Jeg vil lige svare på den godmodige og opmuntrendende tiltale, og lægge en mindre update til de interesserede. Jeg er nu kommet helskindet ud af en medicinsk observeret afrusningsperiode på ti dage, og jeg skal starte i ambulant misbrugsbehandling i den overskuelige fremtid. Jeg har overstået skammen og papir-arbejdet (visitations-samtalerne), så nu skal ferien og bureaukratiet bare lige have sin sædvanlige virketid. Generelt er jeg stadigvæk ret nede psykisk, men det er vel ikke så mærkeligt. Min psykiske tilstand er som mit misbrug lidt af en hønen-eller-ægget situation. Heldigvis lader det til, af omtale og egen erfaring, at behandlingssystemet i min kommune skulle have lidt mellem ørerne, så det skal jo blive godt at komme i gang med. På trods af den totale afholdenhed, som jeg stadigvæk har et ret ambivalent forhold til.
normalt siges det jo, at den fysiske afhængighed af alkohol er årtier om at udvikle sig, men når misbruget er så stort som i dit tilfælde, vil jeg mene det er lidt risikabelt at gå kold tyrker fra den ene dag til den anden. måske skulle du lige konsultere en læge eller misbrugskonsulent? det er godt nok et voldsomt antal genstande du er kommet op på i så ung en alder. jeg håber du får løst de knuder der er skyld i virkelighedsflugten, for som andre også har bemærket, så virker du som en man godt gad bruge tid sammen med. jeg er selv en af dem som ikke kan styre alkoholindtaget under rusen, og er familiært disponeret for alkoholmisbrug. og glem den der satans skam, som vi ikke kan bruge til en skid. hvis det er nogen trøst er det kun ordentlige mennesker som kan føle den. god vind!
Mit misbrug tog vidst også overhånd i mit første, fulde indlæg. Det var nok nærmere 10 - 45. Det er bestemt også meget, men dog lidt mindre. Jeg har heldigvis også indset, at det måske var det psykiske, og ikke et decideret afhængighedssyndrom, der drog mig til drikkekaret hver dag. Mit misbrugsgen er dog (efter egen mening) fuldt udviklet, idet jeg altid ser mit snit til at lamme mig. Det er bare ikke nødvendigvis alkoholen, der trækker. Efter noget sjælesøgning virker det som om, at jeg bare har nogen ting der skal gennemarbejdes inden jeg skal være påvirket igen. Det hjalp også noget at være i et afrusningscenter. Der ser man virkelig nogle skæbner, som er skræddersyede til en Ekstra Blads-agtig antinarko-forside.
Jeg er slet ikke disponeret med misbrugsgener af hvad min familie har fortalt, men på den anden side er det jo også en typisk hemmelighed at gå at bære på. Jeg kan heller ikke styre mit alkoholindtag når jeg er blevet beruset, så mit mål bliver at styre det dagen derpå. Det bliver jeg nødt til, fordi jeg er vældig glad for øl - endda også dem uden alkohol, har jeg erfaret. Jeg drikker nærmest aldrig sodavand eller noget, så jeg bliver nødt til at lære at styre bajerne.
Men som du siger, så var det en lidt risikabel affære. Jeg er også glad for at jeg kom på et center, hvor jeg blev pumped fuld af benzodiazepiner (Risolid), diverse B-vitaminer og gode råd. Det havde jeg nu også selv gjort mens jeg drak, men det var nu lækkert at bliver overvåget. Det hjalp på min abstinens-noia. Det kan snildt anbefales, hvis nogen går og døjer med et misbrug de gerne vil ud af, og har lidt noia over de kvaler det kan medføre. Det jeg var på kostede ikke andet end selve kosten, hvilket var omtrent en flad halvtreller om dagen.
Hey du, godt at du har taget stilling og reflekterer over det.
Jeg vil starte med at sige, at du skal forberede dig på nogle store udfordringer hvis du virkeligt VIL stoppe. Det er en velkendt mekanisme, at folk beslutter sig for at stoppe et misbrug når de er berusede eller har tømmermænd, men så dropper det igen fordi fristelsen eller belønningen er for stor.
Jeg trækkes selv med et misbrug af alkohol (heldigvis uden fysisk afhængighed), og efter at have besluttet at stoppe uden at mene det alvorligt tusindvis ad gange, er jeg nu inde i et forløb med medicin, terapi og andre virkemidler. Det har betydet at jeg har måttet droppe både mennesker og aktiviteter jeg holdt meget af, så det er bestemt ikke en dans på roser.
Til gengæld fortjener du, som alle, et godt liv, og jeg tror (uden selv at have klaret at stoppe endnu) at du bliver glad hvis det lykkes dig at smide krykken.
Husk forøvrigt hurtigst muligt at søge hjælp for den "underliggende tilstand" du taler om. Har man f.eks. skizofreni, ADHD, kronisk angst eller et væld af andre psykiatriske problemer (og det lyder det som om du godt kunne have) er det umuligt at stoppe et misbrug før roden til problemet analyseres og behandles.
Held og lykke! Sig til hvis du mangler nogen at snakke med om det.
Den første mekanisme du nævner er præcist det jeg gjorde, men diverse hændelser gjorde, at min familie søgte mig omgående behandling. Uden at spolere for meget af min fremtidige selvbiografi handler det om en flaske sprut, og mig der er gået koldt midt på gulvet, få timer efter jeg har lovet evig soberhed. Dagen derpå var ingen dans på roser, specielt ikke efter alkoholens kvælemekanismer havde lagt sig. Jeg blev decideret tvunget derud, men jeg er den dag i dag glad for det.
Jeg sidder faktisk pt. og drikker lidt, og det samme vil jeg gøre i morgen, hvor jeg får besøg af nogle venner til "afskedsfest". Jeg er godt klar over hvor dumt og selvmodsigende det er, men for mig er det også vigtigt med det "rigtige" farvel til en gammel kending. Alkohol har været min problemløser så længe jeg kan huske, og jeg kan ikke efterlade den grimme kælling på et bad trip - selvom mit had til hende efterhånden er både velbegrundet og velovervejet. Det er ligeledes et eksperiment, hvor jeg vil forsøge at nedskrive min trang fra et ståsted, hvor den fysiske afhængighed ingen rolle spiller. Det lyder ret misbrugsagtigt, men jeg har taget alle forholdsregler jeg kan for at de her dage bliver de sidste i gud-ved-hvor-lang-tid.
Jeg er netop også bange for de sociale konsekvenser som det kan medføre. På den anden side var jeg en isoleret "alene-drikker", så det kan vel kun gå fremad herfra. Jeg kan ikke se mig selv til fester uden alkohol, men netop det gør mig endnu mere motiveret. Det kan jo ikke passe, at ens GABA-receptorer skal være den centrale spillebrik i ens sociale adfærd. Det har de været hidtil, men mon ikke man kan vende skuden, og råbe "FISSE!" og skabe sig åndssvagt uden.
Jeg har indtil videre været mere eller mindre glad uden alkoholen. I min ædru periode har jeg fået læst, bearbejdet og skrevet mere på en uge end jeg før i tiden gjorde på en månede. Jeg håber præcist det samme for dig. Specielt bøger får mine tanker andetsteds, det kan være det også virker lidt på dig? Jeg læser mellem 100 - 200 sider om dagen som substitut, og det er kraftedme noget mere givende end den flaske vodka der plejer at være morgenmaden.
Jeg håber ligeledes det bedste for dig. Jeg tror på, at fornuftige mennesker som os enten kan komme tilbage til et fornuftigt forbrug, eller til en evig, Minnesota-agtig erkendelse hvor man må bandlyse lortet. På trods af eventuelle psykiske lidelser er det stadigvæk spild af liv at være blæst i bolden dagen lang, selvom det lokker. Det kan godt være jeg skriver, men skriv endelig her eller i PM, hvis der er noget på hjertet.