Nogle af jer vil måske huske mig som den pige der skrev ''This Is my life''
viewtopic.php?t=33957 og tråden om ''Diskussion om selvmedicinering''.
viewtopic.php?f=5&t=35885&hilit=selvmedicineringNu er det henholdsvis 2- og 1½ år siden jeg skrev disse indlæg.
Jeg blev den gang frarådet til ikke at begynde på selvmedicinering af benzodiazepiner, men valgte at gøre det på trods af af alle dem der frarådede mig det.
Jeg sidder nu og fortyder mine valg på det kraftigste. Pillerne dulmede smerten midlertidigt, men de blev ikke løsningen på mine problemer. Tværtimod oplevede følte jeg at jeg blev dummere og dummere som dagene gik det. Jeg åd benzodiazepiner som om det var slik, og jeg begyndte derudover at drikke mere og mere imens jeg iforvejen var påvirket af pillerne, hvilket resulterede i flere dage der endte i blackouts.
Jeg havde 2 år forinden snakket lidt frem og tilbage med forskellige folk, og deriblandt snakket om at prøve MDMA-terapi, som løsning/mulig forbedring på en alvorlig barndomsproblematik ( af en karakter som jeg ikke har været åben omkring i de tidligere tråde.) Jeg valgte at give MDMA-terapien et forsøg og jeg fik sat en aftale op med person som ikke er uddannet psykolog/terapeut eller lignede, men en som vidste hvad min barndomsproblematik handlede om, og derudover havde et grunddigt kendskab til MDMA's påvirkning af den menneskelige psyke. Han havde ikke selv prøvet MDMA-terapi på denne måde førhen, men havde som sagt en meget stor viden om det.
Personen var selvfølgelig en jeg stolede helt på og stadig gør den dag i dag.
Det jeg gerne vil frem til er, at MDMA-terapien resulterede i at jeg i dag ikke render rundt med den samme skyldfølelse for det der skete i min barndom. Men jeg føler stadig endnu ikke helt jeg kan give slip på det der skete dengang. og jeg har stadig nogle ubearbejdet ting at arbejde med.
Det endte med at jeg trappede ned på benzodiazepinerne, eftersom mit alkohol-indtag var blevet højere og højere. Jeg trappede ned i en periode hvor jeg skulle opereres, men efter operationen voksede min alkoholindtag igen væsentligt.
Denne dag i dag sidder jeg et 1 år efter operationen og drikker dagligt. Jeg har virkelig få dage hvor jeg ikke drikker. Jeg prøver at skære ned på mit alkoholmisbrug, hvilket os lykkedes nogle dage, men andre dage drikker jeg selv til blackouts.
Det min hensigt er for denne tråd, er at komme ud med mine tanker og et ønske om at andre der døjer med diverse problematikker ikke begynder på medicinering med alkohol, benzodiazepiner, hash etc. Det har jeg erfaret at man ingen vegne kommer med, og det skader mere end det gavner.