arpheus skrev:
NightflierDk skrev:
Husker jeg korrekt hvis jeg siger at akarin/cipramil og hvad de ellers kaldes er depot medicin?
Du har en pointe, men nej - SSRI præparater er ikke depot medicin, de virker bare først efter et stykke tid. Nogle mærker en virkning allerede efter en uge (særligt med escitalopram, der er den hurtigst virkende), men for de fleste vil der gå mindst 14 dage. Den endelige effekt opnås helt op til 8 uger efter start. Det er ikke det samme som at det ikke virker med det samme, men det er først når der er sket en ophobning af stoffet gennem længere tid, at det får den kraftige effekt på serotonin (humør, energi osv.).
Jeg kan på ingen måde anbefale SSRI præparater til lykke rus. Hvis man tager præparaterne i forvejen er det måske en anden sag. Nogle fortæller, at de ved at tage en ekstra pille en dag, hvor de skal være ekstra friske kan opleve et energi boost. Det er formentlig fordi de allerede har en del i kroppen i forvejen. Det er dog noget helt andet end at køre 12 i kæften på en gang.
AFAIK skyldes de ca 3 ugers delay på effekten af SSRI'er denne mekanisme (jeg mener det står i en bog ved navn basic druq design and discovery - jeg kan finde det frem, hvis det er):
Citalopram når efter et par timers indtagelse maksimal plasmakoncentration og herefter hæmmer stoffet genoptagelsen af præsynaptisk serotonin ved at hæmme serotonin transport-enzymet. I den presynaptiske neuron er der lokaliseret nogle undertyper af serotonin-receptorer, der har en rolle i mekanismen, hvor vesikler med serotonin smelter sammen med den præsynaptiske-cellemembran (og frigiver serotonin til synapsespalten). Den umiddelbart øgede serotonin-koncentration i synapsespalten bevirker at de før nævnte undertyper af serotonin-receptorer bliver delvist hæmmet, hvorved frigivelse af vesikler med serotonin til synapsespalten hæmmes.
Som mange andre steder i kroppen er der en negativ feedback-mekanisme, hvor der kan kompenseres for en ændret tilstand. Jeg mener der står i den nævnte bog, at forsøg har vist at det tager omkring 3 uger for disse undertyper af serotonin-receptorer at blive desensitizerede - således at vesikler med serotonin kan smelte sammen med den præsynaptiske cellemembran og frigive serotonin med en mere almindelig frekvens.
Så først øger citalopram serotonin koncentrationen i synapsespalten ved at hæmme serotonin transporteren -> ved negativ feedback hæmmes mekanismen, hvor vesikler med serotonin kan smelte med den præsynaptiske cellemembran og frigive serotonin. (her er der altså endnu ikke den store effekt af citalopram på humøret). -> efter 3 ugers tid desensitizeres serotonin-receptorerne (det sker nok gradvist), der er ansvarlige for den mindskede frigivelse af serotonin fra den præsynaptiske neuron -> serotonin koncentrationen i synapsespalten øges mere markant med heraffølgende effekter.
Måske nogle tænker, hvordan topic starter, så kan have fået et respons. Man kan sagtens forestille sig et umiddelbart respons af at blokere en stor del af serotonin receptorerne her og nu. Men over nogle dage ville det nok udligne sig. Og, hvis topic starter kan finde på at tage 12 af disse tableter ligger det lidt ligefor at foreslå, man måske kunne forestille sig at ham og hans ven ikke var snu nok til at indse de havde pisket en stemning op
