Hejsa,
jeg har fået tre planter til at gro frem, som nu er 3 uger gamle. Det er første forsøg, og jeg har henholdt mig til Florestans online guide, og det er gået rigtig fint indtil nu. Mine planter står i sydvendt vindueskarm, og har vokset sig fra 18-22 cm høje.
Men her for tre dage siden, begyndte de underste blade at blive gule og krølle opad/nedad, og det har så bredt sig ret hurtigt til 1/3 af alle blade i forskellig grad. Jeg er lidt ved at gå i panik, men ville spørge om nogle her klart kan se hvad der er galt?
Jeg har brugt en 25/25/50 blanding af leca, sand og muldjord, og ikke gødet før det første gule blad kom frem for tre dage siden (dvs. 3 uger uden ekstra gødning). Jeg har så givet dem 2 liter vand i det hele ca. hver 4-6. dag (de har stået i 12 liters spande fra starten). Noget jeg syntes var lidt lidt, men jorden har været fugtig, og det er den stadig, også længere nede.
Da jeg så så det her ske for 3 dage siden, tænkte jeg at siden jeg ikke har gødet, så var det nok nitrogen eller kalium mangel, så jeg gav dem 1 ml Biobizz biogrow (NPK 4-3-6) for at starte blødt ud. Men det er så gået ret hurtigt ned ad bakke alligevel, og min største plante hang hele natten før den så rejste sig op igen.
Hrm, lang historie, med forhåbentlig alle fakta. Jeg tænker at jeg har vandet for lidt (selvom jorden føles fugtig...) eller de mangler seriøst mere gødning, men jeg ville lige spørge her før jeg forsøger noget. Jeg har taget nogle billeder, så forhåbentlig er der nogen, der kan hjælpe en noob

