Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Ketamin kombineret med WILD.
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=93&t=31324
Side 1 af 1

Forfatter:  Alt Ædende Ateist [ 30 jan 2010 22:13 ]
Titel:  Ketamin kombineret med WILD.

Substans/er: Ketamin, 3 mg melatonin.
Setting: Til søs
Var du sammen med andre: Nej
Erfaring: Har en stor viden om det meste

Dosering og anden informaton om substanserne
Da det ikke var muligt at bruge en vægt, under de gyngende omstændigheder blev det på øjemål.

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Jeg opholdte mig på et lille skib midt i norskehavet 120 sømil fra land. En kraftig vinter storm rassede og bølger på 10-12 meter smadrede konstant mod stævnen.

Triprapporten
Efter lang tids pause med ketamin købte min kammerat en bunke hjem og jeg fik fat i nogen gram inden det hele var væk. Det var lige inden jeg skulle ud og sejle, så jeg kunne ikke lade være med at fylde min masterblaster (ca. 1 g) og gemme den i min bagage. Jeg skulle flyve til Norge og var derfor lidt nervøs, men det gik smerte frit. Efter en uges tid ombord begyndte det at storme kraftigt, kaptajnen meldte "vejrlig" (fri fra arbejde). Dette betød at jeg kunne ligge i min seng og lamme mig :D.

Klokken ca. 22.00 børstede jeg tænder, tog mit tøj af og slukkede lyset. Jeg overvejede at sætte noget musik på, men besluttede at lade være da jeg ville prøve at kombinere hullet med den såkaldte WILD teknik (Wake-Initiated Lucid Dream) og jeg behøvede derfor fuld koncentration.
Efter nogen minutter begyndte hestens mærkelige virkning at indtræffe, jeg sank længere og længere ned i madrassen som om min kropsvægt blev forøget og da jeg troede jeg ikke kunne komme længere ned begyndte madrassen at bevæge sig. Det startede som små svage bølger der begyndte ved mit hoved og rullede ned mod mine fødder, disse bølger blev kraftigere, hurtigere og der kom flere af dem. Det var lidt som at ligge på havet i en flad luftmadras og så alligevel ikke. Omkring dette tidspunkt kom der tanker som udviklede sig til paranoia, jeg frygtede at brandalarmen, MOB-alarmen eller en anden ting ville tvinge mig ud til resten af besætningen og de med det samme ville se hvilken tilstand jeg var i. Jeg kæmpede lidt med denne frygt og blev efter kort tid så blæst at jeg fuldstændig glemte at være paranoid.
Efter et stykke tid med denne bølgen, begyndte jeg at mærke skibets i forvejen kraftige krængninger fra side til side endnu kraftigere. Jeg blev kastet frem og tilbage hurtigere og hurtigere, samtidig med dette skiftede den tunge følelse over til en let følelse og til sidst var det som om at jeg fløj oven på madrassen. Alt dette skete mens jeg stadig var psykisk "til stede" og jeg kunne have stoppet det ved at rejse mig op, men her omkring begyndte min psyke også at blive hevet ind i hestens underlige univers.
Jeg lå med hoved lige op af skottet (væggen ud til havet) og efterhånden som rykkende fra side til side blev kraftigere begyndte mit hoved at flyve igennem væggen, første gang bare et par centimeter ind og så tilbage igen, men hver gang jeg rykkede den vej fløj jeg længere og længere ud mod havet. Til at starte med var det ret ubehageligt og da ketaminen nu havde fjernet det sidste fornuft blev jeg bange for at falde over bord, men jo længere jeg kom ud af skibssiden jo mere roilg blev jeg. Til sidst lå jeg ved siden af båden og svævede over havet på min flyvende madras. Her stoppede krængningerne og jeg lå fuldstændig stille, jeg blev overvældet af den mest fantastiske følelse af lykke, det var som at blive puttet med et varmt tæppe der bestod af lykke og velbehag. Jeg lå et stykke tid og nød dette og så skete der en af de vildeste og mærkeligste ting jeg nogensinde har oplevet.

Det er meget svært for mig at forklare præcis hvad der skete med ord, men jeg vil prøve alligevel. Det var som om min sjæl vendte 180 grader, som om min bevidsthed skiftede rundt i min krop og i stedet for at vende frem ad (ud mod forsiden af min krop) nu vendte bagud. Det var som om at jeg kiggede ud af mit baghoved, og hele min bevidsthed vendte ud mod bag siden af mit legme, som nu bare føltes som en tom og ligegyldig skal. Så begyndte min "bevidsthed" at rejse, den fløj af sted ud over havet og rejste til fjerne steder.
Lige som i en lucid dream kunne jeg styrer hvor jeg fløj hen og hvad jeg ville se, jeg fløj over smukke sne fyldte bjerge, spejl blanke søer og imponerende menneske skabte bygninger. På et tidspunkt delte min bevidsthed sig i to, jeg var nu to forskellige steder på samme tid i to forskellige universer. Min bevidsthed blev ved med at dele sig og jeg oplevede nu mange ting på en gang. Jeg sad og snakkede med mine venner, samtidig med at jeg svømmede om kap med en hvidhaj og hørte musik på min ipod i et S-tog. Jeg kan kun huske enkelte brudstykker fra denne periode, min hjerne kunne simpelthen ikke lagre alle de ting der skete på samme tid.

Det er det sidste jeg kan huske fra mit "trip", jeg vågnede dagen efter dejlig veludhvilet, men med en del "hangovers" fra hesten. Jeg er usikker på hvor meget af denne oplevelse der har været et K-hole og hvor meget der har været en lucid drøm. Jeg er ret sikker på at det meste har været en del af hullet, hvis ikke det hele. Det hele mindede meget om en lucid dream, bare meget mærkeligere. Det kan være at jeg er faldet i søvn og det hele har været en lucide drøm, som så er blevet "mind blowing" og total mærkelig af hesten? En ting er sikkert, ketamin er et stof jeg vil udforske grundigt.


Ps: Jeg undskylder min beskedne gramatiske evner, men det burde være læseligt for alle.
PPs: Ha det ad helved til, røvhuller.

Forfatter:  BehindMind [ 31 jan 2010 15:51 ]
Titel:  Re: Ketamin kombineret med WILD.

En fornøjelse at læse.

Jeg får helt selv lyst til at prøve ketamin under samme omstændigheder, måske bare uden at skulle tænke på arbejde. :)

Forfatter:  Chiller-Dog [ 10 feb 2010 13:32 ]
Titel:  Re: Ketamin kombineret med WILD.

Fed rapport Rasmus

Forfatter:  Drupe [ 10 feb 2010 21:13 ]
Titel:  Re: Ketamin kombineret med WILD.

Ganske spændende rapport.

"lucid" betyder "klar" på dansk, og det danske ord for "lucid dreams" er "klardrømme".

Forfatter:  Alt Ædende Ateist [ 10 feb 2010 23:29 ]
Titel:  Re: Ketamin kombineret med WILD.

Tak for jeres kommentarer og tak til dig Drupe.

Jeg vidste ikke at det havde et rent dansk navn, da jeg kun har brugt engelske forums.

Jeg synes det kunne være dejligt med et forum om klardrømme på Psychedelia, men tvivler desværre på at der er nok personer der praktisere lucid dreaming til at det kan fungere.

Forfatter:  Hagbard Celine [ 11 mar 2010 17:58 ]
Titel:  Re: Ketamin kombineret med WILD.

Et forum for Lucid Dreaming vil nok være for smalt. Men et forum i stil med Erowids Mind and Spirit ville ikke være helt ved siden af.

Alternative bevidsthedstilstande behøver nødvendigvis ikke at være stofinducerede, selvom jeg tror det er den gængse opfattelse herinde :) . Et forum, der behandler LDs, meditation, holotropisk vejrtrækning osv. tror jeg måske der kunne gå hen og blive en hel succes herinde.

Spændende og velskrevet rapport btw

Forfatter:  casgiga [ 17 apr 2010 19:54 ]
Titel:  Re: Ketamin kombineret med WILD.

Ateist--> Lækker historie =) Godt at se at der er nogle der nyder et k-hole ligeså meget som mig indimellem<3 =) !

Hagbard Celine-> Giver dig helt ret =) for det er desværre alt for overset i samfundet lige pt. især Hvis ens stofoplevelser bliver kombineret med forskellige medtoder inden for psykoterapien, meditative discipliner psv- som du selv siger =D Jeg er game ihvertfald =) lad os sprede lidt information til folket<3

Cas\/

Forfatter:  ingenium [ 18 apr 2010 13:59 ]
Titel:  Re: Ketamin kombineret med WILD.

siger ja tak til et forum med drømme :)
og lækker rapport! lyder som en fed oplevelse

Forfatter:  Kvart [ 18 apr 2010 16:49 ]
Titel:  Re: Ketamin kombineret med WILD.

Synes det er skide sejt at du prøver at få noget mere ud af det end bare at lamme dig for lammelsens skyld :D. og virker sgu også til at der skete noget "magi". tak for en fed rapport og en god idé

Forfatter:  Hodja fra Pjort [ 27 maj 2010 22:55 ]
Titel:  Re: Ketamin kombineret med WILD.

Fedt at se en anden sømand i aktion. Vil godt nok mene at det er ret uansvarligt med psykedelika på havet (man skal jo på arbejde dagen efter+ som du selv skriver, en havarisituation eller lign. kunne jo føre til døden), men hold kæft hvor er det også bare samtidig det sted, hvor jeg føler mig mest hjemme. Hvad har du ellers erfaringer med at eksperimentere med til søs?

Forfatter:  Pseudo [ 02 nov 2010 23:43 ]
Titel:  Re: Ketamin kombineret med WILD.

Det er uden tvivl den bedste rapport jeg har læst herinde. Det lyder til at have været et helt unikt trip. Det du forklarer med din bevisthed der forlader din krop var også utrolig facinerende.
Jeg er helt enig med @BehindMind. Man får virkelig lyst til at prøve et sådant trip, under samme omstændigheder.

Alt i alt, en fantastisk og meget vel skrevet rappport.
5/5 hatte fra mig.
- Pseudo

Forfatter:  LeSeiD [ 09 jan 2011 00:37 ]
Titel:  Re: Ketamin kombineret med WILD.

Jeg har været inaktiv et par år og eksperimentere ikke med stoffer længere.. Jeg kigger dog stadig forbi psy.dk i ny og næ bare for "hyggens" skyld..
Dette indlæg/rapport bliver jeg nødt til at kommentere.. Jeg syntes at et drømme forum, Mind and Spirit eller lign. ville være en VIRKELIG fed ide.. Jeg leger selv en del med min mind-machine, som giver mig nogle super fede oplevelser og dejlige meditative stunder..
Så jeg stemmer for et forum for den slags gøgl :)
Og nå ja.. Super fed rapport.! Har aldrig selv stiftet bekendtskab med Ketamin, det var ikke så stort dengang.. ;) Kan det passe at trippet minder lidt om dexofan? Dog meget kortere og uden alle de irriterende bivirkninger?

Forfatter:  Alt Ædende Ateist [ 27 jan 2011 19:52 ]
Titel:  Re: Ketamin kombineret med WILD.

Tjek din PM LeSeiD.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/