Først og fremmest så synes jeg, at emnet fortjener en plads i Generel diskussion, fordi emnet ikke er specielt egnet til et bestemt underforum, da emnet drejer sig om visionære planter, medier, forbrug og depression.
Jeg har i nogen tid været vidne til annoncering ang. et - for mig - nyt naturlægemiddel mod "modløshed, tristhed og nedtrykthed" - som det hedder sig i reklamerne. Disse ord dækker i højere grad over det sammenfattende ord "depression". Dette produkt er Calmigen og kan købes som håndkøbsmedicin - dvs. uden recept.
Her er en artikel fra Politiken ang. perikum og dermed Calmigen:
http://www.psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?t=9757&highlight=perikumArtiklen beskriver hvordan en tysk undersøgelse har anset perikum og dermed Calmigen som et paroxetin-lignende (Seroxat) stof. Men ellers så synes jeg, at artiklen er positiv overfor perikum-produkter og ser store muligheder, da perikum har langt mindre bivirkninger end traditionelle "lykkepiller".
Calmigen er dog ikke officielt en lykkepille, for den virker kun mod modløshed, tristhed og nedtrykthed - med andre ord let depression -, og jeg har meget på fornemmelsen, at det bevidst er gjort for at produktet kan købes i håndkøb. Desuden er Calmigen et naturlægemiddel, hvilket vel også spiller ind her?
Og nu til den virkelige problemstilling.
Jeg har en veninde, som netop er begyndt på Calmigen. Og jeg har endnu ikke kunnet finde særlig meget information om perikum. Jeg har kun fundet sparsom information om, at perikum virker som en SSRI - er det en rigtig antagelse?
Eller, nu skal jeg jo nok være ærlig. Jeg har ikke kunnet finde noget information, jeg er ude efter. For jeg har altid været meget imod lykkepiller, og selvom Calmigen ikke bliver kaldt lykkepiller, fordi de officielt ikke er imod depression, så er det jo i virkeligheden, hvad der er tale om - eller hvad?
Så snart jeg hører ordet Seroxat bliver jeg naturligvis bekymret på min venindes vejne - Seroxat har mildest talt et blakket ry. Og hele sagen med GlaxoSmithKline er nok en af grundene til min store afstandtagen fra antidepressiver.
I artiklen udviser Jerk W. Langer en vis skepsis, men ellers er artiklen i sin helhed meget positiv ang. perikum mod depression.
Da jeg hørte, at min veninde var begyndt på Calmigen - uden først at konsultere en læge-, ville jeg prøve at finde materiale omkring perikum og havde en forhåndsindtaget negativ holdning ang. produktet, men nu er det måske i virkeligheden mig, der skal ændre holdning?
Ved man i det hele taget særlig meget om perikum og bivirkninger på længere sigt? Hvad er jeres holdninger til lykkepiller som Calmigen? Jeg ønsker kun at have en lykkelig veninde, men jeg ønsker ikke, at hun skal opleve det samme som alle de stakler på Seroxat. Måske har perikum ikke de samme bivirkninger, men er det noget, man ved noget om?
Eller er der nogen, der rent faktisk har prøvet Calmigen eller andre perikum-præparater?
/Mvh.
Mikkel