Psychedelia.dk

Hej derude,

Sidder i skrivende stund og er meget nervøs for min kammerat, da han har fået en skitzofren-agtig adfærd.
Jeg prøver at forklare situationen så godt jeg nu kan, så håber jeg at I kan være behjælpelig med at forklare hvad der sker og eventuelt give nogle råd til hvordan man hjælper ham.. Vi (hans nærmeste) er meget bekymrede for ham.

Situationen:
Vores kammerat har, efter vores opfattelse, igennem længere tid røget regelmæssigt hash og lignende (dagligt) - Han har selv nævnt et par gange at han gerne ville stoppe. I lørdags havde han sådan øjeblik i forbindelse med at vi besøgte en anden kammerat, så han røg ikke hele lørdag. Da vi besøgte vores kammerat har han ikke fået meget søvn, spist ret regelmæssigt og røget hash.
Søndag aften røg han så en pind omkring 19 tiden, hvorefter han var ramt som man nu plejer at være. Men omkring kl 21.30 begyndte han at opfører sig underligt, blandt andet ved at gå hen til vinduet og råbe "Hey" flere gange(som om der var nogen han kendte derude) hvor han slutter af med at gå fra lejligheden.
Senere på natten skriver han på skype, hvor det er svært at finde sammenhægn i det han skriver.. Han førte bl.a. samtaler med sig selv.. og siger selv at han har brug for at slappe af uden at sove..
Mandag morgen finder vi ham, hvor han har pakket en taske med olivenolie, sukker, hvidvin, badmintonketsjer og lidt andre ting, hvor han vil til en anden by for at købe tøj på trods af at han ingen penge har, det bliver så igen efterfulgt af at han går og snakker med sig selv efter han bliver taget med hjem..
Det blev arrangeret at han skulle snakke med en læge, men det nægtede han da det kom til stykket og lægen anbefalede ham at tage noget seroquel medicin. Han ville ikke tage medicinen men tirsdag aften fik hans forældre ham overtalt alligevel og så fik han også en god nats søvn.
Dagen efter var han forholdvis sig selv i perioder, hvor man kan godt kunne snakke normalt med ham, han virker også til at være munter nok når han ikke tænker på hash. Til tider begynder han nemlig at snakke om at vil ryge en joint, men så tog vi ham med ud og spillede fodbold, hvor der intet var og så fodrede vi ham ellers har vi bare fået ham til at ryge smøger istedet..

Vi prøvede at konfrontere ham lidt med hvordan han har opført sig på det sidste og da han selv så tasken dagen efter grinede vi også sammen lidt over den, han kunne godt se at han "havde pakket til det hele" som han selv udtrykte det.. Vi snakkede også med ham om at snakke med lægen, men så begyndte han at snakke om at han ville skifte læge - selvom han så gjorde det, så vil han heller ikke rigtig snakke med ham.. Men vi aftalte at snakke sammen med ham idag og eventuelt tage til lægen med ham, hvis han gerne ville det. Men først skulle han lige mødes med hans mor om morgenen og så skulle vi tage den derefter, han virkede nogenlunde fornuftig da vi aftalte det..
vi havde aftalt at hans skulle mødes med hans mor kl otte og så ville vi ringe til hende ved halv ni tiden (han har nemlig tabt sin tlf) men han dukker op herhjemme kl kvart over syv og råber nu er klokken otte.. Han får besked på at han skal gå hjem og mødes med sin mor og så ville vi komme ned til ham bagefter..
Så skifter han over i at han skal have noget hash og det siger vi at det kan han ikke få og heller ikke i omegnen fordi vi har sagt til dem som han normalt handler ved at han ikke skal have lov til at købe -han truer så med at tage til en anden by og skaffe noget. Herefter ringer vi til hans mor som så tager ned til ham, hun vil gerne have ham til at snakke med lægen og det ender med at han bliver sur, truer hende og går fra hans egen lejlighed.. Vi har ikke snakket med ham siden..

Spørgsmålet er så, hvordan griber vi det bedst an når vi finder ham igen?
er der andre som har prøvet noget lignende og bidrage med noget hjælpsom viden?

På forhånd mange tak..

Hans opførsel minder lidt om min egen da jeg selv blev psykotisk for nogle måneder siden.

Selv blev jeg indlagt på psyk, for at få ro på, til trods for jeg de første dage ikke kunne forstå hvorfor jeg var der/ hvor jeg var.

Hvis ikke det er muligt, så prøv at hjælpe ham til at få søvn og mad nok.

Prøv også at holde ham fra at ryge hash.

Jeg har desværre ingen personlig erfaring med emnet, men min fætter oplevede noget lignende med sin ven.
Han var begyndt at opføre sig sært til tider, men intet super sært, you know.
Men så slog det klik for ham på et tidspunkt, hvor min fætter kører med ham i sin bil, og han begynder at snakke om, at han er gud og alt muligt sindssygt.
Så det lyder til at I tager det seriøst, for det kan nemt udvikle sig til noget rigtig grimt. Min fætters ven er pt. indlagt og har været det siden i sommers.

Men ellers som ovenstående skriver, så prøv at få stoppet hashrygningen, selvom det muligvis kan være det sværeste. Og spis!

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

Mange tak for jeres svar..

Lægen så til ham igår, hvor han var ret fornuftig i hovedet og det endte med at lægen fik min kammerat til at sige god for at han lavede en anbefaling til en psykolog samt at hans bror godt måtte henvende sig til lægen hvis det blev værre igen.. Men han ville ikke gå med til at spise pillerne..
Han har kæmpe paranoia over at skulle tage pillerne, fordi han er bange for at andre vil styre hans bevidsthed..

Jeg har selv troet meget på at han bare sku ha ro og finde sig selv, men han er virkelig helt væk nogle gange- får kæmpe grineflip mens han har lukkede øje, snakker om andre dimensioner af universet, føler sig forfulgt, føler at der er en anden person inde i ham, personlighedsspaltning, taler med sig selv og mange andre underlige ting som ikke giver mening..

Tror måske også en indlæggelse skal til, men han vil ikke selv indlægges og ikke tage pillerne, er det overhovedet muligt at få ham til at indse det? eller skal der tvangsindlæggelse til?

@cake - hvordan foregik din indlæggelse? og hvordan har du det nu?

Vi er meget bekymrede for om han overhovedet bliver sig selv igen efter denne tur...

hvor gammel er din ven?

det lyder meget som paranoid skizofreni, det plejer at bryde ud i starten af 20'erne (har jeg ladet mig fortælle)...

_________________
BZ!

Han er 23år - så det lyder meget rigtigt.

Min indlæggelse var vist frivillig, selvom det tog en del overtalelse fra min mor og bror, da jeg ikke selv følte der var noget galt og min tankegang var meget kaotisk, så jeg troede min læge var min far og what not.

Men altså da jeg kom op til min egen læge kunne han godt se jeg var helt rundt på skjoldet, jeg sad og var ret paranoid og troede de var ude på noget. Men jeg blev så henvist til den lokale psykiatriske afdeling, hvor de godt nok troede jeg var på stoffer- på trods af jeg selv og min mor sagde at det ikke var tilfældet.

Da jeg så blev indlagt gik der ikke længe inden jeg havde glemt hvorfor jeg var der, så jeg stak af et par gange pga. paranoia over om de ville give mig det hvide snit og sådan.
Var virkelig rundt på skjoldet, hvad jeg troede ændrede jeg konstant.

Men jeg kom på Zyprexa, som er noget antipsykotisk, og til at starte med var jeg mistænksom overfor at skulle have medicin, men det virkede fint.

Det tog mig nok 2½ måned før jeg var uden psykotisk tankegang.

Hej cake, mange tak for besvarelsen..

Det har været en hård omgang du har været igennem, men rart at vide at der er håb i den anden ende og at du er kommet godt igennem det..
Det lyder som om det er det nøjagtig samme vores kammerat gennemgår på nuværende tidspunkt.

Har du et konkret råd til hvordan vi får overbevist vores kammerat om at han vil have godt af en indlæggelse? - vi har til tider prøvet på at snakke med ham om hans situation og at han har brug for hjælp, men det gør som regel at han bliver endnu mere mærkelig, benægter det og giver ham paranoia..