Angst for at blive sindssyg er en af de mest normale former for angst. Schizofreni og psykose er noget helt andet. Ofte vil du ikke vide at du har det, fordi psykose netop er defineret ved at der er brud med realitetssansen. Angst er meget normalt, og den eneste måde at komme det til livs er at nægte at hidse dig op over det. Når du får en ængstelig tanke, så skal du ikke spilde tid på at prøve på at finde ud af om den nu måske er sand, og undersøge den på alle leder og kanter.
Udover at man begynder at hidse sig selv mere og mere op hvis man giver sig til at tænke over om det nu er sandt (fordi man kan finde på 1000 forskellige ting der tyder lidt på det måske er, selvom man egentlig godt ved det er bullshit), så tror jeg også det har den anden negative effekt, at man lærer hjernen at komme mere ind i de tankemønstre. Man bekræfter den ved at bruge så meget energi på det. Og så vil der gå kortere tid før du får den næste ængstelige tanke, og du vil være mere likely til automatisk at give dig til at bekymre dig om den. Du skal lære at reagere anderledes.
Som jeg forstår det vil man ved schizofreni/psykose ikke selv være den der opdager man er syg, og ofte vil det endda være svært at overbevise en. Ens tankegang er usammenhængende. Et eksempel på noget der
IKKE er psykotisk: at føle ens kælderfyr er ubehageligt, fordi det er stort / det larmer / whatever, og man føler det er ubehageligt at være i nærheden af det, måske er man bange for at man tænker sådan om det, og tror det måske er et tegn på man har psykose, men inderst inde ved man godt at det blot er et kælderfyr. Et eksempel på noget der
ER psykotisk: at tro dit kælderfyr rent faktisk er ondt. Du tror inderst inde at kælderfyret rent faktisk vil dig noget ondt. Du sætter altså ikke spørgsmålstegn ved om du er psykotisk, du føler det er virkeligheden, ligesom du heller ikke tror du er psykotisk hvis du ser en hund der står og gøer af dig, og føler at den måske vil dig noget ondt - her vil du også bare tænke det er virkeligheden. Ikke at psykoser nødvendigvis er negative/angstprægede, men det er de ofte efter min opfattelse.
Et andet eksempel. Det er ANGST hvis man går en tur om natten, og hele tiden bliver nødt til at kigge sig over skulderen, fordi man hele tiden kan forestille sig at der kommer et eller andet efter en. Du ved godt det nok ikke er sådan, men du kan alligevel forestille dig det så tydeligt at det er ubehageligt, og måske er nødt til at løbe hjem. Det er PSYKOSE, hvis du er overbevist om at et eller andet er efter dig. Du vil slet ikke overveje om det er virkelighed eller ej, det er du sikker på det er.
Jeg håber du fanger min pointe
Jeg har ikke den største viden om området, så hvis jeg ikke har ret må i andre jo rette mig. En anden fyr skrev i en anden tråd: Neurotikeren (dvs. en fyr med en masse angst problemer) bygger luftkasteller, psykotikeren flytter ind i dem. Dvs. neurotikeren får bildt sig selv en masse pis ind, som han inderst inde ikke selv køber, men for psykotikeren vil det være virkeligheden! Det giver heller ikke mening at spilde din tid med at bekymre sig om det. Hvis du rent faktisk blev psykotisk eller schizofren er der ikke så meget du kan gøre ved det, og dine venner skulle sgu nok fortælle dig hvis filmen er knækket. Så slap af
En sidste ting jeg vil sige er, det kan måske føles som om at skridtet fra neurotiker til psykotiker ikke er så stort. At det føles skrøbeligt. Men hjernen er altså ret robust, og der er langt fra at kunne forestille sig en masse skrækkelige scenaria og frygte at de sker, og så til at hjernen rent faktisk ikke kan skelne imellem virkelighed og fantasi.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
