Jeg skulle nok have formuleret mig mere præcist. Årsagen til at jeg nævner SSRI/SNRI er deres påvirkning på serotonin og noradrenalin, mens MDMA påvirker serotonin og dopamin. Altså den lighed der er mellem dem er deres påvirkning af serotonin, noradrenalin og for MDMAs vedkommende også dopamin. Herefter henviser jeg til flere og flere studier, der opstiller den hypotese at disse neurotransmittere kun spiller en perifer rolle i forhold til depression, mens man i stedet postulerer at stoffet glutamat spiller en afgørende rolle.
Glutamat kommer ind i billedet når man benytter ketamin til behandling af depression. Ketamin har resulteret i nogle meget spændende umiddelbare påvirkninger på depression. Depression forsvinder helt i nogle dage efter indtagelsen af ketamin i nogle tilfælde. Desværre vender depressionen hurtigt tilbage. Så flere researchere forskere videre i glutamat og ketamin og ser om man kan forlænge effekten, hvorfor ketamin kan få depression til at forsvinde helt så hurtigt, og hvorfor det kun er kortvarigt.
Grunden til at jeg maner til forsigtighed med SSRI og SNRI er deres bivirkninger og deres forstyrrelse af den kemiske balance i hjernen. MDMA roder virkelige rundt i den kemiske balance i hjernen, og gentagne indtag med korte mellemrum er simpelthen for risikabelt i forhold til det fordele man eventuelt kan få ud af det. HVIS man vil benytte sig af psykedelisk terapi, vil jeg mene at psyskedelika som LSD, der dog også binder til serotonin receptorerne, men effekten LSD har på serotonin er mindre, hvorfor LSD ikke spiller en så signifikant rolle i forhold til den kemiske balance.
Man kan trippe på MDMA og måske få adgang til tanker osv., som man ikke kunne formå uden. Men MDMAs store indflydelse på serotonin og dopamin betyder i mine øjne at det er et farligt spil. Jeg vil mene andre psykedelisk bevidsthedsudviderende stoffer er et bedre valg. hvis man tror på postulatet om at serotonin kun spiller en perifer rolle i forbindelse med depression.
Er man deprimeret er man i forvejen meget sart i forhold til store udsving i hjernens signalstoffer, så MDMA er i mine øjne noget en deprimeret person skal benytte med yderste forsigtighed. Gøres det i fællesskab med en terapeut kan det måske give resultater. Men kan man opnå det samme med LSD og så kombinere det med ketamin for at påvirke glutamat samtidig, så ser jeg dette som en langt bedre løsning.
De nye papers der bliver udgivet for tiden er lige ved at resulterer i at paradigmatisk skift i depressionsforskningen, så det er meget spændende at følge udviklingen.
Så for kort at opsummere, så mener jeg at ulemperne ved MDMA i forbindelse med terapeutisk behandling er flere end fordelene, især når man tager hypotesen om serotonins perifere rolle i betragtning. Hvis hypotesen om glutamats betydning for depression viser sig at være korrekt, så vil kemikalier der påvirker serotonin og noradrenalin ikke længere være den bedste behandlingsmulighed.
Jeg har selv forsøgt at efterligne det studie de lavede på Århus universitet med et drop med ketamin, og min depression blev langt mildere i dagene efter. Jeg kan ikke sige om det var placebo, men jeg tror det ikke, da kontrolgrupperne der ikke fik ketamin i studierne ikke udviste nogle forbedringer. Desværre varede det kun et par dage.
En anden sjov ting, der dog er helt off topic, er at jeg i dagene efter efter epileptiske anfald har været helt fri for depressionssymptomer. Det er som om anfaldet genstartede min hjerne så den i kort tid "fungerede korrekt"
Som sagt off topic, men sjovt at et epileptisk anfald kan fjerne depressionssymptomer.