Hej Marts er nok lige en månedstid for tidligt i vindueskarmen, men det afhænger af vejret. Sætter du dem i gang midt i april, er du afhængig af en solrig maj, hvilket nogen gange kan være et problem; sidste maj var noget lort, forrige maj var super, der var jeg bare for sent på den [img]images/smiles/icon_sad.gif[/img] . Men altså midt i april til midt i maj er fint nok. Blomstringsperioden, som er angivet på pakken/hjemmesiden er den tid planten forventes at blomstre, altså efter den er kommet igennem sin vegetative fase (1.spiring 2.frøplante 3. vegetativ 4. blomstring). Den skal ikke være lang, når vi har sådan en kort sommer. Faktisk ville jeg, hvis jeg var dig prøve at se mig om efter nogle almindelige potfrø fra Danmark - her kan du være sikker på, at planten er aklimatiseret; dvs. passer til den danske sommers længde og beskaffenhed (lyse nætter og alt det). Alternativt find en type frø, som hedder noget med early girl, early skunk, early pearl etc. Jeg har dyrket dansk pot indendøre de sidste fire somre. Jeg kunne høste en gang i august hver gang. Sidste sommer havde jeg så købt nogle frø i den lokale headshop. Det var en Haze x skunk 1 - Jeg fik en 2 meter høj hunplante, men ingen blomster (jeg kunne se det var en hun på dens anderledes struktur + at de 2 der var hanner havde blomstret). Bagefter finder jeg så ud af at Haze er en sativa (ikke indica). Sativa hører hjemme omkring ækvator dvs. 12 timers lys hele året. Den vokser ved 12 timer og blomstrer ved tolv timer, og den blomstrer lææænge. Min Sativa/Haze var godt nok krydset med skunk 1 for at den skulle blive tidligere færdig og give større udbytte, men den var altså ikke tidlig nok, og det der med laaange dage og kun få timers halvmørke (dansk sommer) det var den slet ikke gearet til at udnytte. KC36 er en blanding af Sativa og Indica med høst i slutningen af september til midten af oktober. Det ville jeg ikke stole på kunne lade sig gøre. Men man får jo ingen erfaringer gratis, så man må endelig prøve sig frem. Vil du være sikker, så skaf frø af noget, som har groet i Danmark i en rum tid. Det er første gang du dyrker, så du kan lige få lidt basale erfaringer. 1. Køb store potter eller brug 10 liter spande (overvej noget større, hvis du har plads - eventuelt nogle kurve med et par sorte afaldssække, kunne være spændende). 2. Køb bare noget pottemuld/havejord i et byggemarked til 40-50 kr. for en 50 liters sæk - alternativt køb billige plantesække og skær dem op (men i dem er jorden ikke super. 3. Husk en stor pose (3 liter) lecanødder - de skal fungere som dræn i bunden af potterne - de er sindssygt vigtige - dæk bunden af potten med dem bare fyld et tre-fem cm tykt lag i, alt afhængig af hvad der ser ud til at være plads til - btw. dine potter/spande/poser skal være med huller i bunden, så overskydende vand kan løbe af og rødderne kan trives. 4. Så f.eks i nogle 10 cm potter og plant så over i de helt store, når rødderne når bunden. 5. Pas på med vand - i starten er dine planter skrøbelige og skal have noget fugt, men lige så snart de første rigtige blade kommer, skal du du lade overfladen tørre ud - jorden må aldrig være helt sort eller skinnende af vand - det kvæler rødderne - kunsten er i virkeligheden at lade være med at vande for meget - senere, når dine planter er blevet omkring 10-15 cm er det meget let at se på planten, hvornår den mangler vand uden at den er i direkte livsfare - du lader jorden tørre lidt mellem hver vanding, og når du vander må du vande lidt ad gangen, så det suges op af jorden og når vandet begynder at komme ud i bunden af potten, har du alerede vandet for meget (så ved du det) - overvanding er farligst inden vækstfasen, i vækstfasen drikker planten alligevel så meget ad gangen, at det ikke gør noget (før vækstfasen står den bare og sopper og rødderne får ingen luft og det betyder at planten ikke kan gro, så der er reelt en ond cirkel der) - vandet kommer for resten aldrig direkte fra hanen - vandet står i en spand/kande et døgnstid, evt. bundfælder du kalken med oxalsyre (hvis du bor på sjælland) eller du forkæler dine venner med regnvand. 5. Du gøder bare med substral eller noget andet til 25 kroner i Silvan, overvej tomatgødning i slutningen af vækstfasen/begyndelsen af blomstringsfasen - du gøder hellere for lidt end for meget! Det er vigtigt! Du gøder ikke et sekund før vækstfasen sætter ind. 6. Du kan, når dine planter begynder at søge lidt for meget i mod vinduet med fordel binde dem op ad en kraftig bambusstang - det gør dem nemmere at styre. 7. angående højden, så kan du lige kigge i den tråd der kører lige nu med "høje planter" 8. Det er vigtigt at kigge indgående på sine planter - brune pletter, krøllede blade, lyse blade, små lyse pletter ALT er vigtigt og betyder noget (især små lyse pletter - det kan være spindemider i et tidligt stadie - det er noget lort, men det hjælper "at have opdaget det i går" frem for i morgen, eller slutningen af sæsonen.
Det var vist det vigtigste. Spørg endelig, hvis du mangler svar på noget.
Nietzsche
|