013 13:49 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 28 okt 2011 10:37
Indlæg: 1231
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id- ... er-narko-være.html?fbs


Naboerne ved det. Og politiet ved det også.

At der i stor stil sælges hash i 'Louisehullet' i Brønshøjparken - lige ud for Frederikssundsvej 127.
Det gjorde der også mandag aften, da tv2.dk var forbi parken for at dokumentere det åbenlyse salg.

Et salg, der sker tæt ved både skole og legeplads - et salg, der gør flere naboer utrygge.

Politiet visiterede ikke sælger
I løbet af to timer overværede tv2.dk i alt fem handler - men ikke nok med det.

I samme periode fik den lokale pusher hele to gange besøg af politiet - uden at betjentene på noget tidspunkt valgte at visitere sælgeren.

I stedet iførte to civilklædte betjente sig sorte handsker, hvorefter de slæbte afsted med en lysebrun sofa, hvor den ene pusher ellers sad og hyggede sig i skyggen under parkens træer.

Lige til venstre for 'Louisehullet', hvor sælgerne holder til, ligger en populær legeplads. Foto: TV 2
Han fik blot en irettesættelse for at ryge hash åbenlyst, mens politiet var til stede.
Vinkede farvel og solgte videre
Da politiet kørte afsted med sofaen, smilede og vinkede hashsælgeren til dem.
Og otte minutter senere ankom to teenagere til stedet, hvorefter sælgeren uhindret foretog endnu en handel.
Til tv2.dk's mand på stedet, der henvendte sig som almindelig kunde, forklarede han, at der var tale om tjald, og at det kostede 100 kroner for 1,4 gram.

Politiinspektør: Det må se mærkeligt ud
Tidligere har Københavns Politi fundet hash og våben på stedet, ligesom opstillinger med parasoller og presenninger, der forhindrede udsyn mod stedet, er konfiskeret.

tv2.dk har konfronteret politiinspektør Jørgen Skov med mandagens episode, hvor sælgeren end ikke blev visiteret af politiet.
Hvorfor tager politiet sofaen og lader pusheren være?

- Det kan have mange årsager. Det kræver en reel mistanke, før at man griber ind, og det kan også være, at man i stedet vil foretage nogle observationer. Jeg kan ikke komme ind på den konkrete episode, fordi det kan afsløre det, vi arbejder med. Men jeg kan godt høre, at det må se mærkeligt ud.
I har flere gange skrevet i døgnrapporterne, at der er hashhandel på stedet. I må have en særlig mistanke?

- Der er steder, hvor der er åbenlys hashhandel, og det gør vi noget ved. Men når vi er på et sted hele tiden, så har hashhandelen det med at flytte sig. Vi kan gøre det risikofyldt ved at overvåge dem og slå til - og det gør vi også de steder, hvor der er åbenlys handel - men vi kan ikke være alle steder på en gang. Vejen frem er at gøre det risikofyldt at købe, sælge og indsmugle narkotika.

Det var så ikke særlig risikofyldt for sælgeren her. I tog hans sofa og visiterede ham ikke engang?
- Det var det ikke lige i det øjeblik, men det er det så på et andet tidspunkt.

Hvad med køberne. Der var fem, og de fik også lov til at gå?
- Vi har ikke på noget tidspunkt skrevet flere sager, end vi gør nu. Vi har ikke på noget tidspunkt haft en større indsats. Men så længe, der er købere, så er der også sælgere. Vores tilgang er at gå mod både købere, sælgere og leverandører.

TV 2 har flere gange dokumenteret, at der foregår åbenlys hashhandel i Nørrebroparken. Senest i weekenden, hvor sælgerne havde sat en grøn presenning op for at skærme salget mod nysgerrige blikke.
Det samme foregår adskillige andre steder i Danmark. Kender du et sted, hvor der handles åbenlyst med hash eller anden narkotika? Så del din viden med tv2.dk i formularen her:


Der er nok nogle betjente som mener de har rigeligt at se til ;)

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 jul 2013 14:19 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 21 jun 2013 09:37
Indlæg: 30
Det kan være de stod og manglede en sofa til kaffestuen? :D


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 jul 2013 17:12 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 26 dec 2012 21:46
Indlæg: 266
Luk nu røven, tv2


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team