Jeg erklærer mig fuldkommen enig med Jack von hashluder, det vigtigste i en sådan situation er sgu ikke at lyve og vise dem at det er et velinformeret, bevidst valg du foretager dig. Som du selv skriver tænker de straks i "junkie-baner" og implicit siger de dermed at det ikke er et valg du tager, men netop at du er afhængig og dermed er underlagt din egen modstandssvage psykes krav om at du SKAL HAVE WEEEED!!! Men sådan forholder det sig jo selvfølgelig (går jeg da ud fra) ikke. Og det er som nævnt mange års indoktrinering fra diverse mediers side du står overfor, og din troværdighed - som for-nyligt-busted ryger - er altså ikke ligefrem i top, så i starten vil de sandsynligvis føle sig bedrevidende. SÅ, når du nu skal genvinde din troværdighed er det vigtigt at du IKKE lyver og fyrer den sædvanlige: "weed er ikke skadeligt - modsat nikotin og alkohol" - for det er det jo netop.(Det skal måske nævnes at det nu ikke er nikotinen i smøger der er farlig, men de tusindvis af andre lortestoffer der er deri)
Ligesom dine forældre er blevet indoktrineret med anti-drug kampagner, film, tv-udsendelser osv. er den almindelige hash-ryger (mig selv inkluderet

) "offer" for en vennekreds, ubevidst selektiv søgning på nettet, film osv. osv. der glorificerer det at ryge weed, hvadenten man vil være ved det eller ej. For som Jack Von Hashluder skriver ER det jo skadeligt at ryge weed, det er bare nogle andre ting det er skadeligt for set i forhold til fx alkohol og smøger - selvom det sundhedsskadelige i smøger og weed egentlig er ganske relateret eftersom din største sundhedsbekymring indenfor det at ryge weed netop er skader på lungerne. Men det sagt, kan jeg selvfølgelig godt se din frustration eftersom jeg også er af den overbevisning at glæderne ved weed overgår sundhedsskaderne - som ved mindre brug er absolut minimal.
Så for at opsummere er det altså din troværdighed du skal genopbygge. Dette gør du ikke ved at glorificere weed og sige det ikke er skadeligt. Du bliver derimod nødt til at gøre dem det klart at du HAR læst/set/hørt den relevante, TROVÆRDIGE, information der er tilgængelig og derefter gjort et BEVIDST valg om at ryge, ganske enkelt fordi du er villig til at betale de, omend minimale, konsekvenser der nu engang følger med til at ryge weed.
Derudover kunne du også prøve at beskrive de mere jordnære positive effekter ved at ryge, ting som du tror de kan relatere til. Altså HVORFOR du synes det er sjovt/fedt/fantastisk at ryge. Du skal tænke på de sandsynligvis aldrig har prøvet det og derfor bare forestiller sig du sidder og ryger for at sumpe og flygte fra alting. Men det er det (i hvert fald i mit tilfælde) langtfra. Det primære for mig er den sociale stimulans, altså simpelthen en rar måde at være sammen med venner på, derudover fungerer det også lidt som en katalysator for mit liv, man får sig lige en pause fra hverdagens ræs, man kommer lidt på afstand af de ting man går og fumler med og indser ofte ting man ikke ellers ville have gjort. Og sidst men ikke mindst er det simpelthen en rar fornemmelse, en måde at koble af og nyde nuet på. Det er altsammen ting dine forældre sagtens vil kunne relatere til.
Anyway, hvis du tager dig tiden til at overveje og dernæst at forklare dine forældre hvorfor du ryger er jeg sikker på de nok skal forstå dig. Et held og lykke herfra skal du i hvert fald have - og på forhånd undskyld for den lange smøre

Peace!
