Soma Juice skrev:
jeg kan genkende din fornemelse.. Da jeg var mindre havde jeg gentagende lucid dreams. Dog altid mareridt. Jeg plejede at vaagne op i min seng om natten uden at vide om jeg var vaagen eller droemte, jeg var altid bange for vis jeg droemte kom der en sort skikkelse til min doer.. Men jeg laerte mig selv ved at lukke oejene i droemmen at flygte ud af droemmen nogle gange startede droemmen dog bare forfra saa jeg igen vaagende i min seng og skulle tjekke om jeg droemte. Den frygt jeg havde i lucid dreams var meget mere fuldkommen end noget frygt jeg har haft siden.
Jeg vil også tilslutte mig det her. Kan huske hvordan jeg lærte at teleportere mig selv væk fra ubehagelige steder i mine drømme. Jeg kneb øjnene i (I drømmen) for et par sekunder, og når jeg åbnede dem igen, var jeg et helt andet og altid rart og trygt sted. Også dette der med voldsomt intense, fuldkomne som du siger, følelser. Jeg har tit drømme hvor jeg oplever denne her totalt altopslugende, fløjlsbløde, lyserøde, varme, candyfloss-agtige kærlighedsfølelse. Jeg har aldrig følt noget nær dette mens jeg har været vågen, hvilket er en smule nederen, da det er den absolut bedste følelse jeg nogensinde har haft. Kunne måske være noget i stil med den heroin-drøm som trådstarter beskrev?