Her er det svar, jeg fik tilbage fra TV2:
TV2 skrev:
Kære XXX.
Tak for din henvendelse vedr. Fantasy.
På Go’ aften Danmark ønsker vi altid at belyse vore historier fra alle vinkler. Vi er derfor interesseret i dit synspunkt til aftenens udsendelse.
På hvilket nummer kan jeg træffe dig og høre mere?
Så svarede jeg:
"Hej, og tak for svaret
Jeg er ikke uddannet læge eller psykiater, og mine ord vejer derfor ikke særligt meget i denne diskussion. Derimod vil jeg henvise til enten overlæge Jørgen Ege (en lidt mere saglig rusmiddelekspert end Henrik Rindom) eller leder for Center for Rusmiddelforskning v. Århus Universitet Mads Uffe Pedersen. Begge er meget kyndige inden for deres fag.
Desuden vil jeg henvise til Wikipedias sektion om GHB, som er virkelig informativ - og som i god Wikipediatradition underbygger påstande med videnskabelige rapporter."
TV2 skrev:
Tak fordi du svarer mig tilbage.
Vi efterspørger ikke en ekspert (dem har vi nok af), men et menneske, der har prøvet Fantasy, som du har. Et menneske, der kan fortælle, hvad der sker med én, når man indtager GHB. Er det ikke noget for dig?
Så svarede jeg:
"Hej igen
Desværre, nej

Selv om jeg har mange positive oplevelser med GHB (faktisk kun positive, eftersom jeg researcher grundigt, inden jeg propper noget i mig selv), og selv om jeg kan tale og argumentere rimeligt godt for min sag, tror jeg ikke, det er den bedste ide. 95% af Danmarks befolkning er - når det drejer sig om rusmidler - på et oplysningsmæssigt plan, der kan ligge på et meget lille sted, og derfor er der uendeligt mange fordomme om folk, der bruger andet end alkohol. Hvis jeg står frem på tv bliver jeg stemplet som "ham narkohovedet" uanset hvor fornuftig, veltalende og argumenterende, jeg fremstår - det har jeg ikke lyst til. Og hvis jeg kunne være anonym, ville det mindske min troværdighed i meget høj grad, for "hvorfor vil han være anonym, hvis han synes, det er ok, det han gør?" Sådan fungerer medieverdenen desværre.
Men jeg vil meget gerne videregive noget information, som jeg mener vil være meget gavnlig for alle mennesker: Lad være med at stille skræmmebilleder op af stofferne - det får netop folk til at prøve dem, og det gør folk immune over for advarsler om reelle trusler mod deres ve og vel. Hvis I endelig vil gøre et stort nummer ud af det, så sørg for at fortælle følgende info: Bland ALDRIG GHB og alkohol - det er der, den reelle fare ligger, og det er det, folk dør af (altså de sølle 87 der er døde af det i Europa gennem tiden...)."
Og så er vi ikke nået så meget længere
