har du et billede af skaden ? er lidt svært at hjælpe ud fra gule pletter. men mit gæt er ph værdi eller næringsstoffer for meget eller for lidt her har du Cristian Florestans guide
Manglen på et eller flere næringsstoffer planten har behov for vil føre til sygdom. Herunder følger en gennemgang af de mest almindelige næringsstoffer, dem der oftest opstår problemer med.
Mobile næringsstoffer : De mobile næringsstoffer, er stoffer som planten selv kan flytte rundt på efter behov. Hvis planten mangler et af disse næringsstoffer, vil den løse problemet ved at tage stoffet fra de ældre blade og flytte det til de nyere. De mobile næringsstoffer er Nitrogen, Fosfor, Kalium, Magnesium og Zink.
Hvis symptomerne på din plante ser ud til at begynde på de nederste, laveresiddende blade, er det altså meget sandsynligt at planten mangler et af de mobile næringsstoffer, og prøver på at rette op på dette ved at flytte stoffet fra ældre blade til ny vækst.
I den forbindelse vil jeg i øvrigt lige sige, at det altså derfor er en dårlig idé at fjerne et blad fordi det f. eks begynder at gulne lidt. Planten bruger dette blad til at optage næringsstoffer fra, og hvis du fjerner det, vil et nyt blad bare begynde at gulne i stedet for. Find hellere en permanent løsning på problemet.
Immobile næringsstoffer: Disse stoffer kan ikke flyttes internt i planten, så symptomerne viser sig først på de yngste blade og skud. De immobile næringsstoffer er Svovl, Kalk og Jern. Det er ret sjældent at disse problemer opstår, så det vil som regel kun være en aktuel diagnose hvis du bruger en gødning uden mikronæringsstoffer, eller som følgeproblem i forbindelse med andre næringsstofs/PH - problemer.
PH-Værdi og næringsstoffer:
Planternes evne til at optage næring fra jorden påvirkes af jordens PH-værdi. Hvis denne værdi bliver enten for høj eller lav, er der pludseligt nogle stoffer planten får sværere ved at optage. Derfor vil det f. eks ofte medføre flere problemer, hvis ét problem ikke rettes med det samme. Typisk kunne det være at du har overgødet jorden med for meget Nitrogen. Ph-værdien stiger, og pludseligt står du med symptomer der ligner både overgødning og zink-mangel. Her er det altså en god idé at holde hovedet koldt og sige : OK. Jeg bruger en gødning med mikronæringsstoffer. Planterne kan umuligt mangle nogle af disse. Konklusion : Jeg må bare have gødet for meget. Der skal ikke så store ændringer til i jordens PH-værdi før planterne reagerer, så dette gode råd kan ikke gives for tit : Lad være med at vande med for stærk koncentration af gødning, og vand evt. hver anden gang bare med rent vand.
|