Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 19 jul 2025 23:42

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 10 jul 2012 18:10 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 10 jul 2012 16:47
Indlæg: 3
Hej Psychedelia.

Først og fremmest vil jeg pointere, at Medaljens Bagside-forummet er en af hovedgrundene til, at jeg nu søger hjælp til at kvitte alkohol. Jeg har drukket latterlige mængder (20 - 50 genstande) alkohol dagligt i snart et år, og før det røg jeg den fede i to år for at dulme psyken (en ukendt underliggende diagnose/tilstand/whatever, som jeg ved jeg har, men indtil nu har benægtet og bekæmpet). Jeg er nu 21 år, og det er kraftedme sørgeligt med den statistik. Jeg har været regelmæssig gæst herinde siden starten af 2006, og det har været min tilbagevending, og slaviske gennemgang af førnævnte underforum, der har gjort, at jeg for alvor er motiveret til at blive klar i bøtten igen. I er sgu nogle lækre, forstående mennesker, som har hjulpet flere end alle samfundets løftede pegefingre tilsammen :)

Jeg er skide fuld/min nuværende normal lige nu, så jeg har opgivet at færdiggøre min sammenhængende historie i første omgang. Sammenhæng er sgu ikke ligefrem noget, der findes meget af i min hjerne lige nu. Alkohol og tjald har gjort, at min hukommelse svigter i stor stil, så det bliver først nok om et par dage, at jeg finder overskuddet til at tage turen og få det nedskrevet ordentlig. I skal nok få den, men det tager lige et par dage.

Pointen med den her tråd er først og fremmest at takke Psychedelia og dets brugere for den åbenhed, som har gjort, at jeg og mange andre tør at se misbruget og konsekvenserne i øjnene - og komme videre. Det er ret svært i et samfund, hvor alt skal følge normen, dvs. perfekt og lyserødt. Hos Sundhedsstyrelsen er jeg bare storforbruger. Hos psykiatrien hedder jeg noget langt på latin, der skal medicineres. Hos lægen er jeg en idiot, der skal på antabus og AA. Men hos Psychedelia er man en sjæl, der har brug for nogen gode råd og muligheden for, uden fordømmelse, at skrive ærligt om hvordan man har det.

Jeg vil nu tage ned til mine forældre, og starte på mit afvænningshelvede. Jeg har ikke råd (-70.000,- af druk og tjald) eller lyst til benzoer eller noget, så jeg bliver nødt til at tage den i stiv arm. Hvis det går galt, hvilket det jo kan, så har jeg heldigvis folk omkring mig til at ringe til ambulancen. Jeg håber sgu ikke på delirium tremens, hvilket heldigvis heller ikke burde forekomme med min tidshorisont. Men man er jo lidt paranoid, men om ikke andet så får jeg sgu da et gratis (bad) trip af tænke tilbage på.

Jeg ved faktisk ikke helt hvad meningen med mit indlæg er. Måske at afskrække, måske at få lidt opmærksomhed? Jeg har det i hvert fald af helvede til, på alle leder og fronter, og det vil måske komme mere til rette i min fulde (hehe) historie. Den bliver fucking lang, og det er jeg ligeglad med hun sagde i går. Jeg ved godt jeg har været idiotisk, men det gør sgu ikke processen nemmere - tværtimod. Hvis der er nogle, der har været gennem en seriøs tur på alkohol abstinenser, så må i gerne sige til. Jeg har kigget meget rundt her i forummet, men jeg har ikke synes at kunne finde noget. Men det minder måske lidt om GHB, eftersom de begge er beslægtede GABA-agonister? Det ved jeg ikke, men jeg håber det egentlig heller ikke, fordi GHb-historierne har sgu heller ikke været for sjove. Men hvis man vil have opturen, så må man jo også tage nedturen.

jeg håber at det gav lidt mening på trods af min fuldemandskonfusion. I fortjener en tak fordi i læste det, en lækker dag og aldrig at opleve stride strømme af alkohol i en længere periode end Roskilde. Det er kraftedme noget lort.

Hyg jer. I får min historie om et par dage! :o


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 jul 2012 18:26 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
Hey, fedt at høre at du har taget beslutningen, nu er det bare om at holde fast i den :) Det er rigtig rigtig fedt at se at folk har gavn af den støtte og åbenhed der er herinde, og det er rigtig dejligt at du også giver udtryk for det. Jeg glæder mig til at høre hele din historie i så ædru toner som du nu kan mestre. Held og lykke med det hele :)

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 jul 2012 21:19 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 22 aug 2008 15:41
Indlæg: 165
Hej
Jeg synes dit indlæg gav fin mening. Du formulerer dig godt. Jeg glæder mig også til at høre din historie, hvis du får overskud til at skrive den på et tidspunkt!
Held og lykke med det. Venlig hilsen


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 jul 2012 02:38 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 21 jun 2007 21:49
Indlæg: 2185
Geografisk sted: up yours
normalt siges det jo, at den fysiske afhængighed af alkohol er årtier om at udvikle sig, men når misbruget er så stort som i dit tilfælde, vil jeg mene det er lidt risikabelt at gå kold tyrker fra den ene dag til den anden. måske skulle du lige konsultere en læge eller misbrugskonsulent? det er godt nok et voldsomt antal genstande du er kommet op på i så ung en alder. jeg håber du får løst de knuder der er skyld i virkelighedsflugten, for som andre også har bemærket, så virker du som en man godt gad bruge tid sammen med. jeg er selv en af dem som ikke kan styre alkoholindtaget under rusen, og er familiært disponeret for alkoholmisbrug. og glem den der satans skam, som vi ikke kan bruge til en skid. hvis det er nogen trøst er det kun ordentlige mennesker som kan føle den. god vind!

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 jul 2012 16:35 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 apr 2001 01:01
Indlæg: 1149
Hey du, godt at du har taget stilling og reflekterer over det.

Jeg vil starte med at sige, at du skal forberede dig på nogle store udfordringer hvis du virkeligt VIL stoppe. Det er en velkendt mekanisme, at folk beslutter sig for at stoppe et misbrug når de er berusede eller har tømmermænd, men så dropper det igen fordi fristelsen eller belønningen er for stor.

Jeg trækkes selv med et misbrug af alkohol (heldigvis uden fysisk afhængighed), og efter at have besluttet at stoppe uden at mene det alvorligt tusindvis ad gange, er jeg nu inde i et forløb med medicin, terapi og andre virkemidler. Det har betydet at jeg har måttet droppe både mennesker og aktiviteter jeg holdt meget af, så det er bestemt ikke en dans på roser.

Til gengæld fortjener du, som alle, et godt liv, og jeg tror (uden selv at have klaret at stoppe endnu) at du bliver glad hvis det lykkes dig at smide krykken.

Husk forøvrigt hurtigst muligt at søge hjælp for den "underliggende tilstand" du taler om. Har man f.eks. skizofreni, ADHD, kronisk angst eller et væld af andre psykiatriske problemer (og det lyder det som om du godt kunne have) er det umuligt at stoppe et misbrug før roden til problemet analyseres og behandles.

Held og lykke! Sig til hvis du mangler nogen at snakke med om det.

_________________
Problemer med misbrug af stoffer? Giftlinje, hjælp osv. her.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 jul 2012 23:12 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 10 jul 2012 16:47
Indlæg: 3
Jeg vil lige svare på den godmodige og opmuntrendende tiltale, og lægge en mindre update til de interesserede. Jeg er nu kommet helskindet ud af en medicinsk observeret afrusningsperiode på ti dage, og jeg skal starte i ambulant misbrugsbehandling i den overskuelige fremtid. Jeg har overstået skammen og papir-arbejdet (visitations-samtalerne), så nu skal ferien og bureaukratiet bare lige have sin sædvanlige virketid. Generelt er jeg stadigvæk ret nede psykisk, men det er vel ikke så mærkeligt. Min psykiske tilstand er som mit misbrug lidt af en hønen-eller-ægget situation. Heldigvis lader det til, af omtale og egen erfaring, at behandlingssystemet i min kommune skulle have lidt mellem ørerne, så det skal jo blive godt at komme i gang med. På trods af den totale afholdenhed, som jeg stadigvæk har et ret ambivalent forhold til.

normalt siges det jo, at den fysiske afhængighed af alkohol er årtier om at udvikle sig, men når misbruget er så stort som i dit tilfælde, vil jeg mene det er lidt risikabelt at gå kold tyrker fra den ene dag til den anden. måske skulle du lige konsultere en læge eller misbrugskonsulent? det er godt nok et voldsomt antal genstande du er kommet op på i så ung en alder. jeg håber du får løst de knuder der er skyld i virkelighedsflugten, for som andre også har bemærket, så virker du som en man godt gad bruge tid sammen med. jeg er selv en af dem som ikke kan styre alkoholindtaget under rusen, og er familiært disponeret for alkoholmisbrug. og glem den der satans skam, som vi ikke kan bruge til en skid. hvis det er nogen trøst er det kun ordentlige mennesker som kan føle den. god vind!


Mit misbrug tog vidst også overhånd i mit første, fulde indlæg. Det var nok nærmere 10 - 45. Det er bestemt også meget, men dog lidt mindre. Jeg har heldigvis også indset, at det måske var det psykiske, og ikke et decideret afhængighedssyndrom, der drog mig til drikkekaret hver dag. Mit misbrugsgen er dog (efter egen mening) fuldt udviklet, idet jeg altid ser mit snit til at lamme mig. Det er bare ikke nødvendigvis alkoholen, der trækker. Efter noget sjælesøgning virker det som om, at jeg bare har nogen ting der skal gennemarbejdes inden jeg skal være påvirket igen. Det hjalp også noget at være i et afrusningscenter. Der ser man virkelig nogle skæbner, som er skræddersyede til en Ekstra Blads-agtig antinarko-forside.

Jeg er slet ikke disponeret med misbrugsgener af hvad min familie har fortalt, men på den anden side er det jo også en typisk hemmelighed at gå at bære på. Jeg kan heller ikke styre mit alkoholindtag når jeg er blevet beruset, så mit mål bliver at styre det dagen derpå. Det bliver jeg nødt til, fordi jeg er vældig glad for øl - endda også dem uden alkohol, har jeg erfaret. Jeg drikker nærmest aldrig sodavand eller noget, så jeg bliver nødt til at lære at styre bajerne.

Men som du siger, så var det en lidt risikabel affære. Jeg er også glad for at jeg kom på et center, hvor jeg blev pumped fuld af benzodiazepiner (Risolid), diverse B-vitaminer og gode råd. Det havde jeg nu også selv gjort mens jeg drak, men det var nu lækkert at bliver overvåget. Det hjalp på min abstinens-noia. Det kan snildt anbefales, hvis nogen går og døjer med et misbrug de gerne vil ud af, og har lidt noia over de kvaler det kan medføre. Det jeg var på kostede ikke andet end selve kosten, hvilket var omtrent en flad halvtreller om dagen.

Hey du, godt at du har taget stilling og reflekterer over det.

Jeg vil starte med at sige, at du skal forberede dig på nogle store udfordringer hvis du virkeligt VIL stoppe. Det er en velkendt mekanisme, at folk beslutter sig for at stoppe et misbrug når de er berusede eller har tømmermænd, men så dropper det igen fordi fristelsen eller belønningen er for stor.

Jeg trækkes selv med et misbrug af alkohol (heldigvis uden fysisk afhængighed), og efter at have besluttet at stoppe uden at mene det alvorligt tusindvis ad gange, er jeg nu inde i et forløb med medicin, terapi og andre virkemidler. Det har betydet at jeg har måttet droppe både mennesker og aktiviteter jeg holdt meget af, så det er bestemt ikke en dans på roser.

Til gengæld fortjener du, som alle, et godt liv, og jeg tror (uden selv at have klaret at stoppe endnu) at du bliver glad hvis det lykkes dig at smide krykken.

Husk forøvrigt hurtigst muligt at søge hjælp for den "underliggende tilstand" du taler om. Har man f.eks. skizofreni, ADHD, kronisk angst eller et væld af andre psykiatriske problemer (og det lyder det som om du godt kunne have) er det umuligt at stoppe et misbrug før roden til problemet analyseres og behandles.

Held og lykke! Sig til hvis du mangler nogen at snakke med om det.


Den første mekanisme du nævner er præcist det jeg gjorde, men diverse hændelser gjorde, at min familie søgte mig omgående behandling. Uden at spolere for meget af min fremtidige selvbiografi handler det om en flaske sprut, og mig der er gået koldt midt på gulvet, få timer efter jeg har lovet evig soberhed. Dagen derpå var ingen dans på roser, specielt ikke efter alkoholens kvælemekanismer havde lagt sig. Jeg blev decideret tvunget derud, men jeg er den dag i dag glad for det.

Jeg sidder faktisk pt. og drikker lidt, og det samme vil jeg gøre i morgen, hvor jeg får besøg af nogle venner til "afskedsfest". Jeg er godt klar over hvor dumt og selvmodsigende det er, men for mig er det også vigtigt med det "rigtige" farvel til en gammel kending. Alkohol har været min problemløser så længe jeg kan huske, og jeg kan ikke efterlade den grimme kælling på et bad trip - selvom mit had til hende efterhånden er både velbegrundet og velovervejet. Det er ligeledes et eksperiment, hvor jeg vil forsøge at nedskrive min trang fra et ståsted, hvor den fysiske afhængighed ingen rolle spiller. Det lyder ret misbrugsagtigt, men jeg har taget alle forholdsregler jeg kan for at de her dage bliver de sidste i gud-ved-hvor-lang-tid.

Jeg er netop også bange for de sociale konsekvenser som det kan medføre. På den anden side var jeg en isoleret "alene-drikker", så det kan vel kun gå fremad herfra. Jeg kan ikke se mig selv til fester uden alkohol, men netop det gør mig endnu mere motiveret. Det kan jo ikke passe, at ens GABA-receptorer skal være den centrale spillebrik i ens sociale adfærd. Det har de været hidtil, men mon ikke man kan vende skuden, og råbe "FISSE!" og skabe sig åndssvagt uden.

Jeg har indtil videre været mere eller mindre glad uden alkoholen. I min ædru periode har jeg fået læst, bearbejdet og skrevet mere på en uge end jeg før i tiden gjorde på en månede. Jeg håber præcist det samme for dig. Specielt bøger får mine tanker andetsteds, det kan være det også virker lidt på dig? Jeg læser mellem 100 - 200 sider om dagen som substitut, og det er kraftedme noget mere givende end den flaske vodka der plejer at være morgenmaden.

Jeg håber ligeledes det bedste for dig. Jeg tror på, at fornuftige mennesker som os enten kan komme tilbage til et fornuftigt forbrug, eller til en evig, Minnesota-agtig erkendelse hvor man må bandlyse lortet. På trods af eventuelle psykiske lidelser er det stadigvæk spild af liv at være blæst i bolden dagen lang, selvom det lokker. Det kan godt være jeg skriver, men skriv endelig her eller i PM, hvis der er noget på hjertet.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 jul 2012 12:33 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 22 jul 2000 01:01
Indlæg: 1026
Geografisk sted: Danmark
Citat:
Jeg sidder faktisk pt. og drikker lidt, og det samme vil jeg gøre i morgen, hvor jeg får besøg af nogle venner til "afskedsfest". Jeg er godt klar over hvor dumt og selvmodsigende det er, men for mig er det også vigtigt med det "rigtige" farvel til en gammel kending


Fra en der har været der - Efter mit alkoholmisbrug oplever jeg fuldkommen kontroltab ved indtagelse af alkohol. Jeg kan have lovet mig selv nok så meget at jeg kun skal have en enkelt øl med vennerne, men når først den 1. genstand er drukket, så er der kun en vej, og det er mere!
Efter et års pause fra alkohol kan jeg til nød godt drikke i ny og næ uden at opleve kontroltab, men den har det med at dukke op igen lige pludselig. Problemet er at når først jeg mister kontrollen, så kan det spinne ud af kontrol og ende i dagelange binges hvor jeg absolut ikke er i stand til at stoppe.
Der kommer desværre aldrig en rigtig "afsked" med kammerat alkohol, så du bliver nødt til at vælge, et liv hvor du for altid skal anse dig selv for at være alkoholiker og passe på med alkohol, eller vedvarende misbrug hvor du bliver ved med at komme med gode undskyldninger for at fortsætte misbruget.

PS: Da jeg tog den kolde tyrker, så startede abstinensdepressionen først rigtigt efter 3 måneder, og der ramte den rigtig hårdt. De første 2 måneders afholdenhed var "nemme" i forhold til det, der var nogle fysiske abstinenser og noget psykisk uro, men ikke noget jeg kunne håndtere. Nedturen der kom på 3. måneden var derimod virkelig en udfordring, og hvis du oplever det samme så husk på at det sagtens kan være alkoholen der giver dig denne sindstilstand efter så lang tid.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 31 jul 2012 10:42 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 10 jul 2012 16:47
Indlæg: 3
Jeg har samme kontroltab når jeg når op over omkring 4 genstande ca. Jeg ved ikke helt hvornår det opstår, da jeg aldrig rigtig har "forsket" i det. I og med jeg ikke har de store forhåbninger om at blive typen der kan drikke én øl med vennerne, jeg vil "bare" kunne styre trangen dagen efter. Den med den rigtige "afsked" er netop en skrøne som jeg kender alt for godt. De sidste tre måneder i helvedet var hver gang jeg drak selvfølgelig den sidste. Man skulle bare lige være fuld én sidste gang ;) Jeg har nu heller ikke tænkt mig at gå og sjatdrikke, men derimod vælge mine branderter med omhu et par gange om året. Jeg drak omkring halvtreds genstande fordelt mellem torsdag og fredag, og jeg har ikke rørt det siden.

Jeg har også de typiske tankeforstyrrelser og depression, men det er som sagt noget der kan håndteres. Var din tilstand tilknyttet tanken om ikke at drikke igen? I så fald er det nok det velkendte drydrunk syndrom. Det er netop hele den process jeg forsøger at undgå ved at minimere mine drukture og helt droppe tanken om drikke en enkelt øl i ny og næ.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 aug 2012 06:05 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 sep 2008 11:39
Indlæg: 189
Hvis du kan lide øl uden alkohol, så ville jeg anbefale at du holder dig til disse når du er alene. Det er sgu for let at komme til at eskalere sig forbrug ellers. Lav nogle rimelige regler for dit forbrug, som aldrig må brydes. Det behøver ikke at være noget avanceret som fjerner glæden ved at drikke eller noget, bare noget der sørger for dit forbrug aldrig kan begynde at eskalere. Sådan tror jeg i hvert fald jeg selv ville gøre det :-) Held og lykke


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 sep 2012 18:00 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 aug 2000 01:01
Indlæg: 498
Geografisk sted: 2750
hey taq ned på dit lokale misbrugs center og få en benzo kur til at komme ud af alkoholen og start så på antabus. det er mit råd til dig. alkohol abstinenser e ikke kun ubehagelige men deciderede usunde for hjernen. Jeg har selv været on/off på antabus i nogle år

venlig hilsen
Martin


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team