Tid til udskejelser, nu eller aldrig. Råb din mave ud, fuldet og dum, skrig med knugede hænder dyppet i rød maling, imens Morten, Pernille og Jensen røver arabernes køkken nede på hjørnet af ”Vestre gade” med rådne kranier fra Okser og Komodovaraner i håb om at fremprovokere flere nye uhelbredelige og dødelige sygdomme som den skrækkelige og pelsede mutant hob af store brummende klistrede bjørnelignende kreaturer, der fødes af tuber et sted på en polarbase, er forargende upåvirkede af, og med det også upåvirket af selve indbegrebet død eller svind af tilstedeværelse. De gumler rub og stub, sluger grådigt hver eneste bid… er der intet at æde, avler man da bare endnu flere… lige så uhæmmet er en biseksuel kaptajn eller en tilfældig politibetjent, der står uden omsvøb, og svinger sin store stok af bly i cirkler på et gadehjørne i downtown CPH., i håb om et sut, på den allerede stive pik, af en bange, grædende og nu misbrugt misbruger der så ynkeligt, så gerne, ville beholde sit kvarte gram af brun skod Heo´ nede fra Gambian´erne der smiler dopet og kækt tilbydende på hvert andet torv på ”Nørre” eller ”Vester –bro” Som urinerende klovnemaskerede anerkendte skumlere. ”Spøg og Skæmt” producenter bidrager gladelig til, lige ledes og med samme attitude skurer og polerer de jura uddannede Pikslikkere´ (med propper i endetarmene) den store, alt udslettende magnet af platin, som er i et moderne og brugervenligt design enhver spastiker kan åbne, lukke og onanere inde i, men sikkert nok ikke kan komme ud af igen fordi han gik i en af spasserfælderne der aktiveres ved en partikelsensor sat på funktionen: ”Sæd/Snegle/Snot/Røv”, der er så nøjagtig at den kan lokalisere og verificere en sæd molekyle der cirkler rundt i luften. Og så er der pøblen… den somatiserede masse der bare er. ”Arbejdere… pulsen af selveste civilisationen!” jeg ler´ hostene og inderligt… på det store galleri er der lavet kalk malerier af det de tror, er dem, men sandheden er det omvendte, de er nemlig selv en karikeret og Levende version af de selv samme nøjagtige udpenslinger. Vi ser forbi det pæne og det respektive nonchalante; og så er de blevet måbende, savlende og stønnende, stønnende som ti morderligt fornøjede døve, eunukker der flager løst med perforerede flag… I kredse af semisofist-debattanter (hvor halvkrøllede skjorter af syntetisk stof, brune short´s, begge med små fine logoer, ja det er bare sagen) bruger man fritiden med den samme velkendte dumpetter`/onkel Know How -arbejder gejst for fulde utøjlede og blafrende gardiner… Ironisk nok snakker man om alt det som kan få tiden til at gå på måder man kan gengive når man kommer hjem til søvngænger-familien der alle taler sammen, om sig selv, spiller tennis for at snakke, om sig selv, med indadvendte organiske smil der sætter kroppen i mild ekstatisk tilstand, hysteriske øjne af likvidering som den tossede Bøddel fra Bengal´, som kan få naboen og den gamle Olsen (Især denne gamle sindsdøde) med det Idiotiske gebis (gamle Idiot!) til at føle sig forbigået af en stor begivenhed… et homoseksuelt cirkus døbt; Naciss´ er dette… et regulært Homo Cirkus! Et Homcirkus af sjovere fra nær og fjern der alle har spejle og børster parate i lommerne. På deres fremlejede standart værelse i udkanten af ”Horsens” by nær ved ”Danish Crown” fabrikken, på badeværelser, i skuffer, på kommoder i soveværelser, eller bare flydende rundt omkring, ligger sexlegetøj sølet til med indtørret blod fra kusser og røve af andre, endnu mere ubevidste om deres egen eksistens. De er altid i besiddelse af 5 eller flere skitser af selvportrætter der kunne ligne noget en lille bøssedreng i Ottende klasse med Kolik og Skæve Øre havde tegnet til sin mor for blot endnu engang at have en undskyldning for at blive belønnet systematisk og slavisk ved at få lov og sutte hendes gamle fallerede korpus til en rosin - - igen, ligger til eftersyn hos den lokale KusseXpert som er en Anerkendt kurrer for pessimistisk deprimerede og/eller Nihilistiske Prostituerede fra Hei-Mei-Lei Provinsen. Forestil dig en af Pølsernes bunkere du ve´, dem med metertykke armerede betonvægge, stoppet op med genfærdslignende, soma ildelugtende Arbejdere, Mast og sammenpressede legemer der risikerer at knirke og knække inde i denne store bunker. Bunkeren fyldt til Randen af disse Savlende hverdags-psykoser med smaskende kæber af gummi og brugt hud, en tysk bunker stoppet proppet og befængt af deres forstyrrende nærværelser, der er forstyrrende fordi de er til stede ved hjælp af deres sanser uden af at anvende dem. Herinde i den yndige grå kolos knirker deres gule og hvide hud (nu rød) af sprækkende lår som et lille træ der langsom bliver revet over, blodet glider langsomt ned ad bunker-fællens overkrop og ansigt, han vender på hovedet. En begynder at bide en anden i pikken, gnasker voldsomt angrende i metalliske skrig. Det rør på sig derinde, under armhuler, i skød og røve hvor folk lige nøjagtigt kan bevæge deres lemmer, bliver der vibreret hastigt i desperation, der leder til at alle herinde er i en beklagelig men køn tilstand af Total Fysisk Beklemthed. Det pibler med syre i rustne rør der er ført igennem loftet, det buldrer ude… lasten ankommer… ”der kan sagtens være flere derinde – Kom bare med et læs endnu – ... fy for den, det – var – da, det mest afskyelige”, inde fra bunkeren lyder den velkendte tamme stønnen fra udmattede usælsomme idioter, nu er den blot forstærket med foruroligende effekt, det er uhyrligt at lytte til, døde råb fra tomme døde maver, nogle bliver blege af bræk af at lytte til denne melankolske men vekslende dødhedsskala, andre dør lige på stedet før de overhovedet får opdaget hvorfra denne horrible angst opvækkende mekka symfoni af dødhed stammer fra… Der er ind i mellem et hyl – et skrig – et klynk – et ønske om at eksistere.
|