Nope, du rambler..
Nu siger du at korttidshukommelsen kun bliver påvirket mens man er skæv, men hvor lang er man så "skæv" efter en joint, du skal huske på at cannabinoider bliver ophobet i fedtlagrene i kroppen, og derved er meget lang tid om at forsvinde ud igen.
Så jeg tror ikke du skal regne med at korttidshukommelsen kun er påvirket i de 2-3 timer en normal hash rus varer...
Jeg vil godt lige poste noget fra mit papir - så kan folk jo selv vurdere om de mener det er korrekt (og kritik modtages som altid gerne
Hash ophober sig i kroppen - så er man ikke skæv hele tiden?Den kraftige virkning af hash varer normalt mellem 2-4 timer, og niveauet af THC i kroppen aftager kraftigt over den periode. Der er visse indikationer af, at hash giver en slags tømmermænd, som kan have samme varighed som alkohol-tømmermænd. De fleste hashbrugere indrømmer dog gerne, at hashtømmermænd er en del mere hehagelige end den omfattende kropslige nedsmeltning, som hårde alkohol-tømmermænd giver. Fakta er, at folk simpelthen ikke er skæve 3 uger efter at have røget hash.
Lad os kigge nærmere på, hvad det egentlig er folk taler om, at man kan måle hos en hashbruger. Der er to overordnede steder, hvor man kan teste for THC: nemlig i blodet eller urinen. Det er to vidt forskellige ting, man måler de to steder. Lad os kigge på de to områder, og på hvad der sker i kroppen.
Det, der sker, når en person ryger en joint, er at indholdet af psykoaktivt THC i blodet stiger til omkring 100 to 500 ng/ml(nanogram per milliliter). Klinisk målbar beruselse sker omkring 25-50 ng/ml. En del af dette psykoaktive stof bryder blod/hjernebarrieren og giver rusen. Kroppen begynder dog øjeblikkeligt at metabolisere (fordøje) THC'en i leveren, og dette forårsager et brat fald i blodkoncentrationen til omkring 2 ng/ml i løbet af blot 3-4 timer (subjektivt vil man opleve dette bratte fald allerede i løbet af 1-2 timer). Det er primært tilstedeværelsen af psykoaktivt delta-9-THC i blodet, der indikerer en rus.
Når THC'en er metaboliseret, betyder det, at de psykoaktive delta-9-THC'er er omdannet til andre ikke-psykoaktive former. To af disse metabolites hedder f.eks. 11-hydroxy-tetrahydrocannabinol" og "11-nor-9-carboxy-delta-9-tetrahydrocannabinol". Metabolitterne er altså stadig THC, men en anden type, og det er dem, der bliver lagret i fedtvævet hos brugerne.
Dette leder os til den anden test, nemlig urintesten. Metabolites bliver udskilt i urinen, og fedtvævet afgiver langsomt over flere uger metaboliseret THC. Disse metabolites kan måles via urintests. Urintests siger dog intet fornuftigt om, hvorvidt en person er beruset, men kun om der findes nedbrudt THC i kroppen på brugeren. Det betyder også, at det er en myte at "ophobet THC i fedtvævet" giver en konstant rus i ugevis. For de målbare metabolites er ikke psykoaktive. ( Position Paper on Drug Testing af Paul Hager -
http://www.erowid.org/psychoactives/tes ... fo12.shtml ). Udbredelsen af især urin tests er udbredt i f.eks. USA, men det bruges også på sportsfolk herhjemme, hvor cannabis er opført som et dopingstof.
Den eneste permanente virkning af en hashrus består i, at indlæring under rusen er rigtig elending og de ting, som man har forsøgt at lære under rusen, bliver husket dårligt. Selv efter rusen fungerer det indlærte heller ikke særligt godt. Generelt må man anbefale ædruelighed i skoletiden - og det gælder alle rusmidler. Er man ikke hashberuset findes der ingen dokumenterede langtidsvirkninger på indlæringsevnen eller hukommelsen.
SIDEBAR:
Lidt perspektiv
Hvis man vil finde på argumenter mod hash, så kan man sikkert også gøre det. Hvorfor taler hashkritikerne ikke om, at alkohol permanent dræber en persons hjerneceller og derfor permanent gør vedkommende dummere resten af livet?
Mange hash-storrygere er sikkert konstant mærkelige, og mange bliver totalt ligeglade med deres omgivelser. Men det skyldes at de konstant ryger hash, ikke at der ligger en kronisk ophobning af rusmiddel i deres fedtdepoter.
De fleste tror, at hashens psykoaktive delta-9-THC udskiller sig via fedtvævet, og de ved slet ikke, at det er THC metabolites, der er lagret. Men selv der er folks perspektiv kørt af sporet, for selv om det hypotetisk var sådan, at psykoaktivt THC var lagret i fedtvævet, så udskilles der kun forsvindende små mængder af det og over ufattelig lang ting. I sig selv er dette utilstrækkeligt til at give en rus. Når man så i dette hypotetiske eksempel yderligere indregner, at der opbygges tolerance overfor THC, så er vi ude i, at det er helt umuligt at være påvirket af eventuelle udskillelser fra fedtvævet.