Ja så skal der snart til at stemmes. Husk nu at sætte krydset rigtigt
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=355573Politikerne glæder sig
Statsminister bekræfter, at der er valg 8. februar, og fra alle sider i folketingssalen glæder politikerne sig til at gå igang med valgkampen. Partierne har flere trumfkort i baghånden, og de første er allerede ved at blive spillet ud.
Der lyder ingen sure meninger fra folketingspolitikerne over, at Anders Fogh Rasmussen (V) klokken 13 vil udskrive valg.
I en pressemeddelelse har statsministeren bekræftet, hvad alle vidste, nemlig at danskerne skal til stemmeurnerne den 8. februar.
Det er hensynet til kommunalreformen, der er statsminister Anders Fogh Rasmussens begrundelse for at udskrive folketingsvalg netop nu, oplyser beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til Ritzau.
Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft er 'opmuntret', Pia Kjærsgaard kalder timingen 'fremragende' og for Marianne Jelved 'var der ingen vej tilbage'.
»Det er en lejlighed til at få trukket linjerne op og til at diskutere på lige fod med regeringen,« siger Mogens Lykketoft til Ritzau.
Venstre opprioriterer børnefamilierne
Og de respektive partier er godt forberedt på valget. Slogans og temaer til en tre uger lang valgkamp er klar, og de første trumfkort er allerede smidt på bordet.
TV2 erfarer, at Venstre som et af løfterne for en ny valgperiode vil hæve børnechecken for børn mellem 0 og 2 år og sænke prisen på daginstitutioner.
Klokken 14 vil Statsministeren præsentere hele Venstres valgprogram, og ifølge Rizaus oplysninger deriblandt fire-fem helt nye valgløfter.
Nye udspil fra oppositionen
Også de Radikale har også nye udspil klar. Ifølge partiets formand Marianne Jelved har man forberedt nogle endnu hemmeligholdte politiske budskaber til valgkampen.
Socialdemokraterne har allerede givet løfter om børnepasning, og præsenteret deres store plan 'Made in Denmark'.
Partiets politiske ordfører Frank Jensen siger, at fokus i valgkampen først og fremmest vil ligge på, hvordan der skabes flere arbejdspladser.
Herudover blæser Dansk Folkeparti på ny til kamp om indvandrerne, mens de Konservative vil forsøge at skærpe deres profil ved at tale om velfærdsreformer.
Politikere vil diskutere forskelligheder
Valgforsker ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, tror også, at der vil komme mange nye temaer og budskaber på banen.
»Socialdemokraterne har jo lagt frem, hvad de går til valg på. Det er først og fremmest planen 'Made in Denmark', maksimalt 1000 kroner for børnepasning og forslag om skattelettelser. Regeringen vil formentlig præsentere noget mere, men vi ved, at den blandt andet går til valg på skattestop og udlændinge«, siger Jørgen Goul Andersen til Ritzau.
Han forudsiger, at valgkampen vil blive præget af, at regeringen på den ene side har forsøgt at mindske indtrykket af forskelle mellem regeringen og oppositionen, når det kommer til velfærdsområdet.
Mens Socialdemokraterne på den anden side har forsøgt at mindske indtrykket af forskellene mellem de to fløje, når det kommer til skat og udlændingepolitikken.
Også lige lidt skægt
Venstres website under hackerangreb
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=355602