xTasy> Jeg vil råde dig på det kraftigste til at lade være med at eksperimentere med Marzin og lignende antihistaminer.
For det første er det RET farligt på flere måder; både direkte fysiske risici og risikoen for at komme galt afsted under trippet. Der skal ikke så frygteligt meget mere end "effektiv" dosis til før stoffet bliver farligt. For det andet er det de færreste der bryder sig om oplevelsen. Hvad man oplever her skulle ikke minde om de sanseindtryk man får på psykedeliske stoffer (som f.eks. svampe), men mere være helt realistiske sanseforvrængninger. Selv om det måske umiddelbart lyder sjovt, er der mange der har ret trivielle oplevelser, som f.eks. at sidde i timevis og snakke hverdagssnak med personer som ikke er der. Eller værre, opleve noget KNAPT så trivielt og f.eks. flygte i blind rædsel fordi man bliver jagtet af Satan selv.
For at finde noget info om virkningen her på boardet kan du søge på "natskygge" eller "pigæble". Virkningsmekanismen er den samme, dette er blot et farmaceutisk antihistamin i stedet for et naturligt forekommende. Det er en stofgruppe som jeg aldrig har prøvet, og ikke føler nogen som helst nysgerrighed efter at få prøvet - og jeg er ellers ikke kendt for at være ALT for kræsen på den front

.
Jeg håber du holder dig fra det.