Det kan godt være, da det er "Light" jord i har plantet i, at de kunne have gavn af lidt gødning. Hvis du bruger en gødning med både makro og mikro næringsstoffer er du fri for at bryde hovedet med forskellige mangler.
Mht gødning er det, efter min mening, bedre at gøde for lidt end for meget. For lidt gødning skader ikke rigtig planter, det hæmmer bare deres vækst. For meget gødning ødelægger pH-balancen, hvilket leder til dårlig tilgængelighed af næringsstoffer, som illustreret på
denne figur. Det kan også give salt aflejringer i jorden.
Om afstanden af lyset er passende kan du teste med din hånd. Hvis du finder det ubehageligt at have hånden et minut + under lyset, i samme afstand som det højest punkt på din plante, kan planten heller ikke lide at være der.
Kelvin graderne, pærens
farvetemperatur, siger noget om hvilke
bølgelængder lyset pæren udsender har. Højere grader er dybere blå, lavere grader er mere rød/orange/gult.
Som en generalisering kan man sige at > 5200K bruges til vækst og < 3200K bruges til blomstring.
Hvis jeg selv dyrkede cannabis ville jeg dog som det første teste forskellen mellem udbytte ved blomstring under HPS (2100K) versus MH (5200K +)
Jeg tror fordelen ved en HPS ligger i at den producerer væsentligt mere lys per watt end end MH, mere end det har så meget med farvetemperaturen at gøre.
En høj farvetemperatur er dog essentiel for planter i vækst, da de ellers vil blive meget ranglede, med relativt små blade kontra længden af stængel.
Theis-0n skrev:
Hvor slemt ville det være for lowryderne hvis vi lige gav alle planterne 12/12 noget tid for at kønsbestemme udendørsplanterne, der ikke alle er feminized. Hvorefter de bliver sat udendørs omkring maj, og går tilbage til vegativ vækst på grund af lyset, håber jeg. Kunne der være fordel i at give dem en uge mere med 19/6, for at være mere sikker på at de gik tilbage til vækst stadiet?
Jeres lowrydere vil sikkert ikke blive påvirket mere end alle andre planter bliver hvis man pludseligt roder med deres døgnrytme: hæmmet vækst, ubalance i deres hormoner og risiko for lidt små mutationer/deform vækst. I hvor stor eller lille grad, aner jeg intet om.

Jeg ville nok vælge at have taget stiklinger af de planter der skal vise køn, således man var fri for at tage planten ud og ind af blomstring. Hvis de først skal ud til maj har i alligevel 3 uger til det.
Jeg tror at hvis i vælger at blomstre dem, skal i give dem en dag eller to med non-stop lys - de hormoner der inducerer blomstringen nedbrydes hvis ikke de får X-tids mørke, hvilket vil sige at nogle dage med konstant lys [teoretisk] burde helgardere jer.
Som det måske fremgår, dyrker jeg ikke selv C. Sativa. Der er dog ikke rigtigt noget specielt ved planten (rent dyrknings-mæssigt), og den må siges at ligge i den lettere ende af stueplanterne. Jeg tillader mig derfor at dele lidt ud af en mere generel viden om botanik, fremfor erfaring om C. Sativa specifikt.
