Det du har oplevet er et angstanfald, såkaldt panikangst. Man bliver bange, hjertet banker, man sveder, vejrtrækningen går hurtigere, tørhed i munden. Tørhed i munden skyldes formegentlig hash'en som normalt er en "bivirkning". Men man kan godt blive bange og blive angst, hvis man pludselig ikke føler, man har styr på det der sker. Ting der går op og ned og bevæger sig, lyde der forvrænges osv. kan virke overvældende og angstprovokerende, fordi man ikke er vant til det, og fordi det afviger for meget fra det man normalt kender. Man føler, at man miser kontrollen og reaktionen er så at kroppen sættes i alarmberedskab, adrenalin bliver frigivet, man begynder at svede, hjertet banker hurtigere osv. Højere puls er normalt også en "bivirkning" af hash, men sådan som du forklarer det, lyder det som et typisk angstanfald. Man føler, at noget er ubehageligt, og man bryder sig ikke om rusen og det der sker, men bliver grebet af angst, fordi man ved at man ikke kan flygte fra det. Angstanfald er en meget normal reaktion, når man føler, at man mister kontrollen.
Jeg kan kun råde dig til, hvis du beslutter dig for at prøve igen, at huske på, at det der skete, var en naturlig reaktion, fordi din krop og din psyke, ikke var vant til rusvirkningen og den virkning du så fik, var for kraftig, til hvad du endnu rent mentalt, var i stand til at håndtere. Derfor, næste gang du skal prøve, lad vær med at tænk på, at det går galt igen, for så går det helt sikkert galt - og ryg lidt ad gangen. Det tager jo faktisk 5-10 min. fra man ryger, til at den egentlige virkning sætter ind. Så man kan ret hurtigt blive snydt. Så ryg en smule og vent så, og når der er gået 5-10 min. og du føler du kan styre det, og stadig har lyst til at ryge mere, så gør det. Men husk at hold pauser og lad vær med at ryg for meget på en gang.
|