Hej alle.
Jeg vender tilbage til tråden med godt nyt, i hvert fald for mig selv

Efter flere måneders intensiv tankegang om hvordan mit liv skal udfolde sig, er jeg kommet til en løsning og et ærligt ønske og mål om en anderledes fremtid.
Siden sidst jeg opdaterede, har jeg stadig røget et par pinde i ny og næ, også drukket øl oftere, også på tidspunkter hvor det ikke var passenede. Jeg lærer stadig fra dag til dag af mine fejl og bider mere og mere mærke i, når jeg begår små dumheder som jeg ved jeg burde undgå.
Nu kommer det gode dog. Jeg er meldt ind på HF via. VUC Horsens og tager uddannelsen over 3 år, både for at det ikke bliver for meget og for voldsomt, mht. lektier og den slags, men også for at jeg er sikker på jeg kan hænge i. Min videre plan er at læse til marine biolog, da som før nævnt, elsker jeg både naturen men især også fiskeri. Så at kunne bruge min interesse og passion for maritimt liv til en fordel i forbindelse med uddannelse, føler jeg at jeg står meget godt stillet.
Har også lige fået nøglerne til en meget hyggelig 1. værelses lejlighed i meget god stand og til billige penge, hvilket er til stor glæde for både mig selv, men også for bror og hans kæreste (som jeg bor hos pt. for dem der ikke kender til min baggrundshistorie). Så nu skal der bare gøres rent, males og så kommer min far i næste uge og hjælper med flytning og køb af nogle billige møbler, hvilket bare er fantastisk!
Er desuden også begyndt at gå til samtale hos Kræftens Bekæmpelse i Vejle et par gange i måneden, for at få lidt forløsning omkring vores mors afgang. Begge mine brødre er også begyndt og meget glade for at de har taget skridtet og lyttet til mit ønske omkring dette
Glæder mig utroligt meget til at starte på HF, både for at sætte 100% fokus på noget jeg føler er nødvendigt mens også for at mærke jeg sætter gang i min egen nye udvikling. Og så især det sociale. Det bliver SÅ FEDT at møde nye mennesker, få nye venner et "fremmed" sted, samt jeg savner meget at få en kæreste, så man har en at dele nogle bestemte øjeblikke med, men også en at holde af, nyde samvær, at kunne forkæle med en hyggelig middag og hvad der ellers måtte være.
Er begyndt at blive mere indforstået med at min mor ikke fysisk er her mere, og har det et sted godt med det. Ville for alt i verden bare ønske hun kunne se at den fremgang hun så meget ønskede, endelig er sket, og se hendes ellers så umodne søn, er vokset meget med opgaven og er blevet voksen. Det giver mig meget ro og glæde, at hver gang jeg tænker på hende, ser jeg hendes dejlige smil og føler hendes barmhjertighed og livsglæde.
Det smitter utroligt meget af på mig og får mig til at huske på, at der er ting i livet der ikke kan undgås og man deraf må lære af sine oplevelser og erfarringer. Siger "godnat og sov godt, vi ses igen før eller senere" de fleste aftener, inden øjnene bliver for tunge til at bære.
Igen vil jeg gerne takke jer der har læst med de sidste 7-8 måneder, kommet med en kommentar og generelt vist støtte. Kærligheden her på forummet er uunværlig for mig, især når det kommer til mere sårbare emner og har stor respekt for at i gider sætte jeres tanker og medfølelse ind i historier, der ofte kan være triste og sørgelige, men samtidig givende.
Selvom det var en lang opdatering, kunne jeg sagtens fylde det dobbelte, da der er flere betydningsfulde ting der er sket som jeg vil dele, men det er jo ingen hemmelighed at jeg er dårlig til at fatte mig i korthed

Kærligste hilsner.