Nørden skrev:
Set i bakspejlet havde det været lidt federe at gøre tingene i en omvendt rækkefølge, sådan at jeg lige havde fået styr på min fremtid, og hele det fundament jeg skal leve mit voksne liv på, inden jeg gik mig i kast med at eksperimentere med alverdens stoffer. Men lad mig samtidig understrege at jeg heller aldrig ville have været helt foruden at eksperimentere med stoffer.
Da jeg var færdig med mine uddannelser og fik fast job, så havde jeg samme retorik. Godt nok havde jeg også lammet mig i studieårene, men NU skulle det være - jeg havde jo aldrig haft så mange penge før som nu, på trods af studiejob, SU og SU-lån i de fleste af studieårene.
Men jeg kom sgu aldrig til at eksperimentere, som jeg havde "planlagt". Pludselig havde jeg fået et langt større ansvar for andet end blot mig selv og mine studier - andre folk og instanser var afhængige af mit arbejde og jeg indså at der slet ikke var tid til at kunne performe efter standarden på jobbet, de første par ugedage efter grov weekend-lamning.
Så jo, jeg ville heller ikke have været eksperimenterne foruden i studietiden, da jeg faktisk føler mig "for gammel" til at prøve nogle/mange af de stoffer, som jeg havde i kikkerten på tidligere tidspunkter. Det er jo både godt og ondt, men nok mest af førstnævnte...
Mht. afhængighed, så skal den betydende faktor nok findes i personen og ikke udelukkende i et specifikt stof.
Jeg startede desværre allerede som 14-15 årig at suge hash på daglig basis. "De kloges" ord vedrørende en tidlig debut med et rusmiddel nemt fordrer "problemer" senere i livet, passer meget godt i mit tilfælde.
Jeg ryger ikke i hverdagene af hensyn til mit arbejde, men så snart det er fridag, så er jeg heller ikke lang tid om at krølle en pind...og jeg vil heller ikke være de pinde foruden. Jeg nyder sgu at ryge, når samvittigheden er i top og tolerancen i bund. Det er måske den tidlige debut, som er årsag, men det kan jeg jo ikke vide med sikkerhed!
På den anden side så har jeg igennem studietiden indtaget rigtig meget amfetamin og kokain og ofte kørt fra torsdag aften til søndag kun afbrudt af en midlertidig sløv tilstand efter 4-5 bonghoveder i rap.
Jeg har aldrig været fysisk afhængig af amfetamin som sådan og har ikke rørt det de sidste 3 år.
Jeg har formået at suge ca. 10-12 g ren meth over nogle måneder, uden at have det mindste problem med at stoppe.
Det er blevet til nogle kg Na-GHB over et års tid, uden at have problemer med at stoppe.
Jeg har røget og sniffet heroin en håndfuld gange uden overhovedet at have trang til at prøve det igen.
Jeg har taget relativt meget diazepam over flere år og kan stadig væmmes over hvordan jeg har tacklet stoffet på visse tidspunkter. Idag får jeg en paradoksal, "omvendt" virkning af dzp, idet jeg bliver temmelig aggresiv dagen efter indtag. Så det er jeg også holdt op med at indtage!
Nu kom det til at handle lige lovlig meget om mig selv - det var egentlig ikke meningen, men på den anden side, så har jeg erfaret, at det ikke nødvendigvis er de stærke stoffer - hårde hvidevarer - som giver størst afhængighed.
I mit tilfælde har det "milde" hash været den største synder mht. psykisk afhængighed.