fra stens HALUBOG!!
Jeg har hørt om folk, der havde gode erfaringer med at spise rød fluesvamp rå; mine egne erfaringer med at spise den rå eller tørrede svamp, uden først at koge den, er dårlige, så kog den godt igennem. Der plejer at gå en lille times tid, inden virkningen kommer. Der kan være kvalmefornemmelser i starten, men er svampen kogt grundigt, er der sjældent opkastninger, og kvalmen går hurtigt over. Trippet giver ændret orienteringsevne, somme tider hallucinationer, og der er mulighed for at køre trippet op til højt eller lavt speedniveau, alt efter hvor meget man bevæger sig. Da man eventuelt kan falde i søvn på trippet (spild af et godt trip) bør man være rimeligt veludhvilet. Ofte bliver man konfus med hensyn til, hvilken vej man skal gå, og man bliver let i kroppen. Virkningen holder sig i omkring 7 timer, med eftertrip i lige så lang tid, og tømmermænd er der ingen af.
Den tørrede svamp kan gemmes til vinterforråd. Holdbarheden er ikke ubegrænset, men jeg skulle mene at den kan holde sig til næste års høst. Svampen bør tørres på et lunt sted, da den let rådner, hvis tørringen ikke sker hurtigt nok. Den skal være fri for ormgnav, hvis den ikke tørres meget hurtigt, da ormene ellers under tørringen gnaver sig fra svamp til svamp; det hjælper at skære svampen i fine skiver, så tørretiden forkortes. Det går ikke at tørre svampen i ovn eller lignende, da varmen får væsken i svampen til at træde ud. Svampedele, der er blevet misfarvet under tørringen, bør kasseres. De aktive stoffer i rød fluesvamp er ibotensyre og muscimol, samt muligvis nogle flere. Ibotensyre fraspalter let kulsyre (CO2), hvorved det omdannes til muscimol. Muscimol er et ca. 5 gange kraftigere hallucinogen end ibotensyre. Jeg tror nok, at ibotensyre er noget giftigt; det kunne i hvert fald forklare, hvorfor svampen skal koges igennem inden brug, det er for at omdanne ibotensyren til muscimol.
|