Han aner lige præcis så lidt om emnet, at han ikke engang kan sætte de korrekte ord på. Han skimter det blot gennem den begrænsede datamængde, han har til rådighed (minder meget om "behandlertunnelsyn").
Han forstår tydeligvis ikke spændfeltet mellem den rene forbudspolitik og harm reduction. I denne uge er Rindoms råd åbenbart mere i retning af skadesreduktion a la "hvis du absolut SKAL tage stoffer, så gør ditten og datten som mindsker skaderne og din for tidlige død". For folk som Louis Mogensen er dette "en opfordring til at tage stoffer": enten er man imod eller for, tænker han. Denne fejlslutning kaldes for "
bifurcation": at præsentere to alternativer som hele udfaldsrummet, mens der reelt er flere end de to alternativer.
I bund og grund går hans holdning på, at han ikke vil acceptere at stofferne er kommet for at blive. Han tror stadig vi kan udslette dem totalt, bare vi holder fast i en 100% "clean" narkopolitik ... bare lige lidt længere og lidt mere clean. Når vi ikke er nået nirvana endnu skyldes det tydeligvis, at vi ikke sender klare signaler, så spiller han offerargumentet om at folk jo så ikke forstår grundbudskabet om at "stoffer er farlige". Ja, hvor er det synd at de aldrig får deres budskab ud til folket

.
Læg også mærke til narkotikapolitikken subtile skævvridning af hans evne til at ræssonnere sig frem til sande konklusioner: hans opdeling af unge i grupper. Pånær dydsmønstrene er det de klassiske "taber-typer" han beskriver. Han har ganske enkelt ikke kontakt til de velfungerende brugere, der bare kører derudaf. Dem kender han kun som velfungerende mennesker, og fordi de ikke falder ind i HANS præ-definerede grupper, så ville han aldrig mistænke dem for at ryge en joint eller lignende. Altså en variant af "bifurcation", da hans valgmuligheder ikke repræsenterer hele udfaldsrummet.
Endelig falder han jo i den dybt ulogiske
cirkulære fejlslutning. At fordi narko er ulovligt og straffen så høj, så er al brug jo misbrug, og fordi narko kun kan misbruges, så er det jo kun "logisk" at det er ulovligt.
Det er næsten overvældende, hvor mange fejl man kan producere i ét eneste læserbrev.
En i øvrigt udmærket artikel om logiske fejlslutninger. Det er virkelig noget, der disciplinerer ens tænkning, og det sætter én i stand til at spotte retoriske tricks på lang afstand:
http://www.infidels.org/library/modern/ ... logic.html