fe_faqet skrev:
Men hvorfor bliver der sagt så forskellige ting? Det kan kun være kampen for en legalisering. Folk vil gerne tro på at det ikke er farligt, i håbet om at vi endag kan ryge kvali-skunk på en coffeeshop et hvilketsomhelst sted i Danmark. ... Men er denne form for kamp den korrekte måde at gøre det på? Skal vi overdrive omkring ufarligheden for at få vores sag på dagsordenen? Er det at sige at cannabis ikke er farligt ikke den samme strategi som vores elskede regering bruger?
Jeg vil ikke tale om hash i mit svar til dig, da jeg allerede har sagt alt jeg mener om dette emne i min bog Cannabismyter (se mig signatur).
Det er en tilbagevendende anklage du kommer med, blot plejer den at blive formuleret sådan her:
Den eneste grund til at I vil have hash legaliseret er så I kan ryge hash hele tidenNewflash. Folk RYGER allerede al den hash, som de har lyst til. Folk lyver ikke om cannabissens farlighed for at få det legaliseret. Faktum er jo, at de største bonghoveder allerede har den adgang til hash, som de overhovedet kunne ønske sig.
At folk
sommetider ryger over i den der grøft, hvor de påstår at "hash er totalt ufarligt" skyldes efter min mening den polarisering der er.
Hash er SÅ urimelig behandlet. Alene det at man har den endeløse frækhed at placere den på 47. år på Liste 1 for stoffer der er "særligt farlige", "stærkt vanedannende" og "uden nogen medicinsk værdi" er jo himmelråbende løgnagtigt. Og ikke nok med det: politikerne råber "kriminel" efter hver eneste hashryger og truer ham i bedste terror-stil med at stjæle hans ejendom (bøder) og tage hans grundlovssikrede frihed fra ham (fængsel). Kast en enkelt MEGET ufrivillig homofil voldtægt ind i det + voldsomme psykiske problemer for alle dem, der kommer i fængsel.
Det er ikke så mærkeligt at nogen, der bliver mødt med sådan en officiel retorik kammer over. Jeg er selv så tæt på hver dag - ja jeg ønsker bare at GIVE SLIP og lade mit endeløse had BRUSE FREM mod de røvhuller. Give helvede i det hele, hvis du forstår.
Det er en komplet blindgyde hvad angår legalisering at forsøge at fremstille hash som ufarligt. Jeg kan godt tilgive dem, der mener at det er en fornuftig strategi, for alle de rødvinssøbende, whiskydrikkende sumpere inde på Christiansborg har jo formået at få klassificeret alkohol som "ikke farlig", ikke sandt. Så hvad er mere nærliggende at at fyre samme strategi af: kalde hash ufarligt? Vi har bare ikke magten til at lave sådan en revision, og den ubestridelige kendsgerning er, at intet i dette fucking univers nogensinde kan opnå prædikatet "komplet ufarligt". Folk er døde af at drikke almindeligt postevand. Derfor er vi FUCKED, hvis vi blot ét sekund går ind på den aftale, at "hashen bliver legaliseret, hvis vi kan bevise den er totalt ufarligt". Alle ved hash har risici, så med den strategi bliver hash aldrig legalisert. Dette er en fælde, som forbudssiden har lagt for os, og vi lægger os næsten hver gang til rette i det kridt-omrids, de allerede har tegnet på fortovet.
Debatten skal løftes MEGET højere op, og vi skal stille nogle helt andre spørgsmål.
For det første skal man gøre sig klart, at farlighed ikke betyder en skid. Faktisk vil jeg mene at jo farligere et stof er, jo mere grund til at legalisere så man kan regulere, skadesreducere og informere troværdigt.
Fik du den sætning? Du må aldrig sige ordet "legalisering" med mindre du i samme sætning har "regulere, skadesreducere, uddanne". Legalisering løser kriminalitetsproblemerne meget direkte, men derudover er den blot en dør-åbner for regulering, skadesreduktion og lødig information.
Alt muligt er farligt i vores samfund, men hash er ikke særligt farlig. Forbudet legitimerer sig på SÆRLIG farlighed. Og det er hash ikke.
For det andet må vi spørge om noget andet - hvor vi også ANERKENDER at hash er farligt: det kan godt være, at hash er farligt, men hjælper det hashomanerne/misbrugerne at man giver dem bøder, putter dem i fængsel og ødelægger deres karrierer. Nej, gu' gør det ej. INTET ved den sadomoralistiske, strafliderlige strategi har nogensinde hjulpet nogen. OG: samtlige hashvrag vi ser i dag har været udmærket i stand til at blive misbrugere under et meget voldsomt forbud.
For det tredje må man ramme en pæl gennem hele den underliggende præmis om at enhver legalisering, regulering, skadesreduktion og uddannelse nødvendigvis: A) leder til en eksplosion i antallet af hashmisbrugere (det gør det ganske enkelt ikke - læs cannabismyter) og B) leder til dårligere kontrol med børn og unge, der begynder at misbruge hashen (kontrolmulighederne i et fundamentalt lovligt system er LANGT politiets muligheder overlegne: hvem tror du er nemmest at tale fra at sælge til 12-årige? Coffee shoppen eller pusheren?
For det fjerde skal du læse Peter Eges
Enkelt er det jo ikke, og så skal du tvinge alle i din omgangskreds til at læse artiklen. Det står klart, at hash er fuldstændig som alkohol hvad angår dens misbrugere: ikke alle har anlæg for det, men for alle misbrugere gælder det, at der er biologiske, sociale, familiære og mentale forhold, der er fælles faktorer for BÅDE hashrygningen og den isolation/detour/marginalisering der finder sted. Den hedder fælles-faktor teorien, eller sagt mere i lægmands termner: der er ikke vanedannende stoffer, kun vanesøgende mennesker

Legalisereingsbevægelsen, eller skulle jeg sige
reformbevægelsen, der kæmper for at erstatte kontrolpolitikkens kriminalisering med regulering, skadesreduktion og uddanelse har det store problem, at alt for mange tænker indenfor de rammer, som
forbudsfløjen har defineret. Her kan vi simpelthen ikke vinde.