Psychedelia.dk

"Faktum er at hvis du er omgivet af gladere venner, vil du begynde at færdes i et bedre miljø, få sundere aktiviteter, spise sundere etc .... alt med tid - alt er en process, men folk er for fremtids-orienterede ... næste mål ... "
Nåeeh jamen så skal jeg jo blot finde mig nogle glade venner.

Det er bare ikke så skide let som du får det til at lyde når man har en undvigende personligheds forstyrrelse som det hedder i fagsprog.

Jeg har ikke benægtet at alting i livet er en process og ved godt at den eneste måde at bryde med disse problemer er at bryde den onde cirkel, det er dog utroligt svært, når ens selvværd er i bund, stortset alle ting i dagligdagen virker angstfremkaldende / opfylder ens egen negative selvprofeti og hele ens liv føles som et stort fucking hul.

Men ja jeg overfortolker stort set alt hvad folk skriver / siger og så skal jeg bare have mig nogle gladere venner, gladere end hvad ? Dem jeg har isoleret mig fra at socialisere med ?

Så ja, det kan godt ske løsningen "find gladere venner" virker simpel for dig, men når menneskelig kontakt virker totalt urealistisk , ja så gør det sgu din løsning ret kompleks.

Tilbage til topic ? Tja, din måde at stille det hele op på som "Se her så let er det at komme op fra det hul du er i" gør det blot endnu mere smertefuldt at være i hullet, for hvis det er så let hvorfor kan jeg så ikke komme op ? Jeg må jo være uduelig, inkompetent etc.

Det er min opfattelse at ADHD diagnosen samler en del forskellige sygdomme og kemiske ubalancer i en gruppe. Hvad der virker for nogle (ændrede kostvaner, motion etc.) virker muligvis ikke for andre.

Ligeledes kan det være sværere for nogen at komme "op af hullet" end for andre.

Lad være med at skære ADHD-lidende personer over en kam. For nogle kan medicinen være den bedste løsning.

Muligvis ja. Problemet er bare at medicinen altid er den første løsning, som bliver foreslået til patienter, af læger. Det mest fornuftige ville imo være at medicinen kun blev brugt som sidste udvej, hvis kostændring osv ikke virker. Men det er der ingen penge i....

Præcis.

Nu har jeg ikke læst svarene og ved ikke helt hvor diskussionen er henne, jeg vælger dog blot at svare på det tråden lagde ud med.
Jeg har fået det diagnosticeret længe før det var mode tilbage til dengang det gik under betegnelsen damp.
Nej, det er ikke (eller det er det ikke for mig) som at have krudt i røven, det var det i starten og de tidlige år. Det stoppede omkring slutningen af teenage årende/starten af 20'erne. De senere år er det blevet til en indre uro, rastløshed. Nu har jeg aldrig haft psykologis samtale om det, jeg har været til et hav af pædagogiser og diverse foreninger (bl.a. en idrætsforening) som har hjulpet. Derudover bliver man bedre (eller de fleste bliver) til at opføre sig inden for et normal kodeks. Jeg tager pt. medicin noget der personligt fungere for mig, det er lettere at holde en normal døgnrytme, få overskud til forskellige gøremål. Derudover er sygdommen blevet et mode fænomen desværre. ADHD er aldrig blev behandlet med den respekt det skulle, i starten en overset sygdom man bare lå hen og ikke gjorde så meget ved. Nu noget gud og hver mand fejler. Ingen af de to ting er gavnligt for dem som rent faktisk "lider" under det. Det skal siges, at jeg alt i alt fungere ganske udmærket studere pt. på universitet, dog er en hel del hverdags gøremål mere besværlige og mangel på overskud, kan tit forekomme. Derudover er det først på det seneste jeg er begyndt at tage medicinen og der er dage hvor den ikke behøves.

En del holdninger har folket da heldigvis til emnet.
Skulle efter et par psykiaters mening muligvis have det, kan hverfald hente medicin til sygdommen på apoteket, som voksen nu.Tror gerne jeg selv kunne have haft gavn af medicinering tidligere i livet, ja faktisk tilbage i de tidlige folkeskole klasser, men der var der DESVÆRRE''?'' ikke gået sport i recepterne eller diagnosen derpå endnu, kan ihvertfald forstille mig en del var gået anderledes
Tænker selv det er noget opspundet pis og papir, især til de mindre årige der bliver påduttet det fra tidlig alder, drugged op på medicin osv.

Jeg er selv lidt i tvivl om hvorvidt jeg ønsker mine kommende børn underlagt pædagoisk opdragelse, med den holdning at de små bavianer skal gøre som der bliver sagt og makke ret efter forventningerne, ellers må de jo fejle noget, de stakkels aktive børn..
Jeg har heldigvis gjort mig pirat på nogen ustyrlige unger til efter teenage årene, ligeledes syntes jeg mange kommende og nuværende forældre skal forberede sig på det, ellers er man ikke person værdig til afkom.

En teori kunne være vi ender med endnu mere ustyrlig unger senere hen i generationer, vel og mærket tilbage til den udspredte igangværende medicinering af vores yngste,
ikke så meget den pædagogiske opdragelse..

Der er utroligt megen fejldiagnosticering inden for ADHD/ADD/højfunktionel autisme* området - desvære, for det gør det bare svært at blive taget seriøst når man har kæmpet med det i hele sit liv, og folk bare tror (og lægerne bruger det som!) et stempel der kan oversættes til "vi ved ikke hvad der er galt, eller om der overhovedet ER noget galt, så lad os fylde ungen med piller!).

I mit tifælde er jeg først nu - af selvvalgte årsager - begyndt på medicin, selvom jeg mere eller mindre har haft diagnosen siden 2001/02 (hvor det hed DAMP), og har været tilset af specialister fra Australien, USA, Tyskland og Canada (samt her fra DK, selvfølgelig), der alle har givet diagnosen middel- til svær Asperger syndrom samt skizoid personlighedsforstyrrelse, med ADHD.
Jeg er bestemt ikke dårligt opdraget, men der er mange ADHD diagnoser der aldrig burde være stillet...

*) Jeg smider højfunktionel autisme (herunder Asperger) ind i sammenligningen, fordi folk med Asperger ofte også har ADHD og vice versa. Derudover er Asperger også en populær "just for the hell of it" diagnose.

PS: Mht. arvelighed; Min far har svær Asperger med mild ADHD og min lillebror har mild Asperger. Min mor er ikke blevet undersøgt.

PPS: Bare fordi man er glad, betyder det ikke at man er i et godt miljø der er godt for depression. Det er vist UTROLIGT individuelt hvad der virker dér. Du kan have det bedste liv i verdenen i det bedst mulige miljø og de gladeste mennesker på jorden, som alle andre end lige du ville være ok med, og stadig dykke ned i en depression. Med AS har man bl.a. nemt ved at blive både klinisk og uklinisk deprimeret - nogle kemisk, andre ikke.

http://www.physorg.com/news188143155.html

"Humans living in modern society are something like those lab animals, a Harvard psychology professor says. Like them, our innate instincts are overstimulated by unnatural products, as well as by advertising and images. And, like them, we respond almost unconsciously: reaching for more food, Web-surfing for porn, dumping time and money on “cute” toys, sitting for hours in front of televisions, and sending troops to fight a dehumanized “them.”
The difference between lab animals and us, however, is that overstimulation for animals isn’t present in nature. It can really only be found in the laboratory. If an animal escapes to its natural environment, it will return to natural stimuli and responses. For people, however, because we live in an artificial world of our own making, escaping those stimuli is not so easy."

En interessant vinkel synes jeg

...det er ikke fordi jeg har det helt vilde at bidrage med, men man kan da godt se ADHD/ADD med en SPECT-Scanning?
Og så er det altså et handikap og ikke en sygdom....

Jeg ved ikke særlig meget om ADHD men jeg tror ikke på at ritalin altid er den rette løsning. Jeg kender i hvert fald folk med ADHD som får af vide at de skal tage ritalin dagligt, men egentlig har det bedre uden. De kan bare koncentrere sig bedre når de tager det altså kan de bruge det i f.eks. eksamen sammenhæng.

Medicin er en hurtig løsning men det lader til at som folk med ADHD bliver ældre bliver også de mere modne og klare sig ude i samfundet. Lad da ADHD være en del af deres personlighed.

Hvis de virkelig lider under ADHD skal de selvfølgelig have medicin. Men hvad jeg ser som udeforstående er der nogle der nærmest føler sig tvunget til at tage ritalin.

Bare det ikke aldrig bliver ligesom de arbejdsløse deprimerede der skal tage lykkepiller for at få bistandshjælp.

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark

Nå men .. det der med ADHD og hash er jo ikke noget helt dumt som jeg hele tiden har bleeeping påstået ...

[youtube] http://www.youtube.com/watch?v=yj72e5q61Fs [youtube]

One love guys
Håber I passer godt på boardet og Sandheden

Så vidt jeg har forstået fra folk her på boardet, har de fået alvorlige problemer grundet deres misbrug som startede i en tidlig alder.

Ak ja misbrug - men hvem taler om misbrug? Misbrug .. Ak ja den manglende accept af ansvar for Selv .. Det er ikke at tage ansvar at give skylden på en substans de frivilligt, den ene gang efter den anden vælger at indtage for at flygte fra at forholde sig til livet ! .. man kan også benytte selv samme substanser til ikke at flygte fra, men i stedet dykke ind i - det indre kosmos


Der er stadig forskel på brug og misbrug - ikke sandt?

Jo. Men jeg tror ikke det er sundt for udviklingen. Jeg har prøvet det tre gange i mit liv, og kunne tydeligt mærke svækkelse i indlæringsevnen,

jeg har adhd. tog piller fra jeg var 10-15 men fik stukket en joint i munden og puf..... den var sku bedre en at stoppe piller i hovedet hver dag. så holder mig fra kemisk medicin og ryger mig pisse skæv hverdag i stedet for....

Hvordan hjælper det dig i det daglige?

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover. ☽

Det var også en meget bedre løsning.

I det mindste smadrer THC ikke hjernen som andet ADHD medicin gør