Ø Tripperen! skrev:
Hector Salamanca skrev:
Altså uden at have egne erfaringer med stedet så tror jeg det er ligesom de fleste psykedeliske terapi former i DK. Bygget på en form for pseudovidenskab.
Hector vil du lige begrunde denne udtalelse og gerne med aktuelle eksempler? Ikke fordi jeg er helt uenig, men for mig ser det ud til at der er meget stor forskel på de forskellige steder. De rammer de har, og den måde de er oplært på. Hvis de overhovedet er oplært.
Jeg har ikke selv været hos Spirit of Aya, men jeg kender mange som har, og de har været ok tilfredse med det. Jeg ved, at Jacob Pedersen er oplært efter Shipibo traditionen, og vist nok(hvis jeg husker rigtigt) samme sted som Bjarne Roursgaard fra Healingrejser er oplært. Man kan vist tage et 3 måneders Shaman kursus hos Shipibo i Peru, og så er man Shaman... Selv er jeg ikke fan af Shipibo, men det er smag og behag.
Altså i min optik er videnskab noget der funderes i gennem en lang tradition indenfor et felt. Man kan altså i princippet godt have en videnskabelig tilgang til psykedelisk terapi. Her er et godt eksempel Stanislav Grof som jeg ved du kender til og nok ved mere om end jeg. Hans tilgang er struktureret og der er en transparens i hvordan hans sessioner forløber og hvad man skal leve op til for at kunne arbejde inden for hans tilgang. Efter hver session bliver der udarbejdet en rapport og patienterne bliver efter flere måneder opsøgt på ny for at man kan tjekke op på hvorvidt deres mentale tilstand er i udbedring. Det ser jeg som en videnskabelig tilgang fordi den er mulig at kritisere og forbedre. Desuden er proceduren beskrevet med et fundament i andre former for videnskabeligt funderet terapi. Det er den tilgang som lever videre i David Erritzøes eksperimenter og det tilgang mener jeg ikke er pseudovidenskab.
Jeg har dog ikke fundet lignende former for rapportering og efterfølgende opfølgning på patienter hos undergrundsterapueter. Jeg kender ikke til alle i DK men spirit of aya, healingrejser og jacob moth (som er de teraupeuter jeg har stødt på med officielle hjemmesider) virker ikke til at efterleve videnskabelige grundprincipper om f.eks. transparens i metode og i særdeleshed finder jeg det problematisk at deres uddannelse ikke er nærmere beskrevet. F.eks. synes jeg et tre måneders kursus er langt fra hvad der burde kræves før man tilbyder terapeutiske forløb med formål at ændre folks psyke. Det er uanset om intentionen er i orden. For jeg er sikker på at alle de her mennesker er flinke og rare. Sikkert også gode at trippe med. Men der er stor forskel på om man tager penge for terapi forløb eller bare er en god ven/tripsitter for fremmede. Jeg ved godt de nok bygger deres tilgang på traditioner indenfor shamanismen og at det sikkert er bedre end at bygge det på ingenting. Men de sætter ofte sig selv op på en piedestal uden egentlig evidens for deres eksperimenter.