Jeg er lige kommet hjem efter en lang dag med transport.
Jeg havde en god festival, Ozora er nu fantastisk.
Stemningen og ikke mindst lyden er bare uovertruffen, og jeg blev næsten imponeret hver gang vi gik på main stage.
Mange mennesker iår, dog - den behøver ikke blive større for min skyld, så bliver det sgu næsten for pakket. Da jeg sidst var der i 09 var der ca 10.000 mennesker mindre, og det var meget nemmere at få sig noget vand, mad osv. Uden det virkede tomt på mainstage.
Chillouten, som ellers var en af de mest fantastiske af sin slags jeg nogensinde havde set, i 09, havde siden jeg sidst da også fået sig en overhaling. Flot lavet arkitektur, men desværre har arrangørerne ødelagt den imo. Jeg havde på intet tidspunkt lyst til at slappe af derinde - der var intet deco, og ikke megen plads til at ligge og flyde, selvom jeg egentlig gerne ville høre en del af den musik der var. Det var vist kritikken.
Jeg hørte en masse gode sets, tossede rundt i solskinnet, hyggede mig med mange forskellige nationaliteter, lå og kiggede på stjerner i tshirt uden at fryse, drak en masse vodka og alt i alt hyggede mig totalt.
Jeg tog mere psykedelisk narko end forventet, troede egentlig jeg var ved at blive for gammel til den slags, men det var fandeme sjovt.

Hvis i er nogle af de få danskere jeg stødte ind i dernede, var det hyggeligt at møde jer. Jeg valgte ikke at deltage i meetup.
Ender nu nok med at tage afsted igen, men hvis festivalen bliver ved med at vokse, er jeg bange for at jeg må kigge mig om efter noget tilsvarende om nogle år.