Lige et par ord fra sundhedsstyrelsen i et interview omkring hash. "Hvad med alkoholen. Nogle mener jo, at den har mindst lige så mange skadevirkninger som hash - hvorfor er den så ikke forbudt, når hash er? " Fordi vi har drukket alkohol i tusinder af år, og det ville være meget svært at gennemføre et forbud. Befolkningen ville ikke rette sig efter det og begynde at smugle og begå andre former for kriminalitet for at få fat i alkohol alligevel. Men når det gælder andre stoffer, mener flertallet, både i befolkningen og folketinget, at det er ok. at forbyde dem. Iøvrigt har alle samfund rusmidler, der bruges til bestemte lejligheder. Men alle samfund har også sociale regler for, hvordan man bruger rusmidlerne. De regler lærer man under opvæksten. Alle de stoffer, der er kommet til i det moderne forbrugersamfund, dem har vi ikke nogen sociale "færdselsregler" for. Derfor er der en større risiko for at bruge dem helt forkert. Fordi alkohol har eksisteret i samfundet i så mange år, kender de fleste dets virkning ud og ind, og der er nogle sociale "færdselsregler", der støtter op om, at vi skal drikke, så vi har det sjovt og ikke skader os selv. Alligevel har en del mennesker problemer med at styre deres forbrug af alkohol. Fx ødelægger alkoholmisbrug dagligdagen for mange familier, mange slagsmål og trafikulykker skyldes alkohol osv. Hvis flere rusmidler blev lovlige, ville de også give samfundet endnu flere sociale problemer, end vi allerede slås med pga. alkohol. Det er der ikke nogen politikere, der ønsker.
|