Hej derude,
Sidder i skrivende stund og er meget nervøs for min kammerat, da han har fået en skitzofren-agtig adfærd. Jeg prøver at forklare situationen så godt jeg nu kan, så håber jeg at I kan være behjælpelig med at forklare hvad der sker og eventuelt give nogle råd til hvordan man hjælper ham.. Vi (hans nærmeste) er meget bekymrede for ham.
Situationen: Vores kammerat har, efter vores opfattelse, igennem længere tid røget regelmæssigt hash og lignende (dagligt) - Han har selv nævnt et par gange at han gerne ville stoppe. I lørdags havde han sådan øjeblik i forbindelse med at vi besøgte en anden kammerat, så han røg ikke hele lørdag. Da vi besøgte vores kammerat har han ikke fået meget søvn, spist ret regelmæssigt og røget hash. Søndag aften røg han så en pind omkring 19 tiden, hvorefter han var ramt som man nu plejer at være. Men omkring kl 21.30 begyndte han at opfører sig underligt, blandt andet ved at gå hen til vinduet og råbe "Hey" flere gange(som om der var nogen han kendte derude) hvor han slutter af med at gå fra lejligheden. Senere på natten skriver han på skype, hvor det er svært at finde sammenhægn i det han skriver.. Han førte bl.a. samtaler med sig selv.. og siger selv at han har brug for at slappe af uden at sove.. Mandag morgen finder vi ham, hvor han har pakket en taske med olivenolie, sukker, hvidvin, badmintonketsjer og lidt andre ting, hvor han vil til en anden by for at købe tøj på trods af at han ingen penge har, det bliver så igen efterfulgt af at han går og snakker med sig selv efter han bliver taget med hjem.. Det blev arrangeret at han skulle snakke med en læge, men det nægtede han da det kom til stykket og lægen anbefalede ham at tage noget seroquel medicin. Han ville ikke tage medicinen men tirsdag aften fik hans forældre ham overtalt alligevel og så fik han også en god nats søvn. Dagen efter var han forholdvis sig selv i perioder, hvor man kan godt kunne snakke normalt med ham, han virker også til at være munter nok når han ikke tænker på hash. Til tider begynder han nemlig at snakke om at vil ryge en joint, men så tog vi ham med ud og spillede fodbold, hvor der intet var og så fodrede vi ham ellers har vi bare fået ham til at ryge smøger istedet..
Vi prøvede at konfrontere ham lidt med hvordan han har opført sig på det sidste og da han selv så tasken dagen efter grinede vi også sammen lidt over den, han kunne godt se at han "havde pakket til det hele" som han selv udtrykte det.. Vi snakkede også med ham om at snakke med lægen, men så begyndte han at snakke om at han ville skifte læge - selvom han så gjorde det, så vil han heller ikke rigtig snakke med ham.. Men vi aftalte at snakke sammen med ham idag og eventuelt tage til lægen med ham, hvis han gerne ville det. Men først skulle han lige mødes med hans mor om morgenen og så skulle vi tage den derefter, han virkede nogenlunde fornuftig da vi aftalte det.. vi havde aftalt at hans skulle mødes med hans mor kl otte og så ville vi ringe til hende ved halv ni tiden (han har nemlig tabt sin tlf) men han dukker op herhjemme kl kvart over syv og råber nu er klokken otte.. Han får besked på at han skal gå hjem og mødes med sin mor og så ville vi komme ned til ham bagefter.. Så skifter han over i at han skal have noget hash og det siger vi at det kan han ikke få og heller ikke i omegnen fordi vi har sagt til dem som han normalt handler ved at han ikke skal have lov til at købe -han truer så med at tage til en anden by og skaffe noget. Herefter ringer vi til hans mor som så tager ned til ham, hun vil gerne have ham til at snakke med lægen og det ender med at han bliver sur, truer hende og går fra hans egen lejlighed.. Vi har ikke snakket med ham siden..
Spørgsmålet er så, hvordan griber vi det bedst an når vi finder ham igen? er der andre som har prøvet noget lignende og bidrage med noget hjælpsom viden?
På forhånd mange tak..
|