Der er mange der har et fornuftigt forbrug ja, men det gør ikke stoffet i sig selv mindre skadeligt. Der er stor forskel på at nyde et par glas rødvin i weekenden over en god middag, og så lege sprællemand i en dårligt ventileret bunker mens man har indtaget diverse stimulanser. Forudsat at hyppigheden for den aktivitet er hver weekend for begge typer rusmidler, er der langt større risiko for at få varige skader med stimulanserne.
Det er klart, at hvornår det begynder at blive direkte fysiologisk skadeligt, er en hårfin grænse. Der er ikke nogen tommelfingerregler der siger, at en gang om ugen, der er der skadeligt, og en gang om måneden, så er det ikke. Det handler også om mængder og om intervaller, ligesom med så meget andet. Men det er dog indforstået, at det ikke er sundt for kroppen, hverken for kredsløbet eller hjernen, at man gentagende gange kunstigt øger sin puls til et sted mellem 140 og 170 slag i minuttet. Over det er ikke engang over en kort periode - det er altså over flere timer.
Hvis man var elite sportsudøver er det ikke meget, at have en sådan puls, og så er kroppen jo også trænet til at arbejde. Hjertet kan pumpe mere blod rundt, blodet kan bedre iltes (mere hæmoglobin) osv. Men er man i normal kondi og tvinger sit hjerte til at arbejde under forhold, der svarer til et tempo lige under spurt, er det en ret hård belastning. I øvrigt er der også en rapport fra pubmed (som jeg har postet i dette forum), der viser, at man ved hyppig indtagelse af amfetamin har nedsat dopamin funktion selv op til to uger efter indtagelse (gælder for desubstitueret amfetamin).
Ud over de kropslige belastninger må man også tage til kende, at belastningen sker gennem en øget stimulering af CNS, dvs. dopaminneuronerne, særligt i basalganglierne (en gruppe af neuroner, der styrer bevægelse, motorik o.lign.), udskiller mere dopamin - og hvis man ved noget om den fysiologiske årsag bag psykiske lidelser som akut psykose og skizofreni, er det typisk forårsaget, af en øget aktivitet i basalganglierne. Så risikoen for psykose o.lign. er også til stede, selv om man om muligt allerede er foruddisponeret for sådanne lidelser, hvis man bliver psykotisk første gang man tager et sådant stof.
Dog, er det ikke uvæsentligt - der er allerede flere eksempler, også herinde, på folk der er blevet psykotiske efter at have taget amfetamin i længere perioder. Jeg husker særlig MDMA (en bruger) og Tjille, der begge blev paranoid psykotiske, efter at have indtaget stimulanser flere dage i træk.
Så ikke for at få det til at lyde alt for dramatisk, men man skal huske på, at man altså tager de her ting med livet som indsats. En hjerneblødning eller blodprop er skam alvorlige sager, der kan koste en livet, og så nytter det jo ikke meget at være den der står tilbage og siger "hvad sagde jeg". Det er derfor man skal passe på sig selv, og selv have omtanke.
|