Jeg har røget cannabis i over 25 år, men stoppede for et års tid siden. Det irriterede mig voldsomt, at jeg ikke bare kunne købe mit cannabis, helst god pot, men var tvunget til at opsøge betændte kriminelle miljøer, hvor vold og penge sætter dagsordenen og at jeg ikke altid kunne få netop det produkt, jeg gerne ville have.
Nu er jeg smertepatient og får ordineret stærk smertestillende medicin og jeg er træt af, at andre skal sidde og vurdere, hvad jeg skal have og hvor meget og at jeg skal mistænkeliggøres og kontrolleres. Jeg vil gerne have min frie ret, til at købe det middel jeg synes virker bedst og tage det i de doser jeg finder bedst. Det andet er nedværdigende og umyndiggørende.
Mange narkomaner har startet deres "karriere" på et hospital som smertepatienter. Pludselig vurderer en eller anden læge, at det ikke er nødvendigt mere, men patienten er uenig og tilvænnet og søger stoffet illegalt. Den totale derout begynder og det behøvede den ikke, hvis lovgivningen var anderledes. Manden er nu kriminel og jagtet, tager urene stoffer, befinder sig i betændte miljøer osv., osv.
Det er så et eksempel på, hvorfor et menneske som mig, kan have et ønske om helt eller delvis legalisering af et af de hårde stofgrupper (morfika, opioider, opiater). Ret mig endelig her, med den rette betegnelse.
Med de her erfaringer og mange andre selvfølgelig, så finder jeg det rigtigst, at man helt eller delvist legaliserer alle de her stoffer (de er jo alle lavet af "stof", "materialer") og i stedet bruger pengene på at hjælpe de mennesker, som har brug for hjælp, afvænning, social eller medicinsk støtte osv. Jeg synes det er lidt snævert, hvis man kun kan se det gode i, at netop ens eget foretrukne stof afkriminaliseres.
Jeg tror bare slet ikke vi er et sted i vores udvikling, hvor vi er parate til sådan et skridt. Derfor finder jeg det rigtigst, at man starter med cannabis, som jeg har skrevet i en anden tråd, fordi det er det mest udbredte og mindst skadelige af de her forskellige rusmidler, eller hvad fanden man nu skal kalde dem. Ud fra den argumentation kan jeg godt forstå, hvis cannabisrådet, kun vil beskæftige sig med cannabis (ellers skulle rådet selvfølgelig også hedde noget andet).
Efter min mening kan det også sagtens lade sig gøre, uden at erklære sig i mod de andre stoffer. Det er meget enkelt at melde ud, at det her er et cannabisråd, som selvfølgelig kun beskæftiger sig med cannabis, men at rådet ikke har noget imod, at andre kæmper for, at alle stoffer (helt eller devist) skal legaliseres.
Det bør kunne lade sig gøre at lave en skillelinje, uden at lægge sig ud med andre grupper, der kæmper bredere.
_________________ The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.
Most of the physical world is unseen.
Senest rettet af Agathos D. 23 jan 2012 16:26, rettet i alt 1 gang.
|