Stkmo skrev:
Skulle til at prøve muskatnødder i dag, men efter at have studeret stofferne der er i det fandt jeg hurtigt ud af hvad oddsene er.
Dødelighed ved 15 G. muskatnød = 50 %
Så er jeg dælme en heldig mand hvis jeg har været så nær døden så mange gange uden at få det den mindste smule dårligt ^^ jeg tror din kilde tager fejl, når den siger at halvdelen af forsøgsdyrene dør af en dosis på 15 gram muskatnød. Jeg kunne forestille mig at det lå nærmere ti gange mere end det.
Jeg ved ikke om det er noget fysisk (hastighed af metabolisme, rute for metabolisme, receptorfølsomhed...), noget psykisk (for store forventninger, for utålmodig og går i seng) eller noget rent praktisk (dosering, tilberedning)... Men der er altså ET ELLER ANDET der gør, at vi sidder et lille mindretal og NYDER muskatnødderusen gang på gang, uden at få alle de negative effekter som der allesteds bliver talt om.
Jeg er utroligt interesseret i at finde ud af hvorfor jeg nyder muskatnød så meget, eftersom den bliver omtalt som en djævlens nød hver gang dette emne kommer op at vende.
Hvis der er andre muskatnydere som læser dette, så opfordrer jeg til at skrive her eller sende mig en PM så vi kan sammenligne erfaringer og fremgangsmåder.
Jeg tager muskat i doser på 10-20 gram (en nød vejer ca. 4-7 gram), og jeg gør det 10-15 gange om året. Jeg har gjort det i snart tre år. Jeg hakker/river friske økologiske nødder meget fint, og simrer dem i vand under låg i 20-30 minutter hvorefter jeg hælder hele møget over i et krus og søder det med rigeligt sukker eller honning. Så drikker jeg muskatnøddeteen og spiser nødde-slammet med en ske. Rusen indtræder efter nogle timer og varer i et par dage.
Jeg har aldrig fået noget ud af at ryge nødden, og heller ej fra indtagelse af pulveriseret nød. Jeg har kun fået mine gode effekter fra at bruge friske, hele nødder. Jeg vil mene at jeg får en dobbelt så stærk rus med samme intensitet af bivirkninger når jeg bruger min te-fremgangsmåde i forhold til at tvinge de hakkede nødder ned. Jeg synes at de smager rigtig, rigtig godt, sådan slik eller kage-agtigt. Jeg har flere gange lavet muskatte med en meget lille mængde nød udelukkende fordi jeg nyder smagen så meget.
De eneste bivirkninger jeg oplever er let forvirring, tørre slimhinder og hukommelsesforstyrrelser. Jeg opnår en "high" eller "buzz" som af intensitet (men langt fra af karakter) minder om den man kan få af cannabis.
Med dette i tankerne kan man nok forstå min undren over at denne stakkels nød får sådan en gang skæld-ud rundt omkring på nettet!