dankdawg skrev:
Så den erklæring er lavet af en gruppe der repræsenterer alle de elementer der besluttede sig for at udøve vold og hærværk? Hvordan ved du det?
i øvrigt en klam og ynkelig erklæring der bare skal tjene som undskyldning for deres egne dårlige opførsel. Det er tydeligt at de tabere der har skrevet den ikke kan tage ansvar for deres eget liv. "ååhh seee miiig, det er så synd for mig" HOLD DOG KÆFT TABERE. Pas jeres skole, få jer et arbejde og hold op med at udøve vold og hærværk. Tænk at man skal læse den slags pis.
Jeg var der da det skete. Jeg kom helt tilfældigt forbi og stod og betragtede hændelsesforløbet. Jeg var væk fem minutters tid, men gik tilbage. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg har været der HELT fra begyndelsen. Men jeg fik bestemt et indblik i hvad der skete. Her kommer en løs beskrivelse af hvordan jeg oplevede situationen:
Mht. den gamle mand, oplevede jeg ham som MEGET vred, men ikke fysisk voldelig. Han var dog oppe at skændes med politiet og har formentlig ikke forladt stedet, som de sikkert har bedt ham gøre. Jeg så også, at han var blevet væltet omkuld, så han lå på jorden. Og ja, jeg fandt det udmygende.
Politiet holdte så i mellemtiden en ung mand fikseret op af en politivogn. Han snakkede højlydt gennem hele forløbet. I starten oplevede jeg ham som sådan "flabet", på en typisk "københavner-agtig" måde. Altså noget med at sige: "Ja ja, bare tag mig med på stationen, helt fint, i ved jo godt at jeg ikke er af betydning"(eller noget i den retning). Og "jeg kommer jo ud igen i morgen. I skal nok få al den ballade i ønsker, hvis det er det i vil ha"... Sådan nogle ting, hvor jeg ikke kunne gennemskue om det handlede om hash eller hvad det gjorde.
Efter den gamle blev væltet(og muligvis slået? - jeg så ham først liggende), beyndte den unge at sige ting som "lad mig komme over til min far" og lignende. På et tidspunkt blev disse "råberier" nok for en (i mine øjne) meget agressiv betjent, som hårdhændet skubbede den unge mand ind i parken (over en 30 centimeter høj kant) og ind i en busk, mens han på "opkørt" jydsk fik sagt "nu holder du bare din fucking kæft, din nar" og lignende, og den mere fredlige betjent fik så lov til at overtage ham igen - og gik 15 meter væk og holdte ham op ad en mur.
I den tid jeg var væk fra stedet, gik jeg forbi flere som havde fået nys om urolighederne. Og relativt kort tid efter, samme dag, udviklede det sig til de første afbrændinger.
På stedet var vi flere der stod og så til, på dette besynderlige optrin. Og jeg må indrømme, at jeg også havde følelsen af at skulle bevidne politiets metoder, som jeg fandt problematiske. Jeg tænkte ved mig selv: det her er helt forkert. Min subjektive vurdering var, at de her betjente udførte deres arbejde "i den forkerte ånd". Det her kan jeg jo i princippet ikke udtale mig om, men jeg oplevede at det var en meget "kulturel" konflikt. Ikke på den måde, at det var fordi disse folk var fra mellemøsten og opførte sig konsekvent anderledes, for den unge var helt tydeligt 2. eller 3. generetion. Men at politiet slet ikke havde værktøj til at forstå og løse situation på en ordentlig måde - og det blev meget emotionelt.
Jeg tænkte faktisk også ved mig selv: "det her var ikke smart, nu er der skabt en alvorlig konflikt" og forventede, at det ville få konsekvenser af den ene eller anden art. At det blev til så megen bål havde jeg ikke forudset. Men hændelsen faldt også sammen med andre ting.
En af de ting jeg husker, var da politiet bad os om at forsvinde, at en af de andre tilskuere, en voksen mand på sin cykel (også "indvandrer", men helt udenforstående), der sagde: "ja, jeg går, men så håber jeg også i udfører jeres arbejde ordenligt"... Det var samme oplevelse jeg havde, en god portion ængstelighed i forhold til hvad disse politifolk havde gang i. Ikke bare om det var legale metoder de brugte, men om de var klar over hvilken reel indflydelse og rolle de har som udøvende magt.
Jeg ved godt, det her har været en blanding af at forsøge at fremstille situationen "objektivt" og samtidig har været mine subjektive overvejelser omkring hændelsen. Håber det kan bruges.