Psychedelia.dk

Enhver bør være fri til _selv_ at ku' bestemme over sit eget liv. At være herre over sit eget liv. Ka' man mon finde nogen der er Uenig i sådan et statement?

Men hvis alle er enige i at mennesker ska' være herre i eget hus, hvorfor får vi så flere og flere livstils-love? (jeg taler om vesten generelt, og ikke kun danmark)

I usa har nogle stater indført forbud mod abort. De har forbudt en kvinde at bestemme over sin egen krop. Enhver der kender til dansk historie vil vide at abort-forbud fører til at en række kvinder bli'r Unødvendigt lemlæstet for livet. Det skete i danmark i 50'erne. Derfor blev abort gjort legalt i danmark, og kvinder's sundhed blev hævet. Sund fornuft.

I sverige forbød man for nogle år siden prostitution, og fik det resultat (proklameret gennem statistiske undersøgelser (og min reference-kilde til dette er nyheder på svensk tv)) at _flere_ kvinder nu bli'r udsat for vold end _før_ det blev gjort illegalt. Loven i sverige har altså direkte betydet at flere kvinder kommer til skade. En sådan lov er altså derfor _ikke_ sund fornuft.

I begge tilfælde viser det klart at forbud er farligere end legalisering. Og hvad der er det menneskeligt rigtige at gøre, burde derfor være klart for enhver.

En legalisering af narko er bedre end en konstant krig med Unødvendige ofre på begge sider.

Politiet's hetz på CA feks, bare for at nævne en aktuel nyhed, er en stress-faktor der ødelægger livet for folk. Men meningen med at lave love er vel ikke at man ska' ødelægge livet for folk? Lytter du hr statsminister???

Øh - Er lovgiverne ikke folkevalgte? - Så hvem er det nu der skal høre efter?

1: Jeg har i hvert fald ikke stemt på den idiot og hans latterlige parti.

2: Selv hvis jeg havde stemt på ham, måtte jeg så ikke have lov at være uenig i de ting, han propper ned over vores hoveder? Skal det forestille et demokrati, hvis der bliver taget beslutninger over vores hoveder, uden vi har noget som helst at sige?

3: Det er fandeme hverken Jel, dig eller mig, som skal høre efter! Politikerne sidder der kun, fordi vi giver dem lov. Så skal de fandeme også gøre, som vi siger - ikke omvendt! Hvorfor helvede skal mine penge (i form af skat) gå til en idiot, som gør mit liv værre for hver dag, der går? Jeg og alle andre, der betaler skat, ejer den lille virksomhed, som Anders Fogh bestyrer (landet Danmark), så vi er hans arbejdsgivere - så skal han fandeme ikke opføre sig, som om, han er vores overordnede. Og sådan gælder det i øvrigt alle andre, som sidder i regeringen - både højre- og venstreorienterede. De repræsenterer folkets mening, men så længe de tager beslutninger uden vores samtykke, er det ikke et demokrati - det er et diktatur.

Fuldkommen rigtigt - Men nu de ikke arbejder efter vores meninger. Skal man så stemme dem ind igen .... igen .... igen?

Hvis de folkevalgte ikke må bestemme skal vi så have anarki istedet?

Demokrati er i bund og grund et flertals diktatur.. og siden de fleste i dk har stemt på V og DF er det desværre diktator fogh som sidder på magten.

sig mig engang.

læser i aldrig aviser eller havde I ørene fulde af pot i skolen?

Måske. Om ikke andet så i hvert fald en anden form for demokrati.



Ja, det kaldes et flertalsdiktatur. Det ville det også være, hvis det ikke var for det faktum, at beslutningerne også bliver taget hen over hovedet på dem, som rent faktisk stemte på den siddende regering. Flertallet bestemmer ikke - det gør de få mennesker, som flertallet stemte på, og det er en meget væsentlig forskel.

Troll: Jeg forstod ikke helt din post.

Jeg kan ikke beskrive det med ord.. Men jeg er 200% enig med TheBo!!

Og for lige at snakke om knark igen.. Jeg føler mig ikke fri, når jeg ikke må selv om hvad jeg gør ved min krop og sjæl.. Det ER fanme ikke Foghs folketingets hovedpine hvilke værdier jeg har, sålænge jeg ikke ødelægger livet for andre.. Jeg vil give JEL ret i at flertallet nok er enig i denne tanke!

Og ja! Anarki er da første skridt mod en ny styreform! Hvilket i mine øjne kun kan være positivt..!

/IC

Nu prøver jeg, at give et sagligt bud på det. Jeg tror, at der er flere ting, der spiller ind. For det første, så er det ikke kun livsstilslove vi får flere af, vi får faktisk hele tiden nye love af enhver tænkelig slags.
Nogle gange kan det undre én, at vi overhoved kunne leve før, når der åbenbart er så mange ting i vejen med vores samfund.
En af grundene kunne være, at politikerne er nødt til at komme op med nye lovforslag, for at bevare deres eksistensgrundlag og deres magt.
Det er en lidt mærkeligt argument, og jeg tror heller ikke, at det er den vigtigste grund. Der er en tilgengæld en svensk samfundsforsker, der hedder Bjørn Molin, der har lavet en model til at analysere lovforslag - Molins model. Jeg kan desværre ikke referere hele modellen for jer, men man kan se de mange livsstils love i en kontekst, der kaldes "politik som taktik", indenfor det område kan der så bl.a. være tale om hvordan man står i forhold til opinionsfaktoren, og i den sammenhæng kan man nok særligt opnå popularitet med livsstilslove der retter sig imod narkotika.
I samme overkategori, kan man også analysere livsstilslovforslagene udfra et ønske om at "vise handlekraft." Typisk vil der være tale om, at politikere i opposition til den sidende regering opsnapper en nyhed, f.eks. om at flere unge er begyndt at ryge, og så stiller de nogle kritiske spørgsmål til sundhedsministeren, hvorefter han så på et ministerådsmøde fortæller sine kumpaner i regeringen om det, og de beslutter sig for at komme op med et lovforslag - simpelthen for at vise befolkningen, at de er parate til at gøre noget ved problemerne (også selvom det måske ikke virker), og således lukke munden på oppositionen. Det kan bruges som en forklaring på at selv borgerligt-liberale partier, er begyndt at blive ret strikse omkring forhold der egentlig burde tilhøre privatsfæren.
Til sidst kan man også betragte "politik som problemløsning" og så længe man har en velfærdsstat, er det ikke økonomisk rationelt, at folk mister deres arbejdsevne, ligger syge i længere tid, eller gør andre ting der nedbringer skatteindtægterne og øger de offentlige udgifter. Det er således de "saglige hensyn" der vejer tungest her.
Problemet er bare, at de løsninger politikerne kommer med ofte er kluntede, men nu spurgte du jo "hvorfor" og det her er vist mit bedste bud.

TheBo > Jaeh, det er jo forskellen på repræsentativt og direkte demokrati, du lige fik forklaret dér. Direkte demokrati er dog svært at gøre effektivt og godt i virkeligheden.

Mvh. Psyko

Ps. Beklager længden, det var ikke meningen.

Hey Psyko !!!

Molin modellen er desværre mangelfuld.
Den opstiller desværre tingene for sort/hvidt.
Der vil altid være en interesse faktor i opnion, og dermed en taktisk faktor når man skal fremføre nye lovgivninger.

Det som jeg ser jer andre skrive er at; I savner inflydelse.
Derfor kommer jeg til at tænke på om i er politisk aktive, gør i noget for jeres synspunkter? (udover at brokke jer her) Søger I inflydelse eller forventer i at andre tager kampen op for jer, da I ikke kan være de eneste som er utilfredse?

Jeg forstår virkelig ikke at vores demokratiske form chokere jer så meget, den har eksistret i over 100år. Selvfølgelig er den ikke mest hensigtmæssigt, men et direkte demokrati = bureaukratisk helved.
Hvis vi havde det ville det være praktisk umuligt at få gennemført noget som helst. Der er også mange andre områder end narkotika, og hvis jeres eneste (ja ja det er en påstand) interesse er narko, og det er det eneste i søger inflydelse overfor. Hvor meget har I så at bidrage til resten af de områder der findes?

Som demkratiet er i dag fungere det stortset efter Benthams "nytteprincip". Og siden størstedelen af befolkningen (desværre) genvalgte regeringen kan vi ikke stille meget op før næste folketings valg. Måske lige med undtagelse at man selv bliver aktiv og søger information man kan dele med andre.

Jeg har ofte hørt den der; "hvorfor går du ikke ind i politik". Hvad nu hvis man mener at systemet er grundlæggende fejlbehæftet og korrupt? Hvad nu hvis det eneste jeg er interesseret i er at få lov til at styre mit eget liv, ikke at blande mig i andres?
Et sådant mål kan man ikke arbejde for i det nuværende system. Hvis du ønsker magt over dig selv, kræver det samtidigt at du tilraner dig magt over andre.



Ville det nødvendigvis være så galt? Det virker på mig som om politikerne hovedsageligt foretager sig to ting:
1) Lapper på den gamle elendige lovgivning.
2) Laver ny elendig lovgivning, så de har noget at lappe på i morgen.

Når de en sjælden gang laver lovgivning der kommer nogen vegne, er det som regel noget der nakker befolkningen i gruset, f.eks. terrorpakken for nyligt.


Ja, mest muligt nytte for det største antal politikere.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at folk der brokker sig over danske politikere følger for lidt med i hvad der sker i resten af verden.

Det er selvfølgelig altid i orden at kritisere magthaverne, men bare at sige at det hele er håbløst og at alle politikere er egocentriske idioter er sg ikke særligt konstruktivt.

Ser man på virkeligheden for hovedparten af verdens befolkning klarer det danske system og de danske politikere sig absolut ikke dårligt. Det er i det hele taget svært at finde eksempler på alternative systemer gennem verdenshistorien der har givet folk mere frihed (defineret som flest muligheder for flest mennesker).

Så istedet for at sætte standard-kravene op, så skal vi bare sætte dem ned? Eller har jeg forstået det forkert?


Poke: Jeg brokker mig bare.

Jeg mener bare, at kritikken af systemet som sådan er forfejlet og at der ikke er nogen grund til pessimisme i forhold til politik i en dansk sammenhæng.

Kritik som den jeg citerede overnfor fører ikke til andet end at folk bliver apatiske i forhold til politik - den er for det første ikke berettiget når man sammenligner med standarden i resten af verden og fører for det andet ikke til nogle forbedringer.

For det første, at dansk politik skulle have det bedre end verden omkring os er jo ikke ligefrem nogen nobelpris. Når man tænker på hvor mange mennesker der lever under diktatoriske regeringer, så skal der jo ikke meget til for at være i toppen af klassen. Essentielt mener jeg at kun sammenligninger med lande, som er bedre stillet, er relevante.

For det andet, jeg indrømmer blank at jeg er pessimistisk i forhold til politik. Jeg mener ikke det politiske system er egnet til at skabe seriøse forbedringer. Formålet er at vedligeholde landet på nogenlunde samme niveau. Der skal som regel nogen ret store omvæltninger til før der bliver givet nye rettigheder og den slags.
Mht. politikerne, så er de jo dumme i hovedet, af den simple grund at de er en del af befolkningen. De er ikke et hak bedre end taxechaufføren, der nær kørte mig over i går. Den eneste kvalifikation der kræves er, at man kan overbevise folk om at stemme på sig. Med andre ord er systemet gearet til at favorisere demagoger, løgnere og lignende varmtluftsballoner.

At min kritik ikke er konstruktiv, det er helt korrekt. Det hænger sammen med at jeg ikke kan se nogen konstruktive muligheder i det nuværende politiske system. Jeg har ingen anelse om hvad jeg skal gøre for at tingene bliver bedre. Det resulterer naturligvis i en vis frustration.

Og lige et par kommentarer til den foregående post:
Jeg følger ret meget med i hvad der foregår udenfor i verden. Det står ret slemt til og så vidt jeg kan se ønsker vores nuværende regering at Danmark skal følge med strømmen.
Vi støtter invasionen af Irak, uden om FN. Vi laver lovgivning der gør overvågning af borgerne lettere og det kunne aldrig falder os ind at give en officiel kritik af f.eks. de absolut skandaløse valg i USA.

Og fuck flest muligheder til flest mennesker. Jeg mener jeg har ret til at gøre som jeg har lyst til så længe jeg ikke generer andre, men skabsfascisterne på Christiansborg skal absolut stikke næsen i mit liv, så jeg er tvunget til at liste rundt og passe på hvem der ved hvad om mig.
Det er pisse stressende og jeg vil ikke finde mig i at blive behandlet på den måde. At jeg så ikke kan gøre noget ved det gør det jo ikke bedre.

Til sidst skal det så lige nævnes at mine synspunkter på dette område til dels afhænger af mit humør, og jeg er en smule irriteret for tiden.
Hvis du skulle have nogen forslag til hvad der kan gøres, så vil jeg gerne høre dem.

Jamen så vil jeg foreslå dig at forblive irriteret, for du har helt ret i alt, hvad du siger!

Det ville da være fornuftig med en mere lempelig narkotika politik. Og jeg tror også, den kommer. Bølgen er lige så langsomt begyndt at rulle. Tag fx det seneste eksempel fra Mexico, hvor man har tilladt små mængder stoffer på sig til eget forbrug. Så snart det går op for befolkningen og politikerne, at kampen mod narko er tabt i det lange løb, og det ikke kan svare sig rent resursemæssigt, så tror jeg også, at lovgivningen vil ændre sig. Desværre kræver dette en hel befolknings mentalitet ændres. Vi er trods alt en minoritet.

Lige et sidespørgsmål: Er der udelukkende tale om en krop, når en kvinde er gravid?

@ Odden: Nej jeg mener ikke vi bør sætte vores forventningerne ned.
Istedet bør vi indse de realiteter vi står overfor nu.
Man kan enten vælge at forsøge at påvirke hvad der sker, eller man kan arbejde for en art revolution.

Men lad os blande udenrigs politik udenfor ellers bliver debatten for omfattende.

@ Luakasino, der findes andre folk med ligeså liberale tanker som dig tjek evt. http://www.liberator.dk ud.

Ang. Nytte princippet at det er til gavn for flest mulige politikere, tror jeg at i tager fejl. Selvom der findes mange i folketinget jeg personligt er uenige med.
Tvivler jeg stærkt på at deres hensigt er at skade den brede befolkning.

Der er nærmere spørgsmål som værdier og prioteringer der bliver lagt vægt på. Det er også ved disse spørgsmål politiker og folket bliver uenige, for skal man argumentere udfra empiri, eller skal man argumentere udfra følelser som f.eks moral etik?

Ang. Narko politik ser jeg et stort problem i at der i de fleste tilfælde, netop kun bliver argumenteret udfra moral.

Poke > Det er klart, at det taktiske spil, og herunder især oppinionsfaktoren altid vil spille en rolle. Jeg forstår dog ikke helt hvad du mener med, at modellen er for sort/hvid. Husk på at en model der forsøger at forklare alting ingenting forklarer.

Tilføjelse: Jeg kender jo ikke din baggrund, Poke, måske læser du til Cand. Pol. og har således en helt anderledes, dyb forståelse af Molins model, som jeg slet ikke har. Men sådan som jeg har fået introduceret den på samfundsfag højniveau, kan det samme lovforslag sagtens analyseres udfra flere forskellige positioner. Jeg ved ikke helt, om det er det der får dig til at sige, at den er meget sort/hvid?

Mvh. Psyko

Hey Psyko !

Jeg læser ikke til cand.polit (endnu) men da jeg skulle læse op til samfundsfag på c nivuea fik jeg hjælp af en cand.polit ang. molin modellen. Det som er problemet med Molin modellen er følgende:

Du kan ikke analysere politiske handlemåder ud fra et enten eller princip som Molin modellen gør. Typisk når man analysere handlemåder bliver det til et både og. Dermed er det ikke sagt at du ikke kan forsøge at årsags forklare udfra forskellige intentioner, de er bare som regel blandet sammen.

håber dette giver lidt mere forståelse?

Umiddelbart en meget mørk tanke; at formålet for politikerne måske først og fremmest bare er selv-præservering. Den har jeg svært ved at tro på, når jeg ser på hvordan folk i danmark generelt bli'r opdraget (de færreste, ihvertfald hvad jeg kender til, opdrager deres børn til at være direkte kyniske, og det burde logisk betyde at kynisme derfor heller ikke er en dominerende faktor hos danske voksne)



Også lidt en mørk tanke; at lov-givning til dels bare er et spil der handler om at vinde for sejeren's skyld (med tilfældige minoriteter, dem der nu tilfældigvis ikke er mainstream-populære, som gidsler)
Hvis dette passer; at lovene først og fremmest tilpasses opinions-faktoren, så er der også her tale om en slags selv-præservering.



Endnu engang; selv-præservering. "Se os! Vi ka'!"



Dette er forhåbentlig den rigtige årsag, omend jeg ikke synes den er specielt go'. Hvis der er et oprigtigt ønske om at gøre godt, så er start-præmissen jo for såvidt acceptabel. Men start-præmissen for det der blev til sovjet's frygtede undertrykkelses-kommunisme, var jo også at man ville gøre godt. Hvordan sikrer man sig mod at ryge i den fælde igen? Altså at man fra politikere's side vil hjælpe alle, med det resultat at flere og flere bli'r undertrykt? (og undertrykkelse er jo i sagen's natur hvad en livsstils-lov gør)

Beskyttelse af minoriteter er en vigtig tanke i demokratiet, såvidt jeg ved. Men hvordan undgår man at populisme undergraver denne beskyttelse? Siden den nuværende regering kom til, er vores egen minoritet (folk der accepterer brug af narko) jo blevet jaget af staten og den's magt-apparat.

Hvordan undgår man at demokratiet bli'r et rent populisme-diktatur? Et sted hvor respekt for anderledeshed helt forsvinder.



Ja.