Psychedelia.dk

Ved ikke om en debat som denne er velkommen her i forummet, men jeg har opfattelsen af, at her kan snakkes om alt i mellem himmel og jord, også ting der ikke er af psykedelisk karakter, så jeg vover forsøget

Hvide Løgne?

Vi mennesker stoler grundlæggende på hinanden. Men hvis vi så pludselig står over for en der ikke taler sandt, kan vi ikke tale med vedkommende. Så bryder vores samfundsrelationer helt sammen.

Vi kender alle ordsprogene..: Fra børn og fulde folk skal man høre sandeheden, eller .....sandheden er ilde hørt. Disse to ordsprog giver os et billede af hvordan vi hver især har det med sandheden. Vi vil den nemlig helst ikke altid! For når den dukker op, bruger vi de ordsprog som undskyldninger, fordi den kommer fra kanter vi ikke kan realitere til eller bryder os om. Er det mon fordi sandheden ofte er forbundet med kritik af et medmenneske, og derfor er en svær situation at håndtere ?

Jeg personligt tror det handler om at vi overskrider nogle grænser især vores egne, når vi må melde ud. En nogen gange overdreven hensynstagen til sin omverden, for os til at være tavse eller gribe til en hvid løgn, fordi vi ikke magter den konfrontation det er et sige sandheden og derved såre et andet menneske.

Men troværdighed er noget af det vigtigste vi har som mennesker. Den mister man jo hvis man bliver taget i at stikke en ret alvorlig løgn, og så mister man også sig selv. En sandhed er altid nemmere at huske end en løgn sige der. Men jeg tror vi alle har prøvet at stikke det man kalder for en lille hvid løgn for at redde sig selv ud af en pinlig situation.

Men hvor går grænsen?

Er det ok at stikke en lille hvid løgn til tider for ikke at komme til at såre et andet menneske??
Er det ok at ringe til chefen og spille syg fordi man trænger til en fridag?

Er det ok at lægge lidt mere på når man skriver en ansøgning til et job feks.?

Er det ok at komme med en hvid løgn til en ven hvis man bare ikke orker at være sammen med denne?

Hvor sætter vi hver især grænserne for hvor en hvid løgn må bruges eller ikke?

Lad os få en debat om det.

DaEvilWitch :twisted:

En hvid løgn er altså når man undlader at fortælle et eller andet som man burde fortælle.

Min nudansk ordbog siger at en hvid løgn er: "1. en harmløs og berettiget løgn som fortælles for at redde én selv el. andre fra noget ubehageligt = HVID LØGN. Jeg fyrede en nødløgn af for at slippe væk"

ok, jeg har altid lært at det var den definition som jeg nævnte før.

Udfra den beskrivelse vil jeg mene, at hvide løgne (til en vis grad) er acceptable. Jeg har lidt svært ved at vurdere, hvor grænsen går.

Jeg ved godt at det er et sidespor, men jeg synes at løgne har en del at gøre med ego-størrelse, og derved også noget psykedelisk.
(Hvide) løgne er en kulturel ting, ligesom høflighedsfraser. De er kun nødvendige, for ikke at ens eget ego skal komme til at ridse andres ego. Uden den kulturelle ego-dyrkelse ville der ikke være brug for det pjat.

Det var vidst Terrence McKenna, der sagde If the truth can be told so as to be understood, it will be believed. Det forsøger jeg, så vidt muligt, at leve efter. Det virker ikke rigtig godt, men det giver mig en bedre samvittighed.

Ja men er en løgn ikke en løgn generelt, uanset om den er hvid eller "sort"?

Stikker man ikke en løgn fordi man eventuelt er konflikssky, eller er bange for at blive "taget" i noget der i andres øjne, enten ikke er lovligt, eller også fordi det kan være et belagt tabu eller noget andet ubehageligt?

Kan man rent ud sige man stikker en løgn for at redde sit eget skin?

Eller for sin egen vindings skyld?

Hvor går balancen, hvornår bliver løgnen "ulovlig", hvor den ikke mere er hvid?

Og er vennen eller veninden tjent med man stikker en hvid løgn for ikke at gøre dem kede af det?


Her tænker jeg på feks. hvis veninden har købt nogte tøj der bare ligner lort på hende, men som hun glædesstrålende viser dig, og siger hun er så glad for det og hvad du synes om det? Ville det ikke være synd hvis hun i god tro tog tøjet på, når i skulle i byen og folk grinede af hende bag hendes ryg eller ligefrem helt åbenlyst?

Hvad ville såre mest.....sandheden eller løgnen ?

Ja det er en meget hårfin balancegang....og bestemt ikke nemt...for nogen gange er det et valg mellem pest eller kolera....og hvilken ville man så vælge?

DaEvilWitch :twisted:

Jeg plejer at være hudløs ærlig mht. sådan noget som tøj f.eks...
Jeg mener at forskellen på en hvid og sort løgn, er at den hvide siger du for ikke at såre/skade andre, den sorte siger du for ikke at såre/skade dig selv.

Måske er grunden til at det er så svært at finde mening med størrelserne "hvide" og "sorte" løgne at verden ikke er sort og hvid.

Hvad der er det ene, og det andet, afhænger af personen, miljøet og emnet der lyves om.

For mig er en løgn en løgn, nogle er bare mere berettigede end andre. Hvad der måtte være en hvid løgn for en person, er kulsort for en anden.

Det afhænger jo alt sammen af folks perspektiv på tingene.

Er der nogen der lyver for meget, og for groft, får de alligevel på langt sigt et svagt netværk omkring sig.

"der er IKKE fejet noget ind under gulvtæppet"

Generelt er livet nemmest hvis man ikke lyver omkring de "vigtige" ting - Det er langt nemmere altid at være ærlig, end at holde styr på sit eget spind af løgne og bedrag.

- Bart

Det var da en underlig definition. Hvad er det mon præcist de mener med harmløs og berettiget? Det vil jo aldrig være muligt med sikkerhed at kunne vide om en løgn skulle vise sig at være harmløs eller ej, og man kan heller aldrig rigtigt selv sige at den er berettiget, før bagefter.

Som udgangspunkt må man jo selvfølgelig sige at det er forkert at lyve, for selvom du har gode intentioner, så kan din fejlinformering stadigvæk forårsage skade, netop fordi at personen der bliver fejlinformeret vil stole på dig, da du jo havde gode intentioner - og det kan skabe store problemer hvis vedkommende senere får den rigtige information, men så vælger at ignorere det, udelukkende på grund af sin tillid til dig.

Men selvfølgelig kan der opstå nødsituationer hvor det bagefter viser sig at løgnen var berettiget. I vores moderne samfund skulle man dog næsten tro, at de forekommer sjældent.

Ehhhw!!

Kan man ikke gøre noget ved de spammere?

De ødelægger jo en debat med al den møgreklame spam, har set flere tråde der er angrebet adf de her "spamboter"....er lidt ærgeligt, men kan forstå det må være et større problem at få dette til at stoppe.

Der er altid nogen der skal ødelægge noget godt....og spam er et af værktøjerne til ødelæggelse.

En lidt gnaven heks.