Psychedelia.dk

Det er sjældent at jeg egentligt for en direkte nedtur på. Kan selv få lidt mavebesvær, og til tider hovedpine. Men plejer som regel bare at rykke sofaen over foran computeren, pakke mig godt ind i dyner, for så at surfe nettet igennem, stene nogle film, drikke noget sodavand til jeg går kold. Og så med noget dejligt afslappende musik. Så er det aldrig helt så slemt imo

Om jeg får nedtur på, afhænger meget af hvordan mit humør er inden jeg tager stoffet.
Hvis jeg er nede, eller der sker noget ærgeligt iløbet af blæseren, kan jeg godt blive lidt småtrist når amfetaminen stopper med at virke. Rent fysisk bliver jeg træt og uoplagt - men tilgængæld ret liderlig

_________________
Jeg ved præcis hvor vi skal hen.. øhh 150 grader mod nordvest, eller nærmere omvendt! Jeg putter det her varmometer i munden og ser at pulsen er 2 millioner grader .. og og jeg er ikk rigtig klog!

men jeg kan jo eller ikke side og suge rohypnoler i bongmix hverdag for så stiger tolerance jo

De første mange gange man tager amfetamin kan nedturen stort set ikke mærkes. Vel og mærke, fordi man ikke kender rusen helt og lige skal lære den at kende. Dét kan godt give anledning til at tage det hver weekend, fordi man er "frisk" igen om fredagen. Men det er man ikke. Jeg har selv taget amfetamin i mange år efterhånden, og er først begyndt og indse hvor et skod rusmiddel det er nu. Så til op, selvom man syntes det er det fedeste i verden at blæse hver weekend på snitter, så "have-in-mind" at det kan bolle dig så hårdt bag i, inden du ser dig om.
Men jo. Man er aldrig helt sig selv dagene efter en tur på amfetamin.

_________________
lolton

De første par gange jeg tog amfetamin blev jeg overrasket over nedturen. Efter et stykke tid holdt jeg faktisk op med at lægge mærke til den, fordi jeg begyndte at "planlægge" efter det. Jeg vidste jo godt hvordan jeg ville have det dagen efter, og hvis man er bevidst om at det ikke er permanent, og at det kun er på grund af en amf-hangover, så er nedturen overhovedet ikke så slem (i hvert fald ikke for mig vedkommende)

Enig. Det hjælper også for mig at huske på, at den elendighed jeg føler er midlertidig, og kun pga. det jeg har udsat min hjerne for.

Generelt synes jeg ikke jeg lider specielt meget af nedtur efter stimulanser (men det er selvfølgelig svært at sige, jeg kan jo kun tale for mig selv). Nedturen er stort set identisk om det er amfetaminer eller MDMA, kokain synes jeg praktisk talt ikke giver nogen. Anyway, jeg oplever kun rigtig nedtur, i timerne umiddelbart efter rusen er stoppet, dvs. typisk tidligt om morgenen når jeg er kommet hjem. Det forværres kraftigt af søvnmangel, alkohol og sult, men hvis jeg er i stand til at få syv-otte+ timers søvn, så kan jeg næsten altid sove mig fra nedturen.
I øvrigt er mine nedture ofte forbundet med dumheder jeg har begået i rusen, ting jeg fortryder at have delt med venner/bekendte etc...

Stimulansnedtur er for mig karakteriseret ved modløshed, selvhad, skam, social angst, generel nedtrykthed selvfølgelig, tanker a la "hvorfor gør jeg det her ved mig selv, hvad er det jeg spilder mit liv på, jeg vil aldrig mere tage stoffer ( )".

Og ja, nedturen er for mig 100 % afhængig af hvor meget jeg har taget, det siger jo sig selv. Jeg får aldrig nedtur på af lave doser, det er direkte forbundet med højere kombineret med at være udmattet og i søvnunderskud.

Jeg tror i øvrigt at en stor del af nedturene (i hvert fald for mit eget vedkommende) er nært forbundet med mangel på søvn og hvile. For jeg har det også ad helvede til, er deprimeret etc., hvis jeg kun sover to timer en nat, uden at tage stoffer!

/tilfældig rant slut

_________________
O Laziness, have pity on our long misery! O Laziness, mother of the arts and noble virtues, be thou the balm of human anguish!

Jeg er "Stor" forbruger af Amf, mere eller mindre hverdag. Jeg får altid nedtur efter en Amf rus men det holder mig åbenbart ikk fra at ta det alligevel...burde ha lært af mine nedture meeen desværre:-(
Når jeg har nedtur så går jeg ind i mig selv, har svært ved at kommunikere med folk, ryster rimelig meget, har vildt social angst, paranoia, og er depri...tænker hva folk tænker om mig og ja har endda prøvet at føle hele verden var en sammensværgelse imod mig, tror nogengange folk er ude efter mig og kun vil mig ondt...for endda vendt alt godt til ondt, lukker mig inde i flere dage...er enten vågen eller så sover jeg.....Det er noget af det jeg oplever......ikk spor sjovt AT ALL...Det er ren TORTUR!!! Jeg burde ha lært af det men kan ikk holde mig fra Amfén...desværre...så må ta det som det kommer:-(

Du bør gå i behandling med det samme. Ved godt der er nemmere sagt end gjort, men som du vidst også selv har indset, er det ikke en langtidsholdbar model du har gang i der. Du er nød til at ændre dine vaner hurtigst muligt, hvis du ønsker et liv der er til at holde ud af leve.

OT: Jeg har det egentlig ikke så slemt med amfetamin tømmermænd som så mange andre har, men det kommer totalt an på hvor meget jeg har taget og drukket, men specielt kommer det an på hvor meget (eller hvor lidt) jeg sover. Hvis jeg holder mig vågen i for lang tid får jeg kæmpe social angst og et virkelig dystert verdenssyn efter jeg har sovet den ud. Også derfor jeg sjældent tager speed.

skulle til at skrive det samme havde også meget stor nedtur de første par gange, havde nærmest "hjemve", havde bare lyst til at hygge og lukke resten af verdenen ude.

Den mest påtrængende bivirkning jeg har fået af amfetamin har været at mit lem efterfølgende har været så stift at jeg har kunne flække en volvo på langs.........

_________________
Alt hvad jeg skriver her på boardet er baseret på fantasi og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet personlig kendskab til stoffer, eller folk der tager dem.

Mvh.