Jeg kan lige prøve at beskrive et af mine trips, for at gøre det lidt mere konkret. Det var meget springende. Der var ikke et fast "tema". Det er der nogen gange. Kan give et eksempel en anden dag.
Trippet foregik i august. Det var udendørs, ved Utterslev mose. Jeg havde en veninde med (Lone), som også har erfaring med at arbejde med psykedelisk terapi. Det var kun mig der indtog stoffet, lige under 2 gram Hawaii svampe. Trippet var meget kraftigt. Jeg har ikke skrevet noget ned om det, så det bliver efter hukommelsen.
1) Stoffet begyndte at virke efter en halv time. I starten begyndte jeg at panikke lidt, for jeg blev nærmest blæst til atomer. Derefter fulgte en periode, hvor jeg følte at jeg ophørte med at eksistere. Jeg ved ikke hvad der skete i den periode. Lå bare som en grøntsag.
2) Lige pludselig kom jeg til mig selv. Der var ca. gået et kvarter fra stoffet begyndte at virke. Jeg lagde mærke til et klart hvidt lys der udgik fra et enkelt punkt langt borte. (I den første lange fase af trippet havde jeg noget over øjnene, så alt hvad jeg nu beskriver skete "inden i mig".) Jeg prøvede at nærme mig lyset. Det var meget intenst. Og det var som om det var levende på en eller anden måde. Jeg kom ind i lyset. Men havde meget svært ved at blive der. Når jeg var i lyset, var det en stille ekstatisk følelse. Glæde og total fred. Men jeg blev ved med at glide ud. Så kæmpede jeg desperat for at komme ind igen. Til sidst mistede jeg helt kontakten og gled væk fra lyset. Den følelse der blev tilbage, var frustration over ikke at kunne blive, mere end det var glæde over oplevelsen.
3) Det næste der skete, var at jeg lå på en hospitalseng omgivet af rumvæsner. De foretog en art operation på mig. De virkede hverken venlige eller fjendtlige. En stemme fortalte mig at de fjernede nogle hinder, der lå over mit tredje øje. Jeg fik at vide at det ikke var alle hinderne der blev fjernet. Så "synet" på øjet ville ikke blive optimalt endnu. Var ikke klar endnu.
4) Herefter blev jeg kastet ind i forskellige mareridtsagtige verdener. Den første verden var præget af at alle indbyggerne var grusomme, den næste af at de var løgnagtige, den næste af at de ikke viste kærlighed, var bare neutrale. Og der var flere, som jeg ikke kan huske lige nu.
5) Der var nu gået 2,5 time. Herefter opdagede jeg at jeg ikke var alene. Begyndte at se på Lone. Troede hun var ked af det. Spurgte hvorfor. Det var hun ikke. Fandt ud af at det var mig selv der var ked. Lå og mærkede det. Herefter begyndte mit humør at skifte til forskellige tilstande ret hurtigt efter hinanden. Oplevede meningsløshed, glæde, interesse o.s.v. og var meget optaget af at snakke og få kontakt med Lone, og se hvordan kontakten blev påvirket af mit humør.
6) Der faldt et vildt underligt dyr ned på mig. En slags larve der var sort og hvid. Det lignede slet ikke et dyr der fandtes her på jorden. Jeg var helt opslugt af larven, og syntes at verden var helt fantastisk når der kunne findes sådan et væsen.
7) Herefter lå jeg og hørte musik et stykke tid. Kan ikke helt huske hvad jeg oplevede. Senere åbnede jeg øjnene. Alt var lige pludseligt helt fortryllet. Det var som om der var ædelstene i alle træerne. Har aldrig set noget lignende. Det var så det sugede i maven, så smukt var det. Så et Lone sad under et træ 20 m. væk. Eller det var faktisk en Egyptisk prinsesse, hun var overjordisk smuk. Jeg måtte derhen, men i starten turde jeg ikke rigtigt. Følte ikke jeg kendte hende. Da jeg fik taget mig sammen til at gå derhen, kunne jeg pludselig ikke rigtigt sige noget. Det var som om jeg ikke kunne komme i tanke om hvordan jeg plejede at bruge ord. Så jeg satte mig bare ved siden af hende og nød synet af den fortryllede verden. Langsomt begyndte det hele at blive lidt mere normalt. Så pludselig Lone som en gammel dame.
8) Herefter havde jeg en god følelse i kroppen. Lagde mig på græsset og mærkede jorden under mig. Følte mig i harmoni med alting. Forstod ikke at andre lå på tæpper. (Senere fandt jeg ud af at der var gåselorte) Jeg hørte musik, nussede lidt rundt, solede mig o.s.v.
Trippet begyndte at klinge ud. I denne fase sad jeg og snakkede med Lone. Om hvordan jeg var sådan generelt. Det gik op for mig at jeg havde indrettet mit hjem helt efter min kærestes ønsker. Det var som om jeg slet ikke havde turdet vise mig selv ved at vælge
ting som betød noget for mig personligt. Alting var pænt, men det manglede "sjæl". Det var jeg meget ked af at mærke. Følte at det var et mønster hos mig. Jeg skjulte mig og stod ikke ved hvem jeg selv var.
Vi snakkede om meget andet også. Bl.a. om at være "til stede". Lone fik mig til at kikke hende i øjnene og "mærke" hende. Da jeg gjorde det, mærkede jeg også mig selv meget mere. Var pludselig tilstede i min krop på en anden måde. Opdagede at den del af trippet hvor mit humør skiftede meget hurtigt (5), havde været en art sensitivitetstræning . En træning af at virkeligt mærke hvad der foregik i mig, og hvordan det påvirkede min kontakt til andre. Oplevede at jeg normalt har en udpræget tendens til at "hænge" i mine tanker. Denne oplevelse fik mig simpelthen til at opdage hvad det vil sige virkeligt at være til stede. Det er noget jeg virkeligt har kunne bruge siden. Oplever at alt omkring mig får mere liv og farve når jeg går ind i den tilstand. (Hænger dog stadig for meget i mine tanker).
Oplevelsen med de forskellige verdener (4) kunne jeg ikke fortå under selve trippet. Der var det bare ekstremt ubehageligt. Men da vi sad og snakkede bagefter, fandt jeg ud af at jeg oplevede hvordan verden ville være hvis alle havde den samme "fejl". (Uærlighed, ondskab, mangel på kærlighed o.s.v.) Det satte ligesom sagen på spidsen. Fik mig til at indse hvordan jeg selv påvirkede verden når jeg løj, var uinteresseret,ond o.s.v. Det gjorde at jeg fik et meget stærkt ønske om at forbedre mig. Det er bl.a. sådan noget der kræver arbejde i normaltilstanden. Jeg kæmper bl.a. stadig med det med ærligheden. Og griber mig gang på gang i halve løgne fortielser m.m. Men er blevet meget opmærksom på dette.
Oplevelsen med rumvæsner (3) ser jeg som at jeg helt konkret er begyndt at åbne op for "åndelige evner", og det spirituelle.
(6) og (7) var utroligt gode oplevelser, som gjorde at jeg blev "forelsket" i verden. Bliver stadig helt glad når jeg tænker på den dag.
(2) Tolker jeg som det Timothy Leary kalder "Secondary Clear Light" altså en oplevelse af gudsbevidsthed eller hvad man nu vælger at kalde det. Læs mere her:
The Psychedelic ExperienceDer var meget mere man kunne tage fat i. Og der var endnu mere i oplevelsen, end det jeg har beskrevet her. Men det må være nok for nu.
[ 21 Januar 2003: Besked ændret af: Felix ]