Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 20 jul 2025 19:01

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 15 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 16 nov 2012 14:05 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 28 okt 2011 10:37
Indlæg: 1231
Fangevogtere lukker øjnene for fangers hash
Hash i danske fængsler er forbudt, men fængselsbetjente lader fanger ryge for at undgå ballade

10:27, 16. nov. 2012 Ritzau /112

facebook Twitter E-mail
Når lugten af hash breder sig fra cellerne i de danske fængsler, så ignorerer fængselsbetjentene i visse tilfælde den velkendte lugt i næseborene. Når de indsatte ryger hash, bliver de mere rolige og de ansatte undgår ballade. Selvom hash er ulovligt.

Det skriver videnskab.dk på baggrund af ny forskning fra Aarhus Universitet.

- Betjentene bøjer reglerne for at opretholde ro og orden. Mange indsatte har brugt cannabis i mange år, før de kom i fængsel. Ofte ryger de det for at takle personlige problemer, siger Torsten Kolind fra Center for Rusmiddelforskning til videnskab.dk.

- Hvis betjentene tager hashen fra dem, bliver de urolige, og der kan opstå ballade, fortæller han.

Antropologen Torsten Kolind har sammen med kolleger interviewet 22 fængselsbetjente, lavet observationer i lukkede og åbne fængsler samt sendt spørgeskemaer ud til de ansatte.

Men hashrygende fanger bliver sjældent straffet efter narkoreglementet. Mere end tre ud af fire fængselsbetjente siger, at de i stedet bruger deres personlige dømmekraft og erfaring, når de skal gribe ind over for indsattes hashrygning.

Hvis fangerne ikke har haft besøg i lang tid, kan en fængselsbetjent få ondt af vedkommende og derfor tillade hashen.

- Hvis de (fængselsbetjentene, red.) ser, at en indsat med den slags personlige problemer sidder og ryger, så kan de godt forstå, at han har brug for det. Så siger de måske til ham, at han skal lukke døren, fordi det lugter af hash, siger antropologen.

Undersøgelsen kommer samtidig med en ny politisk aftale for de danske fængsler, der optrapper kampen mod narko i fængslerne - blandt andet med flere narkohunde.

http://ekstrabladet.dk/112/article1865852.ece

Kriminalforsorgen: Ikke i orden at ignorere hash
Hvis betjente ser gennem fingre med brug af hash, vil de blive straffet, siger direktør for Kriminalforsorgen

12:54, 16. nov. 2012 Ritzau /112

facebook Twitter E-mail
Det vil få konsekvenser for fængselsbetjente, hvis de ser gennem fingre med indsattes brug af hash.

Det siger William Rentzmann, direktør for Kriminalforsorgen, efter en undersøgelse har vist, at betjentene i visse tilfælde ignorerer den velkendte lugt i næseborene, når de indsatte ryger hash.

- Hvis betjente ser gennem fingre med brug af hash - eller andre forbudte ting, som, den enkelte synes, skal være lovligt - er det en disciplinær forseelse, som vil blive straffet, siger direktøren.

Læs også: Fængselsformand rystet over løs hash-kontrol

Antropologen Torsten Kolind har sammen med kolleger interviewet 22 fængselsbetjente, lavet observationer i lukkede og åbne fængsler samt sendt spørgeskemaer ud til de ansatte.

Han er kommet frem til, at hashrygende fanger sjældent bliver straffet efter narkoreglementet. Mere end tre ud af fire fængselsbetjente siger, at de i stedet bruger deres personlige dømmekraft og erfaring.

- Hvis man skal være venlig, kan man måske sige, at det er en meget menneskelig holdning, disse betjente giver udtryk for, men det går bare ikke, siger William Rentzmann.

- Også betjente kan naturligvis have deres personlige holdninger til brug af hash, men i deres professionelle virke skal de håndhæve reglerne. Og efter reglerne er hash forbudt i fængsler. Sådan er det, siger han.

Læs også: Fangevogtere lukker øjnene for fangers hash

De ansatte tillader hash, fordi det sløver de indsatte og er en form for selvmedicinering af personlige problemer, så der opstår mindre ballade, fortæller de ansatte selv.

- At få "fred og ro" er ikke en professionel begrundelse for at se gennem fingre med reglerne. Det er tværtimod en misforståelse af deres opgave. Vi er på arbejde for at forhindre kriminalitet - ikke for at få fred og ro, siger William Rentzmann.

Direktøren mener, at det på sigt vil få konsekvenser for de indsatte, hvis fængselsbetjentene ignorerer indsattes brug af hash.

- Jo mere man ser gennem fingre med brug af hash, des større er risikoen for, at flere vil smugle ind. Og jo mere der kommer ind, des flere fysiske kontrolforanstaltninger vil der blive indført.

- Det vil sige endnu flere visitationer, razziaer, narkohunde, skannere osv. Så en laissez faire holdning fører i virkeligheden til mere kontrol.

http://ekstrabladet.dk/112/article1866003.ece

Fængselsformand rystet over løs hash-kontrol
Hash i danske fængsler er forbudt, men fængselsbetjente lader fanger ryge for at undgå ballade

10:58, 16. nov. 2012 Ritzau /112

facebook Twitter E-mail
- Jeg er både rystet og chokeret.

Sådan lyder reaktionen fra formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, på, at fængselsbetjente ser gennem fingre med hashrygende fanger.

Læs også: Fangevogtere lukker øjnene for fangers hash

Fængselsforbundet repræsenterer 3600 ansatte i de danske fængsler.

- Jeg synes, det er et fuldkomment fejlskøn, og det viser, at hash har frit slag visse steder. Hvis ikke vi gør op med den mentalitet, så mener jeg, at vi overskrider de beføjelser, som vi er sat i verden for at udføre, siger Kim Østerbye til Ritzau.

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at flere end tre ud af fire betjente bøjer reglerne for at opretholde ro og orden i fængslerne.

De ansatte tillader hash, fordi det sløver de indsatte og er en form for selvmedicinering af personlige problemer, så der opstår mindre ballade, fortæller de ansatte selv. Men den holdning er helt skæv, mener betjentenes fagforening.

- Det går ikke at se igennem fingre med ulovligheder for at få fred og ro, eller fordi det er synd for nogen. Det er fuldkomment forfejlet, fortæller fængselsformanden.

Det kan dog i visse tilfælde være i orden at vende det blinde øje til, hvis det sker med det formål at motivere de indsatte til at stoppe misbruget.

- Jeg kan godt se, at man bruger dømmekraften og lader det passere i få tilfælde, men kun hvis man dagen efter tager en snak om at få de indsatte ud af misbruget og på den måde bruger det som motivation, forklarer han.

Allerede fredag vil undersøgelsen om fængselsbetjentes holdning til hash komme på dagsordenen i Kriminalforsorgen, der driver de danske fængsler. Der skal gøres noget, mener formanden.

- Jeg vil på et møde i dag (fredag, red.) med Kriminalforsorgen drøfte, hvordan vi håndterer det her, før der kommer en minister og farer ud, at nu skal vi tage os sammen. For det løser ikke noget, siger Kim Østerbye.

I visse tilfælde kan dømmekraften træde til i stedet for firkantede regler, men kun hvis målet er at stoppe misbruget og resocialisere de indsatte, mener fængselsformanden.

http://ekstrabladet.dk/112/article1865896.ece

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 nov 2012 14:19 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
Privatiserer de snart de fængslerne så vi kan få de amerikanske forhold?!?! :roll:

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 nov 2012 14:33 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 mar 2009 19:14
Indlæg: 653
Privatiserer de snart fængslerne så vi kan få de amerikanske forhold?!?! :roll:


Ja, jeg synes vi skal sende en delegation, som det vist så fint hedder, til USA for at finde ud af om det er en god idé.
Jeg foreslår Tom Behnke, justitsministeren, og Karsten Nonbo.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 nov 2012 15:02 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 04 dec 2004 14:22
Indlæg: 2447
Geografisk sted: Schwiez
http://politiken.dk/politik/ECE1204390/ ... engslerne/

Citat:
Venstre vil give private firmaer mulighed for både at bygge nye fængsler og for at stå for undervisningen, den sociale indsats og overvågningen af de indsatte. Det offentlige skal dog fortsat have ansvaret for magtanvendelsen. De konservative tager positivt imod forslaget.


http://politiken.dk/politik/ECE1204699/ ... --nej-tak/

Bare vent, den pink/blå regering mangler snart så mange penge på budgettet, at de selv synes det er en fin idé.

Jeg har en nem løsning: Sæt strafferammerne ned igen.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 nov 2012 15:14 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 28 jun 2012 13:23
Indlæg: 214
lad dem dog bare ryge de skal bare selv finansere det :D jeg tror på der vil blive mindre ballade


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 nov 2012 19:06 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
http://politiken.dk/politik/ECE1204390/regeringen-vil-privatisere-faengslerne/

Citat:
Venstre vil give private firmaer mulighed for både at bygge nye fængsler og for at stå for undervisningen, den sociale indsats og overvågningen af de indsatte. Det offentlige skal dog fortsat have ansvaret for magtanvendelsen. De konservative tager positivt imod forslaget.


http://politiken.dk/politik/ECE1204699/ ... --nej-tak/

Bare vent, den pink/blå regering mangler snart så mange penge på budgettet, at de selv synes det er en fin idé.

Jeg har en nem løsning: Sæt strafferammerne ned igen.


Fuck, vidste ikke engang at det havde været på tale... Måske er jeg synsk!? 8)

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 nov 2012 02:00 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 04 dec 2004 14:22
Indlæg: 2447
Geografisk sted: Schwiez
Du skal nok ikke opgive din nuværende beskæftigelse for at blive orakel Snozel. :D
Artiklerne jeg linkede til er fra 24. feb. 2011. Så allerede dengang vidste de at de manglede fængselspladser. Selve overbelægningen skyldes jo højere straffe og mange straksafsoninger for vold eller ulovlig våbenbesiddelse. Så det er jo positivt at de typer bliver derinde. Men indsatte der afsoner milde domme kunne jo få en digital fodlænke og overføres til afsoning i eget hjem. At det ville være en kortvarig løsning er jo klar, derfor skal det bakkes op med en afkriminalisering og nedsættelse af strafferammerne.

Lige en sidebemærkning inden sovetid. Hvis man abonnerer på Ritzau, Information.dk , Politiken.dk , psychedelia osv., via ens browser,så har man hver dag de daglige overskifter. (RSS feed)
I firefox [Bogmærker] [Abonner på denne side] - så har du bare et faneblad i bogmærkelinjen med dine yndlingssider.
Ret lækkert hvis man har lidt travlt og alligevel gerne vil holde sig ajour.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 nov 2012 14:25 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
Du skal nok ikke opgive din nuværende beskæftigelse for at blive orakel Snozel. :D


Har ellers hørt at de orakler der spår om ting der ER sket, er dem med størst succesrate, måske det ikke er så dumt som du tror? :D

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 nov 2012 15:09 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 28 okt 2011 10:37
Indlæg: 1231
Du skal nok ikke opgive din nuværende beskæftigelse for at blive orakel Snozel. :D


Har ellers hørt at de orakler der spår om ting der ER sket, er dem med størst succesrate, måske det ikke er så dumt som du tror? :D


Nice one :lol:

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 nov 2012 18:23 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 04 dec 2004 14:22
Indlæg: 2447
Geografisk sted: Schwiez
:D


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 nov 2012 01:55 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 16 okt 2011 00:36
Indlæg: 1364
de ser da også mildt på heroin i flere af østens fængsler uden det har ført til mere kontrol?.. seriøst så er et danskt fængsel uden hash vidst også noget INGEN ønsker!! Hvor har vedkommende sin info fra til artiklen? den virker som fiktivt benzin

_________________
legaliser frihed! °ºª -og løs problemerne istedet!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 nov 2012 12:46 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 21 aug 2005 22:06
Indlæg: 566
Jeg har en enkelt gang været i arresten i nykøbing, der havde de sku bedre udvalg end staden, og så længe der ikke foregik åbenlyst og med salg var der egentlig ikke den store interesse fra vagterne, en enkelt gang prøvet hvor vi havde røget for 5-10 min siden, ind kom en ansat, lugten hang der stadig og der blev bare rullet med øjnene.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 20 nov 2012 00:27 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 17 jun 2011 16:23
Indlæg: 16
Geografisk sted: Smokenhagen
og hvad så om der er massere af røg i fængslerne?
- har de indsatte mindre ret til at ryge noget som der er ulovligt end du har?

Jeg synes det er på sin plads de bliver bedt om at lufte ud, og lukke døren og så passer de bare dem selv..
Jeg synes det er helt fair..
En ting der ikke er fair er så at de "stærke fanger" sidder på hashen..


Top
 Profil  
 
Indlæg: 20 nov 2012 01:36 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 21 aug 2005 22:06
Indlæg: 566
og hvad så om der er massere af røg i fængslerne?
- har de indsatte mindre ret til at ryge noget som der er ulovligt end du har?

Jeg synes det er på sin plads de bliver bedt om at lufte ud, og lukke døren og så passer de bare dem selv..
Jeg synes det er helt fair..
En ting der ikke er fair er så at de "stærke fanger" sidder på hashen..



Jeg synes det er på sin plads at du læser hvad jeg skrev, jeg er hverken imod eller for, jeg kunne faktisk ikke være mere ligeglad med hvor meget de ryger i fængslet, jeg delte bare en oplevelse, ikke min mening.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 nov 2012 01:44 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 17 jun 2011 16:23
Indlæg: 16
Geografisk sted: Smokenhagen
sorry guy..

- det har ikke hetz på dig og dit opslag :)..

Jeg blev bare forarget det jeg læste det, og udtrykte min egen mening..

- jeg synes de har det alt for godt i fængslerene, men det er ikke ens betydning for at de ikke må ryge deres daglige pibe :)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 15 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team