Hej allesammen,
Jeg opretter denne tråd da jeg i fredags havde en meget ubehagelig oplevelse efter indtagelse af nogle ecstasypiller (lysegrøn/blå Rolex), som jeg tvivler meget på indeholder MDMA/MDA e.l., og i så fald, en meget lille dosis kombineret med noget andet.
Omtalte pille er af denne type (meget lys grøn/blå):http://www.pillreports.com/index.php?pa ... ll&id=7068Kort om min oplevelse:time 0: Vi var tre venner som starter med at indtage 2 piller hver, på forholdsvis tom mave (faste ca. 3 - 4 timer forinden).
+1 t: Næsten ingen reaktion - en lille smule varme og lidt fugtige hænder var det eneste.
+1½ t: Stik imod al fornuft - men i desperation for at mærke den dejlige MDMA-følelse - tog vi 2 hver mere.
+2t: Jeg begynder pludselig at trippe helt vildt. Jeg har aldrig oplevet noget så vildt (og slet ikke på MDMA - jeg har aldrig prøves LSD, syre e.l.). Jeg så syner overalt, og jeg kunne på ingen måde kontrollere det. Når jeg så på fjernsynet, hvor der var musikvideoer af lækre piger, så de for mig ud til at være utrolig grimme, gamle, uhyggelige og "farlige". De begyndte at ligne gamle mænd, så gamle at de nærmest var døde. Det lyder utrolig sært, men alt jeg kiggede på, lignede gamle ting. I min stue var det som om det faldt ned med gamle, visne blade og der fløj insekter rundt over det hele. Jeg var dog helt til stede, og kunne godt tale med mine venner mv., men jeg orkede det nærmest ikke. Alt hvad jeg kiggede på havde et åndedræt, og hvis jeg kiggede på billeder/mønstre, var de fyldt med "liv".
Det sædvanlige med at lyset forstærkes på MDMA var også her, men måske gange 10.
Jeg var selv blevet lidt skræmt over at jeg trippede så meget, men heldigvis var jeg i stand til at berolige mig selv, da jeg jo har læst meget om det, og ved hvordan man skal forholde sig i sådan en situation...
Tak til Psychedelia.dk - ellers havde min reaktion været væsentlig anderledes, ukontrolleret og uforudsigelig.
Ingen af de andre kunne mærke noget på dette tidspunkt. Jeg kunne med det samme mærke at det intet havde at gøre med MDMA, og jeg frarådede derfor de andre at tage mere - også selvom de var lidt misundelige på mit trip, som dog langt fra var behageligt. I meget korte øjeblikke kunne jeg rent faktisk nyde det, resten af tiden var skræmmende... Decideret skræmmende og ubehagelig.
Efter 1 - 2 timer da jeg havde vænnet mig til trippet og kunne kontrollere det, tager vi videre i byen. Ingen af de andre kan mærke noget stadigvæk.
+3 - 4t: Vi sidder på et diskotek på Vesterbro, og pludselig begynder én af de andre at trippe meget ukontrolleret. Han har aldrig prøvet mdma før, og denne aften skulle være hans første. Han ved heller ikke noget specielt om det, udover det jeg har fortalt ham. Hans reaktion var derfor præcis som jeg ville frygte at min ville ha' været, hvis jeg ikke havde haft mere indsigt i stoffers virkningmekanismer mv. Han blev utrolig, utrolig bange, og rystede helt vildt. På trods af at jeg selv trippede, måtte jeg konstant berolige ham og få ham på bedre tanker, selvom det selvfølgelig var noget nær umuligt. Heldigvis bor jeg kun ca. 200 meter fra det omtalte diskotek, så vi skyndte os hjem til mig, hvor vi begge trippede videre. Det dårlige trip fortsatte, og ALT hvad vi så i TV, var meget uhyggeligt - selv børneprogrammer, tv shop og musikvideoer. Piger som dem fra Pussycat Dolls, Britney, Beyonce osv. var utrolig uhyggelige, og deres ansigter blev forvrænget, med hårvækst forskellige steder mv. Vi var stadig helt ved bevidsthed, og de ting/syner vi så, var nærmest i 3D - som om vi kunne tage fat i nogle af tingene, eller have indflydelse på formen. Vi skiftevis frøs og svedte (med bare sekunders mellemrum). Uanset hvad vi prøvede, kunne vi ikke "slippe ud" af trippet, hverken ved at lægge os til at sove (det var ikke til at sove, selvom vi var trætte), eller ved at lukke øjnene. Når vi lukkede øjnene, fik vi tankemylder. Det var som om at man havde så mange tanker i hovedet på én gang, at hjernen ikke kunne kapere det - man gav op nærmest...
+6 - 8t: Vi indtager 200 mg. 5-htp og lægger os til ro (dog uden af falde i søvn), men heldigvis er det ved at aftage lidt.
Dagen efter: Humøret var ganske som det plejer - faktisk helt fint, også selvom det var et lortevejr. Den meget lidt søvn havde dog sat sine spor, men ellers var der ikke nogle umiddelbare bivirkninger.
Som jeg har understreget nok, var det en særdeles ubehagelig oplevelse, men alligevel er jeg glad for at have prøvet det. For jeg føler mig mættet omkring lysten til at prøve svært psychedeliske stoffer nu. Denne type stoffer har aldrig rigtig interesseret mig (da jeg ikke kan li' at miste kontrollen for meget over mig selv), og nu synes jeg at jeg er blevet bekræftet i dette. Også fordi jeg føler at jeg slet ikke kunne kontrollere trippet. Jeg har svært ved at begribe hvordan brugere af psychedeliske stoffer er i stand til at kunne "tilrettelægge" at de får et godt trip, og ikke et bad trip - men stor respekt til dem der kan. Jeg har dog også haft tanker om, at årsagen til det dårlige trip, muligvis har hængt sammen med forventelsen af, at få en lækker mdma-rus, og pludselig stå i noget meget anderledes, men jeg ved det selvfølgelig ikke.
Hvad synes I om min måde at konkludere på, at psychedeliske stoffer nok bare ikke er noget for mig, eller begriber jeg det forkert?
Og hvad tror du/I der kan ha' været i pillerne? Hvis jeg får fingre i én af dem igen, skal den naturligvis
ikke indtages, men testes, og dernæst tilintegøres.
Jeg er overbevist om at der har været en form for syre, 2c-b, lsd e.l. i pillerne, og jeg må som sagt indrømme at det har skræmt mig lidt. Jeg er ikke færdig med e-piller - for har desværre ikke kontakter der kan hjælpe mig med ren MDMA - men det har fået mig til at tænke mig lidt bedre om inden jeg tager tilfældige ecstasypiller en anden gang. Jeg har dermed nu bestilt og købt et EZ Ecstasy Complete Kit som jeg fremover vil teste pillerne med - dette vil jeg i øvrigt råde alle ecstasybrugere til ligeledes at gøre:
http://www.eztest.com/shop/product_deta ... tem_id=129Tak for at du gad at læse min oplevelse, og evt. komme med lidt feedback
