Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 12:08


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 18 sep 2008 21:58 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 jan 2006 00:30
Indlæg: 112
Substans/er: Ketamin
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Nej
Erfaring: Begynder

Dosering og anden informaton om substanserne
75mg ketamin insufleret

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Foregik i mit mørke soveværelse med en masse bløde dyner og puder..... og god musik.

Triprapporten
Her er min første oplevelse med Ketamin:

Efter lange overvejelser havde jeg besluttet mig for at nu skulle Ketamin prøves. Jeg havde læst en del på nettet og spurgt en masse folk om stoffet og følte mig klar til et eksperiment med en lille dosis (75mg). Desuden synes jeg der er rart at vide præcis hvilken dosis giver hvilken effekt - meningen er så at prøve større doser senere.

Først sørgede jeg for at omgivelserne var det, som jeg opfattede som optimale for turen:
Mørklagt soveværelse, behagelig temperatur, stor seng med masser af bløde dyner og puder - og Alpha Wave Movements musik kørende i baggrunden (lavede en playliste på 1,5t så jeg var helt sikker på ikke pludselig at skulle til at bekymre mig om at skifte musik).

Da det var første tur (og jeg er forsigtig af natur) ville jeg gerne have en fornemmelse
for stoffets indvirkning på mig, uden at være 'helt væk' (just in case). Derfor besluttede jeg mig for den forholdsvis lave dosis på 75mg.

Jeg delte pulveret op i nogle få baner og insufflerede det. Det gav en svag svien - men var ikke decideret ubehageligt.
Jeg lagde mig godt til rette i min 'rede', slappede af, lyttede til musikken og ventede....

Da jeg stort set mistede min fornemmelse for tid ved jeg ikke rigtig hvor lang tid de
forskellige oplevelser/fornemmelser varede - og jeg har også en smule svært ved at skelne mellem hvad der kom først og sidst - men vil forsøge at beskrive det så godt som muligt.

Efter ca. 10 minutter bemærkede jeg en svag summen i fingre og tæer. Dernæst begyndte en
sær fornemmelse at indtræde - det føltes nærmest som om mine forskellige kropsdele ikke
befandt sig på samme plane overflade - nogle var højere oppe i luften end madrassen jeg lå på, andre befandt sig tilsyneladende lavere. Samtidigt indtrådte også en vis følelsesløshed.

Efter et stykke tid skiftede fornemmelsen - og jeg følte nu at jeg ikke helt var tilstede i min egen krop. Jeg kunne snakke - men det virkede nærmest som om jeg fjernstyrede kroppen udefra (jeg kunne blandt andet høre mig selv sige: kheee...taaa...miiiin. :D)

Jeg følte at jeg nu bestod af en tyk, flydende masse der var umådeligt tung. En utrolig
kraftig tyngdekræft trak mig nedad og strakte mig ud i én lang konstant strøm - som faktisk varede hele trippet. Til tider var den ledsaget af andre sære fornemmelser - på et tidspunkt blafrede den underste del af mig oppe i luften, mens resten forsat blev suget ned i dybet, på et andet tidspunkt var det ansigtet der blev trukket i en anden retning end resten af kroppen.

Hele vejen igennem følte jeg mig varm, elastisk, tung og flydende. Jeg skvulpede sagte
omkring - ethvert forsøg på bevægelse forårsagede enorme 'bølger' og gjorde mig helt svimmel.

Visuelt befandt jeg mig i et uendeligt sort 'ingenting'. Mørket blev ind imellem brudt af nogle skarpe lysglimt - og nogle lysende grønne geometriske former.

Ind imellem åbnede jeg øjnene lidt - især hvis jeg syntes det blev 'lidt for meget' - og det var rart at kunne konstatere at den fysiske verden stadig eksisterede.

På et tidspunkt i trippet syntes jeg pludseligt, at berøring var enormt behageligt. Så jeg prøvede stille og roligt at stryge mine hænder mod kroppen - og det var skøøøønt :-) Det var egentlig ikke seksuelt på nogen måde - det var bare en enormt dejlig, varm, flydende følelse - og jeg kunne mærke hvordan mine hænder nærmest smeltede ind i kroppen. Da jeg satte hænderne mod hinanden føltes det som om de smeltede sammen og energier strømmede gennem dem.

Berøringerne medfødte et skift i den visuelle oplevelse. Jeg befandt mig stadig i det mørke 'ingenting', men fløj nu gennem en enorm matriks af lysende røde former. Der ud over kunne jeg høre min fysiske krop grine veltilfreds :D

Der efter flød jeg stille og roligt rundt til den musik, der havde kørt hele tiden. Gennem hele trippet var musikken utrolig behagelig at lytte til - og jeg dykkede nærmest ind i den og lod den bevæge mig rundt.

Jeg begyndte stille og roligt at vende tilbage - og kunne se på uret at ca. 45 minutter var gået. Jeg forsøgte at rejse mig, men var alt for svimmel. Jeg lå og flød lidt mere og forsøgte mig igen.

Det lykkedes mig at komme på benene, få lidt vand - og sad så og sundede mig i ca 1 times tid før Ketaminen helt havde sluppet kroppen.

Alt i alt var jeg meget positivt overrasket over trippet - sært, jo - men osse spændende. Trippet havde en sær blanding af noget meget organisk og noget digitalt teknologisk-agtigt over sig - svært at beskrive. Og selvom jeg følte mig langt væk, havde jeg stadig en helt´klar bevidsthed bagerst i hovedet. Jeg kunne jo også åbne øjnene og konstantere at virkeligheden stadig fandtes

Det eneste ubehag jeg havde, var et grimt backdrip - kemisk smag og brændende fornemmelse bagerst i svælget, samt en snert af kvalme ind imellem.

Jeg synes jeg fik en nogenlunde fornemmelse for stoffets natur - dog uden helt at 'bryde
igennem'. Faktisk føltes det lidt som om jeg befandt mig i en boble som ikke bristede... at jeg var lige på kanten til noget større, men ikke kom derhen. Men jeg har på fornemmelsen endnu en tur til dimension K, denne gang på en større dosis, vil bryde boblen.....


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team