Jeg kendte engang en, som stammede. Når han indtog svampe/LSD/amfetamin/kokain (ikke i kombination!) holdt han simpelthen op med at stamme. Når rusen ophørte, begyndte han dog at stamme igen - men i mindre grad de første dage efter oplevelsen (efter svampe/LSD).
Jeg skal ikke gøre mig selv til ekspert, men jeg vil næsten tro at man kan lære lidt om sin "defekt", således at man bliver mere opmærksom på den. Måske man udvikler en personlig metode til at reducere sin stammen, eller måske man får en oplevelse der gør, at man 100% accepterer sin situation. Who knows.
Jeg stammer selv, dog ikke i udtalt grad, og i de situationer hvor jeg tripper, forsvinder store dele af stammen.
Jeg vil klart sige, at jeg igennem psykedeliske stoffer har fået tilegnet mig metoder, der kan hjælpe mig med at reducere og kontrollere stammen.
For lige at give en uddybning, vil jeg sige at cannabis absolut ikke har nogen positiv indvirken på stammen. Når jeg ryger meget, begynder jeg helt klart at stamme mere. Jeg tror det er fordi jeg har langt større tendens til at snakke og tænke imens jeg snakker, frem for at tænke min udtalelse igennem, før jeg fremfører den.
Det har taget mange mange år at acceptere min stammen, som en del af mig. Det var først da jeg tog 2 trips hvor jeg fik bearbejdede de oplevelser jeg har haft med min stammen hvor jeg blev gjort til grin.
I folkeskolen snakkede jeg næsten ikke, fordi jeg skammede mig over stammen, men nu har jeg intet problem med at snakke med selv større forsamlinger. For et lille års tid siden, stod jeg og talte til omkring 150 mennesker, hvilket for de fleste er ganske overvældende.
Selvom jeg stammede et par gange, gik det mig ikke på, på samme måde som i folkeskolen.
I folkeskolen troede jeg at det betød noget, hvordan folk opfattede mig. I dag ved jeg at det intet betyder om de personer der finder det nødvendigt at latterliggørelse min "tilstand", kan lide mig eller ej.
Haters gonna' hate
