|
Jeg vil lige prøve at komme med endnu et eksempel på en svampeoplevelse. Det bliver et eksempel på en af de oplevelser jeg kalder selvintegrerende. Der var ligesom ikke så meget at forholde sig til bagefter. Der var sket en ændring, og jeg kunne bare undre mig. Samtidigt er det et eksempel på at man sagtens kan få noget ud af psykedelisk terapi på egen hånd.
Oplevelsen fandt sted i oktober 2002. Jeg var taget alene op på et vandrehjem ved Tisvilde. Der var stort set ikke andre end mig på vandrehjemmet. Havde to værelser med plads til 6 personer på hver, helt for mig selv. Så her kan man virkeligt tale om at være "alene i verden".
Jeg ankom fredag aften. Lørdag morgen gik jeg en lang tur langs vandet for at forberede mig. Havde på fornemmelsen at der ville ske noget helt specielt.
Kl. 10:30 tog jeg lidt over et gram Hawaii. Jeg havde lagt madrasser ud på gulvet og en walkman og en masse forskellige cdér var klar.
Efter lidt under en time startede trippet. Jeg så forskellige oplevelser fra en fjern fortid. Fra fangekældre og oplevelser hvor jeg var blevet dødeligt såret, og krøb hen ad jorden. Fornemmede at det var et sted i sydamerika. Fik pludselig opfattelsen at det var de sidste rester af min dårlige karma, som blev forløst ved denne oplevelse. Følte at jeg var færdig med alt hvad der havde at gøre med reinkarnationsoplevelser. Hvis jeg skal beskrive oplevelsen med et billede, kunne det være som om at jeg havde vandret igennem en ørken. Nu kunne jeg pludselig se en oase. Så gjorde det ikke så meget at solen stadig brændte på mine skuldre.
Oplevelsen sluttede og jeg fik pludselig en fornemmelse af at jeg skulle kalde på en bestemt engel. Jeg prøvede Gabriel og Lucifer, men det var ikke det rigtige.
Så begyndte nogle oplevelser der blev mere og mere kaotiske. Jeg kom dybt ind i mit indre, og fornemmede at stort set alt var galt. Men det var fuldstændigt umuligt at ændre noget, da alt var så komplekst. Jeg så at dele af mig samtidigt eksisterede i forskellige parallele universer. Her indgik delene af mig som organer i nogle totalt fremmeartede væsner. Så jeg kunne ikke bare "rykke rundt med mine indre brikker". Det ville have haft uoverskulige konsekvenser.
Så jeg blev nødt til at give op. Jeg gav slip på kontrollen. Det der så skete var at jeg begyndte at dø. Eller mere præcist: Forskellige dele af mig døde en efter en.
Pludselig kom jeg i tanke om englens navn: RAFAEL. Jeg kaldte på den. Og blev suget ind i et meget højt udviklet væsen. Det var Rafael, fandt jeg hurtigt ud af. Han ville foretage de ændringer i mig, som var nødvendige for at jeg kunne træde ind i livet på et højere niveau. Jeg kunne ikke fornemme hvad der skete med mig et stykke tid herefter. Var "psykisk bedøvet" mens Rafael arbejde på mig. [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]
Jeg kom til mig selv igen. Men verden omkring mig begyndte at ændre sig. Pludselig var jeg i Gud eller i Paradis. Det var som om det var den samme ting. Først varjeg bange for at ryge ud af oplevelsen. Fornemede at det var en meget skrøbelig bevidsthedstilstand. Jeg svævede rundt i mit nye univers og havde det PERFEKT. Fornemmede dog at man kunne komme ind i andre paradis der lå nærmere Guds "centrum".
Da opholdet var slut fik jeg forskellige "gaver", som jeg kunne tage med tilbage. Jeg fik dem i form af krystaller, som blev skudt ind i min krop.
Da jeg kom "tilbage" skulle jeg bevise at jeg kunne forvalte mine nye gaver/evner ordentligt. D.v.s. dele ud til andre, og ikke blive for opblæst. Jeg skulle være en mini Jesus uden Jesus-kompleks. [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]
Jeg blev udsat for forskellige dagligdags situationer, hvor jeg skulle "leve mine erkendelser". Jeg syntes selv at jeg var skide god. Men det var jeg åbenbart ikke.
Der åbnede sig en skakt til helvede under mig. Jeg blev bedt om at slippe alt det der ikke var rent. Det skulle brændes i helvede. Jeg begyndte at smide væk. Men pludseligt opdagede jeg at den der fører den indre dialog og tager beslutningerne (mit jeg?), var i frit fald på vej mod flammerne. Jeg følte mig narret. Så fik jeg valget om jeg ville tilbage igen. Men jeg valgte at fortsætte det frie fald. På en eller anden måde vidste jeg, at det blev jeg nødt til.
I helvede blev jeg modtaget af nogle væsner, som straks gik i gang med at rydde min hjerne for alt indhold. Her blev jeg pludselig bange. Skulle jeg virkeligt lade nogle væsner i et svampetrip tømme min hjerne for alt indhold? Men jeg valgte igen at stole på min intuition og bare lade det ske. Jeg oplevede at jeg døde på mange måder på en gang.
Men der var alligevel en kerne af mig tilbage. Denne kerne fik at vide at der var et nyt energi-legeme klar til mig. Jeg tog legemet i besiddelse. det føltes utroligt fint, men samtidigt meget kraftfuldt.
Alt hvad jeg har beskrevet var sket i et langt flow uden pauser. Jeg havde ligget på en madras med en t-shirt over øjnene og hørt musik (Mozart, Kitaro, Hildegard von Bingen). Der var gået ca 2.5 time siden trippet startede.
Men nu sprang jeg op og gik udenfor. Alt var ufatteligt flot. Træerne vibrerede i de mest utrolige efterårsfarver. Jeg gik ned til vandet. Det blæste af helvedes til. Der var næsten to meter høje bølger. Jeg fik lyst til at smide tøjet og hoppe i. Var vidst tæt påat gøre det, men tænkte pludseligt at det måske ikke ville være så smart at stå fuldstændigt våd flere km fra huset. (Var forøvrigt så blæst at jeg ikke var sikker på at jeg kunne finde tilbage).
I stedet legede jeg med vinden. Og smed mig i gruset på en parkeringsplads og lod solen skinne på mig, mens jeg så på skyer. Jeg så stort set ingen mennesker eller biler i løbet af de knapt 2 timer jeg var ude. Men det gjorde intet. Jeg havde det fint med at være alene i verden.
Jeg kom tilbage tilhuset og oplevelsen fortsatte.
Jeg kom ind i et helt fantastisk hus med kæmpe swimmingpool. Det var total luksus, men med en "japansk" stemning over sig. Der strømmede afdæmpet musik ud af nogle usynlige højttalere. Fik opfattelsen at huset var blevet givet til mig. Pludseligt hørte jeg at der var små mislyde i den musik der kom ud af højttalerne. Jeg blev klar over at jeg skulle sige nej til at modtage huset.
Jeg oplevede at jeg lige pludseligt påkaldte mig interesse fra djævlen. Som om jeg før havde været betydningsløs, men nu var jeg blevet interessant. Og blev udsat for fristelser. Da jeg sagde nej til huset blev musikken ekstremt enerverende og huset gik i opløsning.
Derefter kom der pludselig en art "tronstol fra rummet" ned. Jeg blev fortalt at hvis jeg satte mig i den ville jeg få nærmest ubegrænset magt. Det ville gøre mig i stand til at herske over verden og gøre den bedre for alle. Nu skulle alle mine erkendelser bruges til alles bedste. Jeg fornemmede dog at tilbuddet kom fra den "forkerte side". Og at det ville ende med at blive en mareridts verden jeg herskede over. Så jeg sagde igen nej tak til tilbuddet. Men det var med lidt blandede følelser. For begge tilbud var meget fristende.
Herefter begyndte virkningen at klinge ud. Jeg gik ned og så solnedgangen over havet, og begyndte at fordøje mine indtryk.
Jeg blev på vandrehjemmet natten over. Næste dag tog jeg hjem til min kæreste. Det var som om der var sket en ændring med mig. Og min kæreste reagerede ved at begynde at græde. Over alt og ingenting. Det føltes utroligt fint.
Jeg havde det utroligt godt i lang tid efter denne oplevelse. Og selv i dag når jeg skriver dette, føler jeg at den har påvirket mig meget positivt. Jeg er godt klar over at nogle af oplevelserne lyder lidt langt ude. Og jeg ved heller ikke selv hvad der helt konkret skete med mig den dag. Men noget skete der.
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
