Har du nogensinde hørt om udtrykket distræt, altså at man nogengange bliver så optaget af sine tanker at man glemmer alt omkring en, det er en af de ting som har ramt mig efter mit misbrug. Jeg er godt klar over du ikke har været misbruger, men nogle er mere modtagelige for den slags end andre.
Dårlig koncentration mener jeg nemt kan skyldes din depression, og det er ret anerkendt at man får dårlig korttidshukommelse af at ryge, det kan også være mere eller mindre permanent, for mig ramte det ret hurtigt efter jeg havde røget et par gange, feks kunne jeg være igang med en samtale, og en lille distraktion, kan føre til at jeg har glemt hvad jeg snakkede med personen om, dog kan et stikord bringe det hele frem, men det kræver virkelig anstrengelse hvis jeg selv skal huske det.
Kan godt nikke genkendende til det du fortæller om lufthavnen, man får en træls tanke i en depressiv stund, og føler sig ekstra sårbar og ved ikke rigtig hvad man skal gøre af sig selv, og alt er mere stressende end normalt, det er ikke rart men heller ikke længerevarende, og jeg tror de fleste af os har oplevet den slags i vores liv.
Jeg gætter bare, men det lyder som om du bruger meget energi på at tænke over det her, hvilket siger mig du trænger til noget andet at tænke på, en hobby, møde nye mennesker, være en del af et fællesskab, bare noget bedre at fokusere på, selvom det kan være svært i en depression, men det vil hjælpe dig ud af det også, små skridt af gangen.
Noget der har hjulpet mig rigtig meget er meditation, og at læse livsfilosofi, især buddhisme synes jeg giver nogle gode bud på hvordan man bliver gladere i sin hverdag. Jeg håber du kan relatere og bruge noget af min viden.
Held og lykke fremover herfra.
